>Investeringer i relationsbanken

>

Når der opstår muligheder, der kan vise sig at bære frugt for fremtidige relationer, så skal man ikke lade dem passere forbi. Så skal man slå til og investere de sidste mønter man har.

Heller ikke selv om de muligheder indebærer at bruge sin første feriedag på at hjælpe en ven ved at tage otte fuldstændigt ukendte kommende ottendeklasseselever med sig i s-toget ind til København fra provinsflækken, for at bede dem om at sætte sig på Glyptoteket og tegne skulpturer med iturevne tissemænd, mens de bliver fotograferet af et, for dem, fuldstændig ukendt århusiansk kvindeligt livstykke, og bagefter hive dem med på en af Halmtorvets bedre caféer på statens regning, for at slutte af med en gåtur gennem Istedgades (dog) pænere ende, hvor der kun ligger snegle og boller i vinduet (ej, den er SÅ gammel, det ved jeg men det århusianske livstykke og jeg grinede sgu stadig meget godt af den, da vi gik forbi den frække bager i enden).

Når man gør noget i den stil, så kan man nemlig være så heldig at få oplevelsen af at se, hvordan sådan en flok snart ottendeklasseselever viser sig fra deres allerbedste side, mens man nyder lyden af teenagesludder og hjerteflimmer blandet med fordybet ro og blyantsstregers skratten i et magisk øjeblik af et fælles ønske om at ville det her godt. At ville nuet, opgaven, fremtiden og hinanden godt.

Når man investerer sådanne stunder i relationsbanken, så kommer der gerne rigtig gode renter på over sommeren. Det forventer jeg også med dagens investeringer, der allerede her sidst på dagen har toppet kursværdien gange 100. Det var dyrebare minutter, jeg fik for min investering i dag, og selv med en finanskrise i form af endeløs regn eller anden ulyksalighed hen over sommeren, kan de ikke sådan lige devalueres i denne lærers sind.

>Ferieglæde for skolelærere og andet godtfolk

>

OK, lad mig blot starte med det klassiske:

Hej, mit navn er AB og jeg er skolelærer og har derfor seks ugers sammenhængende ferie fra og med i dag!

Så skal I nu sige: “Hej AB……typisk jer lærere, og I kan også have to jobs har jeg hørt, og lærere er så priviligerede med al den ferie, og det er sikkert kun pga. ferien I har valgt det job, og man skulle være lærer, så man kunne gå der og holde fri hele tiden, og yada yada yada yada….”

Og så siger jeg frejdigt for at være åh så sjov, selvom jeg er lettere irriteret over at høre de samme lamme ord om min ferie endnu engang, og som jeg ikke gider at forsvare igen endnu engang med tåbelige forklaringer om årsnormer, dyre rejsepriser og tvungen frihed, fordi jeg inderst inde helt ærligt er lidt enig med dig i, at det ER et stort privilegium ved mit job: “Ja, der er faktisk seks grunde til jeg valgte lærerfaget: Uge 25, uge 26, uge 27, uge 28, uge 29 og uge 30”.

Og så har vi li’som fået det ud af vores systemer, ikke?

Når det så er på plads og jeg igen kan konstatere, at jeg nu har ferie, så kan jeg samtidig fortælle jer, at jeg for første gang i meget lang tid sådan oprigtigt glæder mig til min ferie. Ferie er altid rart. Bevares. Det er det også for os, der ikke holder andet. (Badabam på hi-hatten – her må grines) Men denne ferie er altså anderledes, og det er den, fordi jeg samtidig glæder mig til at starte på arbejdet om seks uger igen. Jeg glæder mig til at tage udfordringen op med Ottendeklassen og få den til at fungere godt, til at blive klogere på læsning, til at være med i beslutningsfasen i forretningsudvalget, til at være med til at skabe demokrati i elevrådet og til at have det rart sammen med de kolleger, som jeg endelig er kommet lidt tættere ind på livet på. Og så skal jeg være tilsynslærer for hjemkundskabsområdet. Ok, lige nøjagtig den del glæder jeg mig så nok lige så meget til, som jeg gjorde til at blive skolepatruljelærer sidste år. Men alt det andet. Det er sgu bare meget mig.

Og det der især er mig i det, er at jeg nu er med. Med i noget, der giver mening på skolen udover undervisningen. Nu er jeg ikke bare lønslaven, der stempler ind kl. 8.00 og ud igen kl. 15.00, passer mit job og ellers holder min kæft. Det kan man faktisk godt være som lærer. Og stadig være en rigtig god lærer. Men ikke jeg.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg endelig blev rigtig glad for at arbejde på netop dét sted, der ligger en spytklat væk fra min bolig. Jeg nåede det lige inden ferien, at finde hele glæden ved jobbet, og det betyder, at jeg nu rigtig kan glæde mig til at holde ferie. Sidste skoledag gjorde udslaget for mig. Da femteklassesdrengene skabte fællesskab på tværs af ni årgange i gymnastiksalen og gav udskolingseleverne baghjul med en koncert med Linkin Park-, Green Day- og Volbeatnumre, og mine kolleger senere på dagen viste mig deres fantastiske ironiske humor og lod de sidste barrikader falde til sommerferiefrokosten, følte jeg mig for første gang rigtig på plads på den skole. Dér KAN trykkes af og slippes løs og væres flippet, i det der Folkeskolen. Og det glæder jeg mig til at opleve mere af. Måske har jeg i virkeligheden først været åben nok til rigtigt at kunne se det nu og lade det synke helt ind?

Og jeg glæder mig særligt til denne ferie, fordi nu skal jeg ikke gå og ærgrer mig og tænke om en halv uge, at åh nej, nu er der allerede gået en halv uge, så er der kun 5½ uge til, jeg skal på arbejde igen. (badabam…årh, screw it) Jeg tror nemlig lidt på, at for at kunne nyde sin ferie sådan helt rigtigt, uanset hvor lang den er, så skal man nyde sit job mindst lige så meget, hvis ikke mere.

Hvad med dig – glæder du dig også både til din ferie starter og slutter? Og hvorfor? Hvorfor ikke? Du behøver ikke svare, men tænk da lige over det, ikke? Bare et minut eller to.

>Personlige bogmærker

>

Jeg havde lavet bogmærker til eleverne i Tredjeklassen som en lille farvelgave fra deres dansklærer. De blev heldigvis vildt glade for dem, da de var lavet helt specielt til dem:

IMG_0992

Jeg havde lavet to collager i Picasa, som jeg havde tilpasset hinanden, så de ville kunne bruges som forside og bagside mod hinanden. På den ene side havde jeg sat et billede ind af hver af eleverne, taget den dag de alle var hjemme ved mig og hygge i haven. På den anden side var der en masse af mine egne tegninger, som nogen af dem havde fået som læsepræmier samme dag:

2010-06

Til sidst laminerede jeg de to kopier sammen, så de blev ekstra holdbare og stærke og klippede dem til i kanten.

En god lille måde at lave et kort på også, hvis man alligevel giver en bog i gave til en. Et personligt fødselsdagskort med dobbeltfunktion, som kan bruges til bogmærke bagefter.

>Lidt om awards og anerkendelse

>For en uges tid siden sad jeg i bilen med Julie på vej til Vestjylland, og vi snakkede blogging og alt hvad dertil hører – også blogawards. Og jeg måtte kejtet indrømme, at jeg undrede ærgrede mig over, at alle andre omkring mig får de her awards, og at alle omkring mig får emails fra firmaer, der ville give dem alt muligt og udnytte deres ord på alle mulige måder. Og jeg får aldrig en skid. Og det får mig ind i mellem til at falde i de her dybe grå huller af en dags varighed, hvor jeg tænker, at enten er der  ingen, der rigtig læser min blog, eller også *gys* er den bare ikke så interessant og vedkommende for andre, som jeg selv går og bilder mig ind.

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at det jo egentligt var lidt plat med de der awards, og at jeg bare skulle prise mig lykkelig for ikke at blive kontaktet af firmaerne hele tiden. Akkeja, så har man ikke de problemer, og så videre, I ved…Godt man heldigvis er hævet over den slags! Og sådan har jeg det jo også på langt de fleste dage. På langt de fleste dage er min blog, det den er, nemlig min blog. Og gider I læse med, så fedt. Og ikke, så hul i det.

Men der er også de der dage, hvor man måler sig og kigger med ved andre og ser dem få tusindvis af kommentarer til hvert indlæg. Også de indlæg, som faktisk ikke er vildt interessante. Face it, de er der, og vi ved det alle. Men hvorfor får jeg det så ikke, selv på de uinteressante indlæg, for de er der i den grad også. Det ved jeg. På de dage indser man, at man bare er endnu et af de ynkelige usikre pjok, som vi mennesker jo bare er en gang i mellem.

Nå, men sådan kører jeg så lidt i ring i en halv dags tid, klikker lidt tilbage i min blog, stener gamle indlæg og får selvtilliden og glæden for bloggen op igen. Jo, det er MIN blog og mine tanker og skid hul i, hvor mange der gider læse dem, når bare dem, der læser er nogen, der er her, fordi de kan lide ordene fra pennen.
OG SÅ….skider jeg så lige et nyt hul i alt dette og hæver armene langt op over hovedet i jubel og glemmer alt om, at awards er platte, for jeg har netop fået min aller aller første blog award efter fire års blogging:

Picture_8 Og awards styrer for vildt! Og jeg er en BEAUTIFUL blogger, at I ved det! Det siger Helene selv, og hun sidder på Guam og ved bedst. Det ved enhver! Og jeg kan faktisk ikke finde nogen, jeg ville blive gladere for at modtage den fra end Helene, da hun er en af mine personlige venner fra New Jersey, som flyttede derfra samtidig som jeg. Jeg har nævnt Helene før, og hvis ikke du læser med om hendes eksotiske liv som kunstner og soldaterkone til en amerikaner på stillehavsøen Guam, så start nu. Og glæden ved at få den fra hende ligger ene og alene i, at så ved jeg, at hun har fået den før mig, og at hun er nået ud i blogland med sine ord og sine billeder.

Og for at fejre denne længe ventede succes, så har jeg simpelthen købt en Villa. Ja, en villa med stort V, sådan som de kun bygger dem i Italien. Og allerede fra i dag kan du købe min vin i Kvickly i Jyllingecenteret:

IMG_0989

Den kvikke læser vil hermed også kunne komme tilnærmelsesvis tæt på min rigtige navn, som jo ikke er AB, selvom jeg nogen gange kunne foranlediges til at tro det, men derimod noget meget tæt på Anneberta. Lad os kalde dét for mit italienske navn fra nu af. Nu da jeg er en BEAUTIFUL blogger!

Af hjertet tak, Helene!

Nå, men der er noget med syv ting om mig selv og syv andre blogs, der skal nomineres. Det første kan vist godt tælles sammen i alt det vrøvl, jeg allerede har skrevet. Du skal endda selv få lov at tælle dig frem. Den sidste del er lidt sværere, for ALLE andre end jeg har jo fået denne award. Jeg tror faktisk, jeg er den absolut sidste, der får den. Lad det komme an på en prøve: Hvis jeg ikke er, så smid mig en kommentar til dette indlæg med din blogurl, så slår vi to fluer med et smæk: Jeg opdager din blog OG du viser mig, at du har opdaget min! Hey, det’ tre fluer, for du kan jo risikere at vinde en award oveni i hatten. Det er jo nærmest en give away det her. No strings attached :-)

And now this witch is on it’s way. See ya in Bloksbjerg, Harzen, girls!

>Hvis Kate gør det, så er det da lige et kig værd, ikke?

>

Kate Hudson blev spottet med en taske fra Elliot Mann. Jeg ved ikke om du kan huske, at jeg før har fablet om dette lækre mærke og den supersøde designer bag? Hvis ikke, så tjek lige HER. Jeg er simpelthen så stolt af at kende et så talentfuldt og dejligt menneske som Louise er. Og så er jeg vild med hendes ting.

36896_283231894974_104580199974_977139_2185290_n

Og jeg købte selvfølgelig tasken, og jeg ELSKER den. Den er så dejlig farverig og passer med alt.

IMG_0986

Og de kan altså købes i DK også.

>Tag chancer og stil højere!

>

Det må vist være dagens gode råd til os store fra en af de små.

IMG_0965

Godt han er så god til at bevare sin jordforbindelse, trods alt. Og at han, når han kommer op, tager sig tid til at sidde og gruble lidt over den nye udsigt og livet på den nye tagryg.

Altså, jeg er temmelig vild med det lille menneske. Det kan I godt mærke, ikke?

>Søndagsmorgenfamilieliv

>

Søndag morgen efter to opvarmede rundstykker, en kæmpe smoothie og en x-large size kop kaffe er det kun naturligt at en liflig duft af lort breder sig fra børneværelset til de to store toiletter også. Hvad der kommer ind, skal også ud. Hey, sådan er det jo!

Og der står familiehygge på toppen af listen, selv om forældrene måske havde mest lyst til at sætte sig i hver sin ende af sofaen og tage en slapper. Sådanne søndag morgener må man bare smide iPoden i docken og gå lidt amok til denne her, som jeg fandt over ved Anne:

God søndag derude!

>Provinsshopping hos Trændi Trine

>

Hos Trændi Trine i et af provinsens lækreste smørhuller kan man altid forvente at finde lige det, man står man mangler. Hvadenten du er til Gas & Gøgl, Asti på flaski, fantastiske personligheder, kulørte lamper eller varme krammende tæpper, så har Trændi Trine det på sine hylder.

Hun kan ligeledes tilbyde det mest charmerende lille Bed & Breakfast i eget Hus Med Hjul, hvor der er nydeligt redt op af Trændi Trines egne omsorgsfulde hænder. Som gæst dér, føler man sig altid 100% velkommen og særdeles godt betjent. Serveringen er fremragende, og husets kok har en hel naturlig evne til at håndtere grillens varme flammer i tilberedningen af maden. Manden er simpelthen et naturtalent hvad gælder ild!

Af nærliggende aktiviteter kan anbefales det rige forretningsliv i nabobyen, hvor priserne er besnærende og tøjstativerne fyldte med lækre provinsfristelser.

Anmelderen her kan kun, med det allervarmeste, anbefale Trændi Trine og hende Fyrbøderkok som et af sommerferiens absolutte MUST TRY udflugtsmål og vil i de kommende mange sommerdage nyde godt af de fabelagtige kup jeg gjorde mig i form af nyopfyldte energidepoter, skaberitrang, refleksion, nære venskaber og lækre sommertunikaer til uhørt lave priser i denne lille oversete bid af provinstærten.