>Det er ikke menuen til en underlig festmiddag, jeg har opremset, selvom jeg er på nippet til at invitere alle jeg kender til en kæmpe én af slagsen.

Det er nemlig blot nogle af de ting indeholdende æg og mælk, som Skrupsakken har sat til livs i den forgangne uge. Og hvad skulle der nu være specielt ved det, tænker du måske. Eller måske kan du huske, at jeg før har skrevet her på bloggen om hans fødevareallergi i blandt andet et indlæg om madordninger i institutionerne?

Well, faktum er at han har haft fødevareallergi over for mælk, æg og nødder siden han var helt lille og vi har efterhånden vænnet os til at liv med rismælk, mælkefrit smør, NoEgg pulver og kreative opskriftsmodificeringer. Fx kan jeg varmt anbefale Karolines brunsviger baseret på ovenstående i stedet for æg og mælk. Så det kan sagtens lade sig gøre, og vi tænker ikke meget over i det hverdagen. Vi tænker mest over det, når vi skal noget, hvor vi ikke selv står for maden. Jeg hader at vi skal have særlige forhold. At værten skal tænke over alternativ mad til ham og han ikke kan spise det samme som alle andre, som fx i vuggestuen, hvor han som den eneste har sin egen madpakke med. Det virker ikke til at røre ham dog. Han siger med den største natulighed i verden, at det han ikke tåle. Og det rører ham sjældent at andre får fx vanilleis, når han sidder med sin sodavandsis, men han har jo heller aldrig været vant til andet…før nu!

I går fik han nemlig lov at spise med af islagkagen til begravelsen, og han nød det. Og vi nød at se hans fine kinder bagefter uden røde knopper og hævede pletter. Størstedelen af børn med fødevareallergi over for mælk og æg vokser fra det, og det ser altså også ud til, at det er det der er sket for ham nu.

Vi har i en længere periode langsomt optrappet hans indtag af de to fødevarer, da vi anede en ændring i hans reaktioner. Først i brød, så i varme retter og nu til sidst i næsten ren form. Vi tager det stadig med ro, da han ikke skal risikere et allergisk chok. Han har jo aldrig drukket komælk før, og aldrig spist et æg. Så kroppen skal have lov at vænne sig til begge dele lige så stille og roligt.

Men tanken er der straks i mit hovede: Skal han mon have lov at opleve glæden ved en skål koldskål med kammerjunker i denne sommer? Skal han have lov at opleve hvor godt Tzaziki smager til grillet kød, og hvor skønt det er med isvafler fyldt med lækre flødekugler og guf? Det kunne jeg godt unde ham, ku’ jeg sgu!