>Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg har et afhængighedsproblem. Eller skal vi hellere sige flere? Jeg har hovedpine, og det har jeg fordi jeg trænger helt enorm til:
- alenetid med min computer og min kære dejlige blog og alt hvad dertil hører af blogroll, kommentarfunktion og læsere.
- skabetid, hvor jeg kan tegne et referat færdigt, tegne puslespilsbrikker, som tilsammen udgør et billede, jeg bare MÅ vise jer snart.
- asocialtid med mine to dejlige mænd uden afbrydelser, andet end dem tilfældet byder os af hyggestunder, krammeminutter og kærlige grin.
- hjemmetid med mine trygge farverige rammer omkring mig og mine spirende have udenom.
- bloggerellas, som fodrer mine energidepoter med chokoladedrømme, fællesskab, skaberi, grin, kærlighed, store ører, gode fortællinger og varme venskaber.
Men lige nu sidder jeg i flytterod ved min far og hans dejlige kone, og må tiltuske mig fem minutter med rystende hænder ved den nyopsatte computer i det nyindrettede kontor. Jeg får et lille fix af synet af min lille blog, af læsningen af blogpigernes trylleord og af synet af mine elskede streger igen. Jeg sniffer et par stykker af dem hurtigt ind og skynder mig videre ind foran det nyopsatte fjernsyn, hvor Bamse kører frejdigt på skærmen. Hvis jeg er heldig kan jeg lige nå at sprøjte min lille Skrupsak ind i min højre arm og stjæle et hurtigt kys og smil fra Manden. Og senere i aften, når Focusen kører op i indkørslen vil jeg gå en stille runde i min have og mit hus og fylde resten af mit blod med de euforiserende stoffer, jeg er blevet så afhængig af de sidste par år.
“
“
