>En modig lørdag

>I morgen har jeg forpligtet mig på at gøre et eller andet modigt.

Jeg synes det er en god idé, sådan at presse sig selv lidt ud på dybt vand og prøve noget man ikke lige har prøvet før. Lige hvad det bliver, det ved jeg ikke helt endnu, men jeg vil skrive om det her på bloggen lørdag aften.

Hvem er med? Jeg vil åbne den lidt op, så det ikke kun er blogbrugerne der kan tage udfordringen op på denne her, men alle der læser med. Så hvis du er med på at være modig på lørdag, så forpligt dig her med en kommentar og så kan I senere skrive, hvad I gjorde som kommentar til mit indlæg lørdag aften.

>Den første streg i to år

>Som skrevet i et tidligere indlæg, så har mit skaberi stået noget stille de sidste par år, og derfor lovede jeg mig selv, at jeg i denne uge skulle tegne min første tegning af min lille dreng.

Her er så min første tegnede streg i to år, og min første tegnede streg af Drengen.

Det er sjovt at se billederne sat op i mod hinanden i samme størrelse, da jeg sad og tegnede på en A3 størrelse papir efter et A5 foto. Her kan jeg jo rigtigt se alle fejlene…pyha, jeg er godt nok rusten.

Den sorte skygge bag hans hovede irriterer mig, og så er øjet blevet for stort! Men bortset fra det, så er jeg faktisk ret tilfreds.

Noget andet er, at når man tegner et nyt ansigt for første gang, så skal man lige lære det at kende. Jeg troede egentligt, at jeg kendte hans ansigt så godt, da jeg jo kan sidde og stirre på det i timevis, men at kende et ansigts streger og former kommer åbenbart først rigtigt til mig, når jeg tegner det igen og igen. Det var faktisk lidt af en overraskelse for mig.

>Børneakademiet

>I går var jeg på besøg på Kiddie Academy, som er en større privat franchise vuggestue/børnehave/førskole-institutionskæde her i USA. Der skal jeg aflevere min lille prins i næste uge. Han skal være akademisk borger i en alder af 14 måneder.

Og så stod vi der, vi to forældre, lige pludselig meget høje i forhold til de bitte små stole og de bittesmå borde og de meget bittesmå mennesker, der løb omkring benene på os. En omvendt Omsen & Momsen. Den ene efter den anden af lilleputterne skulle hen og ae ved Drengens skaldede hovede (som i øvrigt aldrig har været så fyldt med hår, som det er nu!).

Baaaabyyyy“, sagde de mens de aede ham kærligt. Og ja, han er min baby, ham den 14 månedrige (et godt hjemmelavet ord for “14 måneder gamle” som er så langt og tungt – hvorfor ikke være rig på måneder?), og han havde det som blommen i et æg. Han var lidt som den grimme ælling, da han endelig ser svaneflokken og finder ligesindede smukkede væsener: “Hey, I er ligesom mig…små, kortbenede, klumpnumsede og snublende – ja, ok I har hår, men ellers er vi da rimelig ens“.

Og mine fordomme måtte tages til skamme, da lederen fortalte mig om daglige hele dage på legepladsen, sommeren igennem, med sprinklersjov, klatretummel og sanselege. Fællesspisning fordi det er rart at være sammen om mad og hygge, og kærtegn og nærvær og rummelighed. Ikke just de første tanker, der fløj igennem mit hovede, da jeg hørte om Franchise-kæden Kiddie Academy første gang. Gentagne gange bliver jeg mindet om, hvor meget vores fortolkning af verden er præget af den verden, vi selv kommer fra og de kulturbilleder og fordomme vi har med derfra.

Og der midt i det hele står min lille prins så med en gul legetøjsskolebus og siger: “Brrrrruummm, brrrrhhh….” og kigger sig glad omkring. Og det går op for mig, at han er klar til at blive akademisk borger i næste uge, og så skal den ikke have for lidt med at stjæle hammeren fra ham den 19 månedrige derover på den anden side af bordet.

Gisp! Jeg vil også ae hans skaldede hovede og sige: “Baaaabyyyyy….”

Ps. Og så kan moderen så sidde derhjemme og logge ind på deres online webkameraer, så hun kan holde øje med, at de stakkels pædagoger gør deres job godt nok og hendes lille dreng er glad HELE tiden og får mindst lige så meget opmærksomhed som ham den 19 månedrige (lidt fordomme fik jeg da lov at få bekræftet).

>Det er vorn og her er Mads

>Som lovet, så kommer her den forklaring jeg har kunne snuse mig frem til i diverse ordbøger og hjemmesider på mit tidligere spørgsmål. Ikke mange af jer turde bevæge sig ud på tynd is med svar. Stående klapsalver for “Det forkromede Overblik“, der sprang ud i det alligevel og for Anja der svarede på min Facebook profil, hvor jeg stillede det samme spørgsmål. Også hun er med i klapsalven for sit store vovemod.

Lad os starte med -vorn. Anja bragte i sit forslag endnu et ord med i baljen af ord der ender på -vorn: UVORN. Aaaah, det er også et godt ord…..

I følge Nudansk ordbog, så er ordet vist opstået ved sammentrækning af vorden, som er en forældet form af vorde, der betyder ‘være/blive til’. Som i Helliget vorde dit navn (helligt skal dit navn være/blive til. Når vi så bruger det sammen med ord som pylre, brok og vakkel, så gør det for det første ordene til adjektiver i stedet for verber. For det andet, så synes jeg også det giver ordene en form for foranderlighed, som beskriver en forandring i den person eller ting, som man beskriver med ordene. Som siger man: “Du er vist ved at blive noget brokkende nu…” Den lange tillægsform (-ende) er i mine ører mere dømmende og fastlåst end den foranderlige verbaladjektivform (-vorn). Det står dog helt for min egen regning. Måske er jeg helt gal på den, så korriger mig endelig.

Ordet Skidtmads kommer fra et kortspil. (Ja, den havde jeg heller ikke lige set komme). HC. Andersen forklarer det faktisk i en af sine ordforklaringer til sine eventyr:

  • 250.1-3 sorte Peer … Skidt Mads] kortspil, hvori deltagerne passer og kaster kortene; den der tilsidst sidder med sparknægt, sorteper eller skidtmads, der ikke må parres med andre kort, er skidtmads eller sorteper.

Hvordan mon så Sorteper eller Skidtmads fik det dårligt undervejs? Jeg fortolker forklaringen, som man føler sig sat lidt ude af spillet, når man er småsyg = Skidtmads.

Ja, så blev vi så kloge!

>The Curious Case of Benjamin Button

>“Benjamin Buttons forunderlige liv”, er den danske titel.

Filmen der har givet Brad Pitt sin anden Oscarnominering, handler om Benjamin Button, der bliver født i slutningen af 1. verdenskrig som en gammel mand, og derefter lever sit liv baglæns og bliver yngre og yngre jo “ældre” han bliver.

Det er, som titlen også antyder, et forunderligt liv han lever på denne vis, og jeg sad da også rørt tilbage, da han dør som helt spæd efter den næsten tre timer lange gennemgang af hans omvendte liv. Men den er lang – også for lang, synes jeg. Selv om både Brad Pitt og Cate Blanchett spiller godt, så manglede jeg noget til at holde interessen fanget i gennem hele filmen. Det er en af de film, man ser og synes er “da meget god” og så glemmer man den igen.

Jeg synes Brad Pitt har spillet langt bedre og mere interessante roller, og vinder han en Oscar på denne, hvilket jeg tvivler, så vil den lige så meget være en anerkendelse af ham som skuespiller generelt, som en hyldest til denne ene rolle.

En interessant tanke dog, som giver stof til eftertanke i forhold til måden at leve sit liv på. Og en god film at se hjemme i sofaen, hvor man ligger godt og blødt under tæppet og lige kan nå at sætte en kop kaffe over ind i mellem.

>Revolutionary Road

>Man kan pludselig godt glæde sig lidt over, at Kate og Leo ikke overlevede på den træplanke i filmen om Titanic for ti år siden.

For det billede af et ægtepar de maler deres genforening på lærredet i Revolutionary Road, er ikke noget kønt billede. To drømmere der mødes, forelsker sig og lever med troen på, at noget større er i vente for dem, ser pludselig sig selv satte i det småborgerlige kvarter på Revolutionary Road. Han i det samme intetsigende kontorjob som sin far og hun som den hjemmegående husmor med fortabte skuespillerdrømme i forklædelommen.

Min dejlige mand og jeg var inde og se den film i lørdags på vores første date siden vores søn kom til verden for 13½ måned siden. Måske lidt ynkeligt, at det tog os så længe at komme ud af huset samtidigt uden den lille rosin i pølseenden, men sådan er det, når familien bor langt væk, og man er lidt overbeskyttende over for dette lille menneske. Men så meget desto større nydelse over endelig at være ude i det fri på egen og i hinandens hånd.

Det værste der kan ske for et ægtepar, der er gået i tomgang og selvbenægtelse, må være at få Sandheden til middag en aften. Det fik Frank og April Wheeler og Sandheden var ikke køn. Den kom i form af en “certified lunatic”, sønnen af deres ejendomsmægler, og scenen var hysterisk morsom og tårevædende tragisk på samme tid. Både Winslet og DeCaprio spiller fremragende, og hans usympatiske og selvoptagede figur formår på forunderlig vis alligevel at vække en eller anden form for sympati i én. En uhyggelig, næsten gyseragtig, film uden skrækscener eller underlægningsmusik, der skal få dig til at gyse. Det psykologiske spil mellem de to ægtefolk er nok til at få hårene til at rejse sig på nakken og kysse sin mand en ekstra gang bagefter. Og vi måtte da også lige forsikre hinanden om, at selv om det var gået 13½ måned siden vi sidst var ude uden barn, så er vi ikke i nærheden af den katestrofe de to oplever i filmen.

Filmen i sig selv er ikke Oscarmateriale i mine øjne, den er heller ikke nomineret, men ejendomsmæglerens søn, som spilles af Michael Shannon, er helt klart en favorit for bedste birolle i mine øjne. Han spiller fantastisk i denne film! Og filmen er helt sikkert en tur i biffen værd.

>Hvad er vorn og hvem er Mads?

>Jeg kommer fra et sted i Danmark, hvor en stol kan være vakkelvorn og et menneske kan være både sludrevorn, pylrevorn, drillevorn og brokvorn. Ja, det er rent faktisk anerkendte danske ord, der kan findes i Politikens Nudansk ordbog:

vakkelvorn el. vaklevorn – adj. -t, -e

  • (om en brugsgenstand) som står skævt på sine ben el. er så løst i leddene at det vakler ved brug = LEDELØS d en vakkelvorn stol · et vakkelvornt bord·
  • (om en person) som ikke tager en beslutning = UBESLUTSOM d han er altid så vakkelvorn

Rent teknisk, så er det et verbaladjektiv, med -vorn som suffix (endelse). Men hvordan forklares -vorn?

Jeg er jo selvfølgelig ikke i tvivl om, hvad alle ordene betyder, det siger jo ligesom lidt sig selv, ikke? Men hvad vil det sige at være vorn? Er det en form for -agtig? Sådan lidt pylreagtig eller brokagtig? Altså at man agerer (jeg formoder at ‘ag’ i agtig, stammer fra agere) sådan lidt vaklende for eksempel? Nej, ikke helt, vel? For vorn har i mine ører en lidt negativ klang over sig udover at være beskrivende. Jeg kender for eksempel ingen positive ord, der ender på vorn

Men hvor kommer det så fra, det vorn?

Og hvem er forresten den syge Mads, som alle sammenligner sig med, når de føler sig skidtmads?

Ja, nu bliver jeg altså lidt spørgevorn! (jeg har selv fundet svaret på vorn, og deler det gerne med jer senere, men nu skal I lige selv have lov at tænke lidt og lede rundt omkring. Måske dukker der bedre svar op, end det jeg selv fandt)

Ich bin der Lars

Her til morgen står min mand og messer en lille remse, som vi andre nynner en lille sang for os selv. Jeg har hørt ham sige den mange gange, men for første gang lytter jeg efter teksten og hører ham sige:

“Hallo, Ich bin der Lars. Ich wohne in der Hollenstederstrasse 19 in Elsdorf bei Hamburg. Meine hobbys sind rasen mähen und lesen.”

Den første remse han lærte på tysk, fra den gamle tyske lærebog i folkeskolen. Tænk sig, at han husker det endnu!

Altså hvad vi ikke går og lagrer i vores hovede af unødvendig viden. Jeg selv har mine egen remse. Dog ikke helt så lærerig og lingvistisk, som min mands. Min kommer fra Radio ANR’s (Alle Nordjyders Radio; tidligere Aalborg Nærradio) radioreklamer (den skal rappes i bedste MC. EJner stil, sådan lidt forøverbøjet, omvendt kasket og hængerøvsbukseagtigt):

“Og tænk, så sagde de, de gamle snøbler,
at de ville gi’ MIG, nye smarte møbler.
Fra EC i Høøøørmested – HØRMESTED, hørmested, hørmested….”

Hvorfor hænger sådan noget ved?

>Lad gaverne vandre

>Stine har initieret en gavevandreleg, som jeg straks vil hoppe med på. Jeg synes det er en rigtig sjov idé, og der er ikke noget bedre, end at få hjemmelavede gaver. Det kræver dog, at du selv har en blog, hvor du kan føre vandrelegen videre på.

  • Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
  • Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage – det lover jeg!
  • Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Vil du være med?

Jeg vil i samme åndedrag lige slå en streg for en hjemmeside, hvor man kan hylde det hjemmelavede og skrive under på et løfte om at købe flere hjemmelavede ting. Det er ganske uforpligtende og helt og aldeles lavet for at hylde kreativiteten og sætte fokus på individets skaberi.

I Took The Handmade Pledge! BuyHandmade.org