>Kvinde i sprit

>

Det er sjovt, hvordan man kan være rusten i at tegne krop. Og hvordan man lige skal cykle et par sider eller syv frem i blokken, før man finder balancen og overskuddet til leg frem. To timer er alt for lidt, men her er lidt af det der kom ud af det:

Opdateret for nylig1

Og selv om jeg sagtens kunen være blevet siddende to timer mere, så er jeg også gennemborende træt nu. Efter den fulde koncentration og fokuseren er hjernen brugt op. Det er tid til seng og søvn. Godnat derude.

En aften med en nøgen dame

Lige om lidt kører jeg til Lundtofte for at tegne nøgenhed. Planen var egenligt en nøgen mand i Valby, men der er for langt at køre. Også for en nøgen mand.

Jeg glæder mig. To timer alene kun mig, papiret, stregerne og tuscherne. Det er alt for længe siden sidst. Hende her er fra 2003 og lavet i kul, længe før jeg fik smag for sprit:

Croquis tegning kul

>Seven days without chocolate makes a week!

>

Det er vist en slet skjult hemmelighed, at jeg er pænt glad for chokolade. Og da det snart er fastelavn synes jeg det kunne være sjovt at lave disse chokoladeprofiteroler, som i min terminologi er en slags chokoladefastelavnsboller. Jeg fandt opskriften i en chokoladekogebog, som jeg købte i Netto for en slik og fem kartofler en gang sidste år, og jeg er ikke bleg for at kopiere opskriften direkte herover på min blog og opfordre jer til at komme igang med at bage a.s.a.p. for de er totalt vanedannende. Prøv lige at se. Er de ikke TO DIE FOR?

IMG_6528

Bogen hedder i al sin enkelhed og smukhed: Chokolade. Med undertitlen: Forførisk godt, fra cremet hvid til de mørkeste lækkerier. Johan Åkerberg er forfatteren og han siger selv, at det er en uundværlig bog for alle chokofantaster! Jeg er tilbøjelig til at give ham ret og tilføje om ikke alle chokoladekogebøger er det? Men nu til opskriften, som er legende nem:

(4-6 personer) jeg vil personligt sige, at der er til 8-10 personer.

Vandbakkelserne
1 1/4 dl vand
1 1/4 dl mælk
125 g smør
1 tsk salt
1 tsk sukker
1½ dl hvedemel
1 spsk kakao
5 æg

Chokoladeskum
3 dl flødeskum
2 spsk flormelis
1 spsk kakao
1 tsk vanille (det tilførte jeg selv, da det ikke stod i opskriften)

Glasur
1 dl flormelis
½ tsk stærk kaffe
lidt cognac
1 tsk kakao

Bring vand mælk, salt og sukker i kog og køl det af i nogle minutter. Sigt mel og kakao ned i den lunkne masse og rør rundt samtidig, så det blandes godt. Varm massen op igen på svag varme til den bliver en fast masse, der kan formes som klump. Lad den hvile et par minutter, så den køler lidt af. Rør æggene i et af gangen.

I opskriften i bogen står der at man skal klatte eller sprøjte dejen ud på en plade, men det syne sjeg den var for våd til, så jeg fordelte den i stedet i tolv siliconemuffinsforme. Det fungerede rigtig godt. Bag i ovnen ved 225 grader i 18-20 minutter.

jeg kom til at tage dem for tidligt ud og så faldt de lidt sammen. Det hjalp at jeg smed dem hutigt ind igen og gav dem et par minutter mere. Derefter lod jeg dem afkøle ved at lade dem stå i den åbne slukkede ovn i fem minutter inden jeg tog dem ud.

Skær forsigtigt bollerne over og fyld flødeskummet i, når de er helt afkølede. Hæld lidt glasur over til sidst.

God appetit!

>En endeløs række af lige gyldige indlæg

>

(Opklarende information inden læsning: Delingen af lige gyldig i overskriften er helt bevidst og slet ikke ligegyldig!)

Jeg skriver indlæg efter indlæg for tiden, men ingen af dem bliver udgivet. Ikke fordi de er grænseoverskridende at udgive eller fordi jeg føler de er for private. Tværtimod, så er de simpelthen for intetsigende og ligegyldige. Gudsjammelige kedelige vil jeg vove mig til at kalde dem. Måske går det for godt lige for tiden. Måske er jeg i chok over en januar så fyldt med glæde og gode oplevelser. Måske er jeg bare for træt til at skrive, fordi januarmørket alligevel har ramt energilageret på trods af primoannojubelscener.

Jeg havde fødderne godt begravet i fint middelhavssand i aften. Først lidt på Star Tours strande og derefter på Apollos. Et vennepar og vi har besluttet os for at holde ferie sammen i år, og det skulle planlægges i aften. Vi fik intet fastsat, men jeg føler faktisk lidt, at de tre timers surfen rundt fra strand til strand gav mig en lille fornemmelse for sol og varme. Jeg anede endda et par fregner, da jeg kiggede mig i spejlet for lidt siden. Men et indlæg, det er det vist ikke værd, vel.

Det ville en opsamling på indlægget om mine fordomme mod damen med den fejlfarvede elev dog være. Men det indlæg ligger stadig og venter inde bag hjernebarken. Det skal formuleres klart, fordi jeg faktisk har en helt særlig grund til at skrive, som jeg gør i det indlæg. Og tak for jeres virkelig dejlige kommentarer på mit spørgsmål. De er læst og taget ind og ligger lige nu under bearbejdning, dér bag hjernebarken. Uden at starte på indlægget her, kan jeg dog fortælle, at jeg faktisk finder mig selv, om ikke sammenlignligt, så i hvert tilfælde i en mindre grad, fordomsfuld i situationen også. Men det skal som sagt formuleres. Og det bliver det lige pludseligt.

Jeg har også en award, som ligger og skal flashes og selvfedes. Den er ikke glemt, blot gemt til et senere indlæg, som passer bedre lige om lidt. Ikke nu. Men om lidt.

Thøgers død er et indlæg værd, men at lade som om jeg kendte mere til manden end jeg gjorde ville virke utroværdigt. Dog vakte nyheden om hans alt for tidlige død den samme følelse indeni, som jeg havde da Jørgen Clevin døde i 1993. Hvorfor er det, at vi mennesker kan få så markante følelser for mennesker, vi ikke engang kender personligt. Clevin var en stjerne, en original, der ikke havde lige i min verden. Måske var Thøger Seidenfaden det også uden jeg var helt så bevidst om det end som så?

Håndbold rager mig.

X-factor is on. Igen. Og igen er en lærer fra Hellerup Skole ude og prøve at skyde efter stjernerne. Skulle man have holdt fast i sin ansættelse der og have satset på at ende med Blachman som mentor i 2015? Nej vel? Jeg tror ikke Steen får helt samme succes som sidste års Thomas. Men held og lykke skal han da have med på vejen. Det ærgrer mig lidt, at de to Helleruplærere, Mette Hauch og Martin Ryum, der vandt Microsoft Worldwide Innovative Educator Award, ikke fik helt den samme omtale og opmærksomhed i medierne, som de syngende lærere gør. Tænk sig, de vandt ikke bare en lille national sangkonkurrence, men kan nu kalde sig verdens mest innovative lærere. Det kunne til gengæld godt være et gyldigt indlæg værd, synes I ikke?

Og i morgen kommer så endnu en af de dage, der gør at denne januar bare er og bliver den smukkeste af slagsen i mange år. Udsigten til samvær med ligesindede drømmefangere og ildsjæle er nok til, at jeg kan leve hele februar på den energi, jeg ved jeg tager med hjem derfra i morgen aften. Det er noget ganske særligt og mindst lige så gyldigt som alt det andet.

>Black Business

>

DR2 har i tre afsnit fulgt tre vidt forskellige initiativer i det afrikanske forretningsliv. Det tredje program kommer i morgen aften kl. 23 og det handler om Thor Thorøe, som jeg omtalte i et tidligere indlæg her på bloggen.

b1dbce6a26c0425fb76189bf97e687a9_TH_01

Han var manden bag Paradiskæden her i Danmark, og han har i det seneste halvandet år arbejdet på at starte det første kommercielle stormejeri i Mozambique.

Thor har taget de store skridt og har taget sin familie med sig for at lave det han brænder for og for at gøre en forskel i en verdensdel, der trænger til økonomisk stabilitet og optur. Det har jeg enorm stor respekt for.

Vi andre, der vælger at blive hjemme med fødderne trygt nede i andedammen kan selvfølgelig også gøre en smule. Landsindsamlingen for Afrika på lørdag har sat et enormt fokus i diverse medier på kontinentet og i skolen har vi samlet ind ved at gå lange ture med eleverne. Det er Dansk Skoleidræt, De Danske Børnebiblioteker, Ramasjang og LEGO, der står bag dét initiativ. På min skole alene fik jeg overtalt 368 personer til at gå 1324 km, der i alt udløste 1324 kr. fra LEGOs bankbog til Det Nye Afrika. Er du også på en skole og gik I også en tur for Afrika? Eller støtter du på anden vis?

>Tænder på smukke lofter #2

>

Det var en dejlig aften i går og de smukke lofter fik mig til at tænke på et andet smukt loft, som jeg helt havde glemt at dele med jer.

Prøv lige at se loftet på Hørsholm Bibliotek, hvor jeg sad og skrev min opgave i november:

biblo 2biblo

Overalt i den højloftede boghimmel hænger glødepærerne ned og giver det skønneste homogene lys til læsning og fordybelse.

Jeg elsker biblioteker!

>Tænder på smukke lofter

>

I aften skal jeg spise under dette loft. Det kan kun blive fantastisk, tror I ikke?

01

Det er en italiensk restaurant i Bredgade, der hedder Al Mercante og hvad endnu bedre er, så er det sammen med mine to brødre og vores tre älsklinger. Vi skal holde afskedsmiddag for min lillebror og Millen, som om kort tid rejser et halvt år til Buenos Aires sammen. Et halvt år er både ikke særlig lang tid og frygtelig lang tid. Kan man allerede savne lidt på forhånd?

>Da man bandt på mund og hånd

>

Jeg var på kursus i går og der blev vi introduceret for den sidste strofe, den som blev bortcensureret, af PH’s “Man binder os på mund og hånd” fra 1940. Det er faktisk sangens tredje strofe, og den lyder sådan her:

Sel’ når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af ærlighed
og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Det gælder kærlighed og krig
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menn’skenes ord.
Hva’ hjalp de håndslag som I gav
den der står ved mandens grav?
Et menn’ske er nul mod den hellige jord.
Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den
stormagt som vil hjælpe os og kalder sig vor ven.
Det gælder alle tiders krig,
at alle løfter kun er svig
og ingen kan stole på staternes ord.

Ret tydeligt, hvorfor det blev bortcensureret, og jeg synes faktisk det er en fantastisk flot strofe. Tankevækkende, hvor aktuel den stadig er i dag.

Jeg kendte den ikke. Gjorde du?

>Jeg havde fordomme

>

…da hun kaldte et barn fejlfarvet, og da hun lidt senere forsøgte at være morsom ved at sige, at den sorte kvinde, der tilfældigvis gik forbi bordet, nok havde været for længe ude i solen.

Er jeg så egentlig en skid bedre end hende?

>Solitudedage

>Mand og barn er droppet af og nu sidder jeg her i Lyngby Storcenter med min kop kaffe og croissant. Centeret er først lige ved at vågne op og få liv. Jeg tror aldrig jeg har siddet i et storcenter før åbningstid før. Kun Føtex og Irma har startet kassebåndene.

Jeg har lige en fødselsdagsgave til min far, jeg skal have købt. Ellers står den bare på lidt Søstrene Grene, lidt Telenor og lidt mere kaffe. Ja, det koster jo ikke noget at kigge, vel?


Jeg elsker sådan nogle dage her for mig selv. Lige så meget som jeg hadede dem til sidst i USA, lige så meget værdsætter jeg dem nu, hvor de ikke lige kommer som perler på en snor. Solitudedage giver plads til at tænke lidt, at mærke efter og at se lidt på verden. Skulle man slå et smut forbi lidt kunst måske? Eller en boghandel? Eller måske skulle jeg bare blive siddende her og spise croissant’er og drikke kaffe og kigge på mennesker hele dagen?