>De manglende streger er altså forårets skyld!

>Jeg tror jeg er blevet lidt slået ud af det der forår. Det er fire år siden, jeg stiftede bekendtskab med det sidst, og jeg ved helt ærligt ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Skal jeg tage strømperne af nu eller er det bedre at vente lidt? Bruger man støvler i disse dage? Vinterjakke eller ej? Kan man sidde ude og drikke kaffe?..eller får man så bare træk? (Og træk vil vi ikke ha’. Det ved vi alle, at det er noget af det farligste i verden. Det lærer vi fra barnsben. Hold dig fra træk. Tag noget over ryggen. Vi skal ikke sidde i træk, uha nej!) Træk kan man dø af! Ikke? Eller hvad?

I New Jersey gik vi direkte fra vinterens kolde minus 10 grader, til det vi i Danmark betegner som sommer med 18 plusgrader og solskin. Foråret varede vel et par ugers tid for at slå over i alt-over-25 grader og lummerhedt. Nu er det noget, jeg læser om på mine amerikanskbosatte venners Facebookprofiler, og jeg må indrømme; den del savner jeg ikke.

Jeg elsker foråret. Jeg elsker den måde, det kommer snigende på ud under sneen. Hvordan det langsomt tiltusker sig magten over naturen fra Kong Vinter klamme hånd. Han, som ellers lige gik og troede, at han var så sej. Tænk sig, at det det milde, bløde, forsigtige forår kan slå den krabat af en kold gråsprængt skid af pinden. Det giver stof til eftertanke, hvis man overfører samme magt til det menneskelige sind, ikke?

Jeg er ikke holdt op med at tegne. Bare så du ved det.

Men jeg mangler motiver. Idéer til motiver. Motiv’ation kan man vel kalde det. Og jeg vender frygteligt tilbage i morgen. Tro på det!

Imens kan I varme jer på dette billede fra sidste sommer af Skrupsakken og hans dansk/amerikanske store kærlighed, og glæde jer til, at der også kommer en tegnevideo snart, hvor I kan se processen fra tomt-stykke-hvidt-papir, til mange-streger-gør-ét-menneske.

IMG_1149

Og så tænker I, hvordan kan man mangle motiver med sådanne fotoskatte på harddisken, ikke? I know…

Til gengæld har I valgt jeres favoritter. Fodspor i sneen var især et hit. Og ligeledes var den kæmpende muslimske dame og de hemmelighedsfulde dansepiger. De vil blive rammet ind og sat på en give away her i weekenden. Så kunne du tænke dig at have et af dem hængende i dit hjem, så følg med de næste par dage. De er alle tre i størrelsen A3 (ca. 30×40 cm.).

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s