>Hvorfor hedder det æbleskiver?

>…når der hverken er æbler i, og de ej heller er skåret i skiver?

I dag har jeg fået testkørt mit nye æbleskivejern, og når man skal lave 100 æbleskiver, så har man god tid til at stå og fundere over sådanne store spørgsmål i livet. Jeg fandt selvfølgelig svaret til jer og ikke mindst mig selv:

Navnet æbleskive kommer af, at de tidligere blev lavet ved, at man dyppede et stykke æble i mel og æg og bagte det i smør på en pande. Senere begyndte vi så at bage æbleskiver som i dag – uden æbler. I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog:

“Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver.”

I Sønderjylland er det fortsat almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Denne traditionelle æbleskive er således i familie med tyske Förtchen og ad den vej med Berlinere, også kendt som Berliner Pfannkuchen. (Kilde: http://da.wikipedia.org/). Igen skal de kære sønderjyder have deres svesker indover og vende. Hvad er det med de sønderjyder og sveskerne? Kan vi få en god forklaring på det også?

Jeg kan forresten varmt anbefale Karolines opskrift på æbleskiver. De er da helt fænomenale!

>Dansk film på Manhattan

>I går havde jeg arrangeret, at mit danskhold skulle ind og se en dansk film. Men hvor gør man så lige det, når man bor i New York området? Jo, Det Skandinaviske hus på Park Avenue afholder i år en dansk filmfestival i forbindelse med Nordisk Films 100 års jubilæum, og der viser de en stribe mere eller mindre kendte danske film, bl.a. Babettes Gæstebud, Terkil i Knibe og Dansen med Regitze, som vi tog ind og så i går. Filmen vakte glæde ved mine amerikanske elever. De synes, den var rigtig god og interessant, og de var overraskede over, hvor mange ord de egentlig forstod undervejs. Jeg synes jo bare, at det var underligt at se en dansk film med engelske undertekster, mens jeg sad på Manhattan :-) Det skulle man lige vænne tankerne til. De kunne godt lide måden historien blev fortalt på med de utallige tilbageblik, og så nød de, at det ikke var den gængse feel good happy ending, som man godt kan blive lidt træt af nogen gange på film. Så alt i alt, var det en god oplevelse for os alle. Jeg anbefalede dem dog at gå ind og se Terkil i Knibe den 12. december. Bare for at opleve en lidt anden side af dansk film også. Den viste de også sidste år i samme biograf, og den havde vakt en del undring ved nogle amerikanske pædagogiske forskere, der havde været inde og se den som en dansk børnefilm :-D De havde ikke lige forståelse for humoren i filmen og fandt den både frastødende og særdeles uegnet for børn under 18 år.