>En sanselig hyggestund

>På mit danskhold har jeg indført faste hyggestunder, hvor eleverne (voksne amerikanere) selv skal medbringe noget, der kan bidrage til hyggen på holdet. Hygge er jo et meget dansk ord og jeg synes det er en god måde at vise dem, hvad ordet hygge betyder for os.

De går meget op i disse hyggestunder og medbringer danske kager, retter og lignende lækkerier. Og i aftes havde en af pigerne i samarbejde med sin danske mand lavet en HYGGE-CD, med et soundtrack af danske sange. Vi hørte lidt af den i timen, og alle fik så deres egen kopi med sig hjem til senere nydelse. Min røg straks i cd-afspilleren i bilen på min éntimeslange køretur hjem fra Brooklyn. Og hvilken tur jeg fik der. Hvilken hyggestund!

Som jeg fik startet bilen, startede også den første sang: “Som den lille grimme ælling, bliver man rød og hvid på tælling…” og med New York Skyline by Night på min venstre hånd og en hyggelig danskundervisningsaften i Brooklyn på min højre hånd, kørte jeg langsomt ned mod Brooklyn Bridge med Re’Sepp’ten som baggrundsmusik. Pludselig følte jeg mig meget dansk og idet jeg kørte forbi den enlige politibil, der altid holder parkeret ved broen, råbte jeg sammen med gulddrengene: “Vi’ humør og støvlekrudt – Vi er nederlag forbudt!

Som jeg kørte over broen og ind i verdens mest berømte skyline tonede TV2′s Bag Duggede Ruder frem i højtaleren. Hvis der er noget, man kan finde i netop denne skyline, så er det ruder og sikkert også en del duggede. Jeg kiggede op, mod de blinkende hjem og kontorer, og tænkte, hvem mon “venter lange nætter i disse kolde stuer og bliver holdt varm af hvert et blik fra dine duggede ruder“?

Vel ankommet i Manhattans vilde trafik, hvor man skal tænke hurtigt, egoistisk og taktisk for at komme frem, hjalp Stig Møller mig på vej med sit glade “Sikke’n dejlig dag det er i dag!” og mens jeg lallede: “Badadamdamdamdadadam, sikke’n dejlig dag det er i dag” zigzaggede jeg mig vej fra Easts side til West side. Det havde sgu været en dejlig dag, det måtte jeg give ham ret i.

Som jeg holdte i kø mod Holland Tunnels store franske fletning fra 8 spor til 2, så jeg to elskende kysse hinanden farvel ved en Subway station. Man skulle tro Sofie Bonde fra Souveniers kunne se, hvad jeg så, for hun sang sødt i baggrunden: “Han tog et nattog, og miiiiiig lod han simpelthen bli’e. Halvtomme gader, fremmede smil...” En sørgmodig følelse at køre ind i den lange tunnel med og en befrielse at komme ud på den anden side, op på Route 78, nu med Skylinen på min venstre hånd. Her var der åben highway, velanlagt asfalt og med speederen i bund på BMW’en følte jeg mig lidt som den Natsværmer Lars H.U.G. sang om i mine ører. De 6,1 sekunds accelleration fra 0 til 100 fik mig til at føle, at jeg fløj i gennem natten og let og flygtigt undgik de blinkende lamper på min vej ud i luftrummet. Den bil vækker min indre drengerøv HVER gang, jeg kører ud fra et betalingsanlæg og min Sjæl tændtes i Flammer indeni mig. Kasper Winding og Lars Muhl lagde den bedste lydside til min indre fartdjævels udfoldelser.

Som Torps, Brandts og Nannas To Stjerneskud kom Continental-flyveren hen over hovedet på mig, da jeg nærmede mig Newark Airport. Flyenes konstante landen og letten fascinerer mig altid, og jeg sagtnede farten for at nyde de mange stjerneskud på vej ud på verdens store legeplads: “Som to stjerneskud, på samme tid og sted. Vi er som stjerneskud, et kort sekund en evighed“.

Og SÅ var det ren motorvej de næste 40 km. og Danseorkesteret hjalp mig med at få farten op igen og stige ud af den filosofiske drømmende zone og ind i den lalleglade sangliderlige jubel i stedet. Selv om det er flere år siden jeg sidst har hørt sangen, ved jeg stadig lige nøjagtig hvor de enkelte støn skal lægges i “Det kom som et chok – AH – Da hun forloood miiig – HMm – Den nat hun blev væk. Den dag hun sendte brevet til miig.” Og til slut: “Badamamamammamama uhu uhu yeaaaahe, banamamamama…aha uhu yeaaaah…” FEEEEED sang at køre i bil til!

Jeg får lov at fortsætte mine drømme til det danske, da Love Shop fortsætter med “Copenhagen Dreaming….Copenhagen Times“. Ja, lige om lidt er det Copenhagen Times igen, og jeg glæder mig. “Hvorfor var det jeg ville væk?“, spørger de…ja hvorfor? Der var så meget. Men Jørgen Leth svarer meget godt på det i sin speak om Solnedgangen:

For jeg var jo nødt til at se solnedgangen fra en anden vinkel, ikke? Og hvad er det for en dag man siger farvel til, når man ser solen gå ned?

Og med den i øret kørte jeg langsomt ind i vores indkørsel. Sikken en tilbagelægning af afstand fra A til B. Det giver mig fornyet styrke til mine fremtidige togture. Jeg er dog ikke helt sikker på, hvad mine medpassagerer vil sige til min fortolkning af “Kom Tilbage Nu”?

>Familien Ølstykke

>Dette er indlæg er skrevet som svar på et andet indlæg her på bloggen, hvor jeg bad jer læsere om råd. Jeres svar satte en masse tanker i gang hos os, og det var kanon at få jeres input på processen.

Det med valg af hus er så individuelt. Det er tankevækkende, at afstand til job fx ikke betyder noget for nogen og for andre er den altafgørende. Eller at et ældre hus med muligheder er creme de la creme for ét par og et rædselskabinet for et andet.

Efter vores tre år her i USA, har vi bl.a. lært at afstand er til for at blive tilbagelagt. Og rejsen, til og fra, kan være lige så givende som opholdet det enkelte sted. Jeg tænker fx at togturen hjem fra skole kunne blive min lille oase, hvor det er AB-tid med en god bog, musik i høretelefonerne og tid til små sociologiske betragtninger af mine medpassagerer og ren og skær afslapning. Ombygninger og reparationer er jeg derimod vist nok lidt allergisk overfor. Fik lavet en priktest for flere år siden og mener bestemt at jeg kan huske, at jeg slog ud på netop det.

Vi har endelig fået svar på vores venten, og det bud vi i sidste uge indgav på et hus i Ølstykke er nu blevet godkendt af sælger.

Langt under salgsprisen – et rigtig godt køb i vores øjne. Og ja, jeg får afstand til mit job i Hellerup, men samtidig, så er Manden lige om hjørnet til sit og til Drengens vuggestue. For os var det vigtigt at vi netop ikke skulle gå rundt og bruge al vores fritid på at bygge om, reparere og sætte i stand, men derimod kunne bruge den på at tage i zoologisk have, rende i haven og hygge eller besøge gode venner og familien. Vores familie er spredt ud over hele Danmark fra Nordjylland nedover Midtjylland og til Sønderjylland og videre over på Sjælland. Det samme er vores venner. Så weekendture rundt i det danske land er ikke en fremmed tanke for os. Vi gider ikke sidde i bilen og have dårlig samvittighed over utætte tagrender eller andet, der ikke lige er blevet ordnet i ugens løb.

Vi er heller ikke afhængige af, at det hyggelige midtbysmiljø er lige rundt om hjørnet. Igen har vores erfaring herfra lært os, at det der passer godt for os, er at være i stille og roligt boligmiljø, og med byen og al dens liv inden for en overkommelig afstand. Jeg elsker København MIDTBY (som jeg som jyde må insistere på at kalde centrum) og med s-toget kan jeg trille derind lige så ofte jeg lyster. Jeg skal nemlig ikke lige mure en krakkeleret væg op eller fixe et nyt badeværelse!

Fik jeg sagt, at vi har købt et helt nybygget hus i dag? (og ja, jeg ved godt, at der også opstår ting på sådan et, men lad mig nu lige blive i min lykkerus bare et par dage mere, ikke?)

>Sommerens første hilsen

>Nogle af de første tegn på sommer i New Jersey er, når man mærker luften blive markant tungere og mere fugtig, solens stråler begynder at brænde på kinderne og skyerne pludselig samler sig sammen og gør hele den ene side af himlen helt mørk – næsten sort. Sådan her:

Så varer det ikke længe før man kan se himlen lyse op i de smukkeste lyn, og i aften lykkedes det mig endelig at fange et par stykker af dem fra altanens læ:


New Jersey somre er varme, fugtige og fulde af sene eftermiddage, der bliver til aftener på denne måde. Og lynene og bragene kommer på perlerækker efter hinanden. Det er noget helt andet end det vi oplever hjemme i det danske. Man kan mærke kraften bag uvejret, og lige så hurtigt som det kom, lige så hurtigt er det væk igen, og luften føles en lille smule køligere i de næste fem minutter. Det kommer jeg til at savne!

Indtil videre har vi forår ligesom i Danmark, men kun for et kort øjeblik. Foråret er kun et bump på vejen for sommerens færd til den amerikanske østkyst. Snart vil heden, fugten og solen lægge sin varme kappe ned over New York City ….. og brune mine hungrende kolde blege kinder i New Jersey.

>Spændt!

>Jeg er simpelthen så spændt lige nu, at jeg er ved at sk… i bukserne. Kan man ikke bare snart få et svar. Er vi købt eller solgt?…eller har vi købt det, de har solgt?

Jeg tænker snart ikke på andet og glemmer alt omkring mig. Det er jo næsten ikke til at holde ud det her!
Koooooooom nuuuuuuuuuuu……

Ps. Husk min weekend-give-away nedenunder løber indtil mandag, så du kan stadig nå det.

>Tahdaaaaah…eeeeen GIVE AWAY!

>Ja, nu skal det. Nu skal vi have os lidt sjov på bloggen igen. Først og fremmest fordi jeg er i det gavmilde hjørne. Ydermere trænger jeg til at tegne lidt igen i det felt, jeg trives bedst i, nemlig portrættet.

Og sidst men ikke mindst, så er jeg ved at revne af nysgerrighed over, hvem der sidder der bag ved skærmen og læser med på bloggen.

SÅ ALTSÅ – Du skriver en kort kommentar til dette indlæg, og så vil jeg på mandag trække lod i mellem navnene og vinderen får et portræt tegnet af mig. Om det skal være et selvportræt, et portræt af en man holder af eller et portræt, hvor jeg selv finder motivet på din blog, det er helt op til jer. Skriv gerne i kommentaren, hvad du ønsker.

Man behøver ikke at have sin egen blog for at kunne deltage i denne give away. Når vinderen er trukket, skal denne sende mig et billede (med mindre jeg selv skal vælge mit motiv) og så vil jeg sende tegningen med posten efterfølgende.

Er du med?

>Om tre måneder

>I dag om lige nøjagtig tre måneder rejser vi til Danmark uden en returbillet i lommen.

Vi har endnu ikke med sikkerhed et sted at bo, men har bud i spil, penge under lup og følehorn ude.

Men tænk jer – kun om tre måneder (kigger drømmende ud af vinduet og sukker dybt)….

>Can you blame me?

>Her til aften kom vi på en eller anden mærkværdig vis ind på Morten Korch. Det var vist fordi en af mine amerikanske elever taler med sydsjællandsk accent, idet hendes mor er fra Næstved.

Nå, men jeg lovede dem at sende dem et par klip, hvis jeg kunne finde dem på Youtube, og selvfølgelig kunne jeg det.

Og som jeg skrev til dem i emailen, da jeg sendte dem disse links senere: “Can you blame me for having a huge crush on this guy, when I was 8 and crying my eyes out, when he died two years later?”

>En inder dør

>I aften i danskundervisningen skal vi bl.a. kigge på sammensatte ord apropos mit indlæg forleden. Inde på Fiduso.dk faldt jeg over en liste af de skrækeksempler, man kan opleve, når man deler at sammensat ord i to. Jeg har valgt nogle af de sjoveste ud, som jeg lige ville dele med jer her på bloggen:

En inder dør
Man kunne i en notits læse: ‘Gammel brun inder dør’, og så tænkte man at det var da synd, men måske havde han alderen til det – det viste sig dog at det bare var en inderdør som skulle afsyres.

Leder møder hver 14. dag
Det lyder som et ønskejob, hva’ba’? Desværre er det nu nok noget med at der skal afholdes møder for lederne hver 14.dag – såkaldte ledermøder.

Par forhold
Hvad er bedst – et parforhold eller et par forhold?

Sær udstilling
Der skulle laves en sær udstilling for en kendt kunstner, stod der i avisen. Mon ikke der skulle have stået særudstilling?

(se selv flere inde på www.fiduso.dk eller kom gerne med flere selv i kommentarer til dette indlæg)