>Egoist på vegne af fælleskabet

>Hvor tidligt kan man begynde at lære et barn, at det blandt mange andre ting, er rigtig rigtig vigtigt at møde frisk og veludhvilet op til en jobsamtale?

Efter en laaaaaaang og sej nat med Drengen og hans jetlag, hvor jeg til sidst påtog mig rollen som Egoisten på vejne vegne af fællesskabet og rykkede i stuen for at sove, stod jeg i morges klokken tre minutter i ni på den skole, jeg så gerne vil arbejde på til juli. Med sommerfugle i maven og søvn i øjnene, nev jeg lige lidt blush frem i mine søvnhungrende blege kinder og gik ind i løvens hule, hvor jeg den næste 1½ time blev udfrittet om alt fra personlige allergier (og her mente de ikke pelsdyrsallergi, som jeg lidt undrende svarede, men derimod allergier i et teamsamarbejde…DOOOOHHH) til elevdemokrati. Det var en spændende samtale, og det tog ikke meget mere end fem minutter før både sommerfuglene og søvnen var væk, og jeg i stedet følte hjertet banke og sjælen ildne. For fanden hvor jeg dog bare elsker det job! Og hvor trives jeg bare i sådanne situationer, hvor jeg skal præstere og vise mit værd på målt tid. Eksaminer og jobsamtaler har bare altid været nogle af mine favoritsportsgrene – bare ærgerligt at ingen af delene giver fastere lår og strammere mås.

Det gik godt – rigtigt godt – på trods af tung tung træthed og manglende overblik, og jeg er genindkaldt til en officiel ansættelsessamtale om en uges tid. Jeg tror, jeg får jobbet. Det gør jeg virkelig. Er det overmodigt at tænke sådan? (aaaargghhh…vig bort indre nordjyde) Gu er det ej – jeg tror faktisk på det! Sådan!

Hvor er jeg glad for at Supermanden tog tjansen med Jetlagget, så jeg, Egoisten, lige fik de par timers ekstra søvn fra 3 til 7, og at jeg nu forhåbentligt snart kan bidrage med en ekstra indtægt til vores lille treenige fællesskab på det danske boligmarked.

Ps. Hvorfor er det så svært for mig at acceptere, at det var ok at jeg overlod ansvaret for den lille prins til hans omsorgsfulde og højtelskede farmand, for at unde mig selv lidt søvn før en vigtig jobsamtale? Da jeg læste mit indlæg igennem, kunne jeg virkelig se, hvor meget jeg prøver at joke, og dermed undskylde den dårlige samvittighed over de ekstra timers søvn jeg fik. Det er da tankevækkende og en anelse ynkeligt, synes jeg – faktsik!

Tidsforskel

Hvorfor skal der være noget der hedder tidsforskel? Hvorfor kan man ikke bare have den samme tid over hele verden? Det er da bare til forvirring og frustration at man justerer tiden efter hvor solen nu lige tilfældigvis befinder sig. Jeg har fx endnu ikke mødt nogen, der synes tidsforskelle var fantastiske. Tværtimod fører tidsforskellen kun negative ting med sig som jetlag, telefonopkald om natten og forvirrede babyer, der vågner kl. 22.38 og er friske og udhvilede!

Selvfølgelig vil det være lettest for alle, hvis vi bare synkroniserede alle verdens ure efter vores Frøken Klokken her i Danmark. Jeg kan da godt se, at det måske er lidt upraktisk for dem der sidder i mørke kl. 9 om morgenen i Chicago, men helt ærligt…er det ikke bare et spørgsmål om tilvænning?!

(Vi er så ankommet til Danmark, hvis du skulle være i tvivl)

>Verdenskendt!

>Jeg har en statistiktæller på min blog, så jeg kan se, hvor mange der kommer forbi bloggen dagligt, og hvor henne i verden mine gæster befinder sig. Og det er utroligt hvad en tur i navigationsbaren på blogger.com kan gøre ved besøgsgeografien. Se bare hvor mange steder i verden min blog har været åben siden jeg åbnede den:

Gad vide, hvad den person nede i Chile har ment om mit indlæg om at være skidtmas?

Mit næste target er Kamchatka, som er mit foretrukne sted at erobre, når jeg spiller Risk. Jeg har altid et par drenge siddende og spille Nintendo på den nordøstlige russiske halvø. Så jeg må da også erobre halvøen i bloggerriskspillet. Men hvordan får jeg lige en fast læserskare i Kamchatka?

>Now why didn’t I think of that?

>Kender I det, at man ser noget, og så tænker man: Hvorfor fik jeg ikke den idé? Jeg beundrer virkelig folk, der får gode, sjove og/eller interessante idéer.

I går aftes sad jeg lige og strejfede lidt omkring i blogland, og den ene blog henviste mig til den næste und so weiter, og pludselig endte jeg på Stinestregen.dk. Stine tegner, og hun har sat sig det mål, at hun vil lave en tegning hver dag i et år, som skal være hendes blogindlæg. Hun har en rigtig dejlig streg og en humor, som jeg ikke lige kan genkende fra andre tegnere. Det er som om det kvindelige element træder igennem, og det slog mig, at det ikke er mange kvindelige satiretegnere vi har i Danmark. Men kig selv ind på hendes blog og se hendes tegninger med egne øjne.

>Morskab

>Pssssst….jeg er her…..lige herinde….pssst…her…inde i skabet.

Jeg sidder herinde i morskabet, og hvor er her dejligt lunt og trygt – godt lukket af for omverdenen. Jeg har siddet herinde i snart 15 måneder. Jeg sidder ikke alene. Nej, det er ikke sådan, at jeg bare er en enspænder, der sidder herinde helt alene. Nej, nej….det er ikke sådan. Jeg sidder her sammen med en 15 månedrig lille dreng. Og hans far kommer også forbi og hygger sig med os hver dag. Jo jo, det gør han skam.

Hvorfor sidder du derinde, spørger du. Jamen, fordi jeg kan. Fordi jeg har tiden til det og muligheden for det. Og fordi herinde kan jeg dagligt opleve det store under at det er at udforske verden og se alt for første gang nogensinde. Jeg ved godt at jeg snart skal ud, og måske i nogens øjne allerede burde være trådt ud nu, men når nu jeg kan, skal jeg så ikke hellere blive siddende lidt længere, synes du? Snart får jeg jo slet ikke tid til at sidde herinde og hygge med den lille dreng, og snart bliver han så stor, at vi ikke kan være herinde begge to længere, og så skal jeg sidde derinde alene, mens han er andre steder henne imens.

Om under en uge skal jeg tale med nogen, der kræver, at jeg ikke sidder inde i morskabet hele tiden. Hvis alt går godt, så skal jeg til sommer ud i fællesskabet sammen med dem. Det er et noget større skab, og der er plads til mange flere mennesker deri. Jeg har været der før. Det er et ok skab, og jeg glæder mig til at være en del af det igen. Men gud, hvor er her altså også dejligt – herinde i morskabet, sammen med Drengen….vi bliver lige siddende lidt endnu, bare lige en måned…eller to…

Tre, siger du….jamen kan vi bare det?

>Album ude nu!

>Maja opfordrer til, at vi bloggere laver vores eget album cover. Skønt weekendsfordriv. Jeg er med!

Og sådan gik det til, at jeg udgav mit første album…………….cover!

Jeg synes faktisk, at både tekst og billede passer meget godt til mig.

Reglerne er følgende:

  1. Go to “wikipedia.” Hit “random… Read More… Read More” or click http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Random The first random wikipedia article you get is the name of your band.
  2. Go to “Random quotations” or click http://www.quotationspage.com/random.php3tationspage.com/random.php3 The last four or five words of the very last quote of the page is the title of your first album.
  3. Go to flickr and click on “explore the last seven days” or click http://www.flickr.com/explore/interesting/7days Third picture, no matter what it is, will be your album cover.
  4. Use photoshop or similar to put it all together.

Smid lige en kommentar til dette indlæg, hvis du hopper med på den selv. Så kan jeg jo lige lure med på dit cover også.

>Færdigt arbejde…næsten da…

>Så blev smilebukserne færdige…eller dvs. strikkecoachens bukser blev færdige. Mine egne mangler stadig det ene ben, øjne og tænder. Men Drengen kunne i dag få sine fine nye Cranky Pants på, og hvor er de seje! De er endnu federe i virkeligheden end de er på mønsteret. Nu forværrer det jo heller ikke resultatet, at det er en lille skaldet rockstjerne, der står model, vel?

Der kommer selvfølgelig et billede af mine egne, så snart de er færdige. Jeg er blevet helt bidt af at strikke disse bukser, så det er helt sikkert ikke de sidste jeg har lavet af slagsen.