>Forbrydelsen

>Endelig er den danske thriller Forbrydelsen startet igen på DR, og vi sidder atter klistret til DR’s net-TV hver søndag aften. Første afsnit i mandags var præget af opsamling fra sidst, men i går skal jeg da lige love for, at der kom gang i sagerne igen. Vi er begge helt sikre på, at det IKKE er Troels Hartmann, der er morderen. Det er simpelthen for indlysende og for tidligt med en afgørelse. Hans personlige profil passer heller ikke til det, så skulle han da være en førsteklasses psykopat, som virkelig lever et dobbeltliv. Men hvem er det så? Mit gæt er stadig ekskæresten Oliver Schandorffs far, som jo før har vist sig voldelig, og som er en del af overklassen og sagtens kunne have kontakter i det politiske miljø også. Han er bekvemt sløret i vores hukommelse, men er dog blevet introduceret i begyndelsen. Hvorfor skulle han ellers med fra starten af? Som regel i sådanne fortællinger er ingen personer tilfældige. Men jeg må indrømme, at partilejligheden og den tydelige brug af Hartmanns computer ligger et lidt uklart slør i min teori. Søren tænker mere inden for partiet eller det politiske liv, tror jeg….der er jo også ham embedsmanden Olav. Han har helt sikkert ikke rent mel i posen, men lige hvordan og hvorledes. Ja, han virker ikke helt magtfuld nok til hele scenariet i mine øjne. Rie er ligeledes skummel. Hvorfor dækker hun over Hartmann….er det kun pga. hendes følelser for ham eller ligger der mere i det? Omvendt, så har hun jo netop et alibi nu, da hun jo er den eneste, der er set på Skodsborg af de to i den weekend. Så er der overborgmesteren. Han er helt klart en gammel klam buk, som i mine øjne, sagtens kunne have disse tendenser, og ligeledes ligger der noget skjult gammelt nag mellem ham og Hartmann, som kunne forklare at skylden lægges over på ham. HmmmmmEr vi de eneste, der er afhængige af denne serie? Og er vi helt på et sidespor i vores teorier? Er der noget vi har overset?