>USA har talt

>Vi sidder her og ser valgresultatet på tv og for 15 minutter siden kom Barack Obama over de gyldne 270 electorale stemmer og vandt dermed præsidentvalget. Jeg må indrømme, jeg er rørt! Det er meget stort at sidde her i USA og opleve det direkte. At være midt i dette historiske øjeblik, hvor USA med meget stor tydelighed har vist, hvor de vil hen i fremtiden. Stemmerne er lige nu fordelt med 338 til Obama og 156 til McCain. Det må siges at være et højt og tydeligt YES fra det amerikanske folk.At høre den sorte guvernør, der selv har deltaget i The Civil Right Movements side om side med Marin Luther KIng, nævne de personer og de billeder, der dukker op i hans tanker i dette øjeblik, er meget rørende og tankevækkende. Uanset, hvor meget vi mener, at det er ligegyldigt med race i forhold til politik, så kan vi som danskere bare ikke helt sætte os ind i de følelser, der er på spil her i landet i aften. Og det er både de hvide, sorte, hispanic, asiatiske med flere, der føler at dette er starten på en ny tid for USA. En nyhedsreporter læser netop op af et banner lavet ved en samling af demokratiske vælgere:

Rosa sat

so that Martin could walk

so that Obama could run

so that our children can fly.

Samtidig må jeg sige, at McCain holdte den flotteste tabertale, jeg har hørt. Han var tydeligvis skuffet og rørt, men han formåede alligevel at hylde Obama for det han havde gjort, at lykønske ham for den store sejr, at udtrykke sin beundring for hans evne til at samle det amerikanske folk, at anerkende vælgerne for at have taget det valg de gjorde og udtrykke sin stolthed over det, at tage nederlaget med løftet pande og se fremad mod en amerikansk politik, der samles og formår at mødes om beslutningerne. For første gang i denne valgproces så jeg rent faktisk præsidentmateriale i ham; ironisk, men han talte ærligt og direkte til sine vælgere, og det har jeg ikke oplevet på den måde før. Det var flot og stort af ham. Sarah Palin derimod, som stod ved hans side sammen med sin mand, formåede ikke helt på samme måde at holde panden oprejst, og buhu-råbene fra de republikanske vælgere gjorde sikkert ikke situationen nemmere for hende. Det må være et antiklimaks af rang at stå der med et kæmpe nederlag efter så mange ugers latterliggørelse og ture i mediernes vridemaskine. Det kan næsten ikke undgåes, at hun modsat McCain, tænker: “Was it worth it?”Nu går Obama på med sin tale…den må jeg lige høre………Han er nu præsident, og han talte som én sådan. Flot og medrivende tale, som sluttede med “Yes we can”. Han talte om alle de muligheder, der nu lå foran dem som amerikanere. For dette valg havde vist, at alt er muligt, og så længe de stod sammen på tværs af race, seksualitet, køn og politisk overbevisning, vil alt kunne lade sig gøre…”Yes we can!” Dette vil dog kræve “A new spirit of service – a new spirit of sacrifice” fra både ham selv og fra det amerikanske folk.Det er først nu, at det bliver rigtig spændende. Når al virakken har lagt sig. Nu hvor valget er overstået, så skal vi se, hvilke forandringer det fører med sig, og hvilke beslutninger han vil tage som præsident. Hvad er det for et USA, der går ind i det nye år, og hvordan vil landet komme igennem de vanskeligheder det står over for pt.? Hvilken betydning får dette valg for verdensfreden, for verdensmiljøet og for verdensborgeren?Fantastisk at kunne være en del af dette øjeblik. Det er stort. Og det er et mindeværdigt øjeblik i hele vores personlige rejse. En lille bitte brik i et meget stort og omfattende puslespil.

>Hvad bliver det?

>I morgen ved vi det. I morgen kender vi USA’s nye historiske milepæl. Får amerikanerne deres første sorte præsident nogensinde? Eller får de deres første kvindelige vicepræsident og ældste nyvalgte præsident nogensinde? Skal USA igennem endnu en repuplikansk 4-årig periode, eller får landet et skift til det demokratiske de næste fire år?