>Amerikansk nyhedsdækning når det er værst

>Jeg sidder lige nu og hidser mig op over den amerikanske nyhedsdækning. På ALLE nyhedskanalerne er det historien om John Edwards utroskab og eventuelle uægte barn, der kører i en rille. Selv på CNN, er det topnyheden i tæt konkurrence med et brændende hus i New Jersey!Det er fuldstændigt umuligt at sidde her i landet og følge med i, hvad der sker med Ruslands invasion af Georgien. Der er altså ikke noget at sige til, at mange amerikanere ikke ved meget om, hvad der foregår udenfor USA. Det er nærmest ikke muligt at høre om det via TV-nyhederne.Nå, vi må gå online og sætte DR eller TV2 på sagen.

>Verden samles i Beijing

>

Vi sidder lige nu og kigger på åbningsceremonien til OL i Beijing. Og vi er med et godt amerikansk udtryk: “Blown away”!

Er du da sindsyg, det er flot lavet. Magen til præcision, koordination, farveorgie, fantasi, overflod, pang….jeg kunne blive ved. At kunne få så mange mennesker til at lave en samlet performance på den måde, og med så nøjagtig scenografi. Det er imponerende.Ja, og så fik man lige kuldegys og klump i halsen, da man pludselig så Joachim B. Olsen og Ulrik Vilbek og ordet DENMARK på skærmen. Her sidder vi og ser amerikansk fjernsyn i New Jersey. Vi ser et fantastisk overvældende show fra Beijing i Kina, og der midt i det hele kommer lille Danmark frem. Tænk sig, at man skulle sidde her en fredag aften efter en portion japansk sushi og belgisk og japansk øl og føle sig helt national sentimental.Så I det? Det var da rimelig vildt, ikke?

Billedet er fra den officielle webside for OL i Beijing

>In plain English

>Hvordan fungerer den amerikanske valgproces? Hvad er blogs egentlig for noget? Hvad betyder Social Media? Og kan nogen forklare mig, hvad pod casting er?En fyr der hedder Lee Lefever har lavet nogle videoer, som han har lagt på youtube.com Han laver videoerne for et website, der hedder commoncraft.com. Videoerne hedder In plain English og er lavet i bedste Jørgen Clevin stil.Se fx her, hvordan man vælger en præsident i USA:

I kan se flere af hans videoer her.