>I går tog Skrupsakken og jeg en hyggestund med sprit og vand. Jeg elsker at sidde ved spisebordet sammen med ham på den måde, hvor vi tegner og snakker om alt og ingenting. Fx fortalte han mig for 117ende gang om, da han faldt ned fra taget forleden, hvor han blev jagtet af dinosauren. Heldigvis landede han på en pude og han slog sig slet ikke. “Det er fordi jeg er stor. Ikke også mor? Det er fordi jeg er storebror snart. Og så skal jeg lære babyen at spille musik og at tegne biler.” Jeg sværger, at det ikke er noget, vi har sagt til ham, at han skal, men hans treårige hovede og livlige fantasi kører for fulde kanoner for tiden og vi får fortalt de vildeste historier om dinosaurer, Spidermænd, Supermænd, bamser og alt derimellem.
Stregerne viser vist tydeligt, hvad der fylder i vores hoveder og hjerter for tiden:
Skrupsakkens streger:
![]() |
| En grøn bil med lækre fælge. |
![]() |
| En af yndlingsbamserne. |
Jeg blev overrasket over, hvor meget mere bevidst hans streg er blevet. Og der var ingen tvivl fra hans side om farvevalg til begge tegningerne. Det var en bevidst ung mand, der satte streger på papiret.
Og mine streger:
![]() |
| Portræt af en livlig Skrupsak den 31. juli 2007 |
![]() |
| Portræt af en rund lille Truntepige den 27. april 2011 |




>vidunderlige billeder. ææælsker, når børnenes streger og historier bliver taget alvorligt. jeg har heldigvis gemt alle de bedste tegninger og små kunstværk fra da mine unger var små !
>Al respekt til dine streger. Men jeg er seriøst vild med grøn bil med lækre fælge!
>Både hans og dine billeder er så fine
>FruSommer – børns billeder ER alvorlige! Og sjove. Og forunderlige. Og fantastiske. Og umiddelbare. Og jeg ærgrer mig konstant over, at man mister den umiddelbarhed som voksen. amarOrama – fælgene er helt klart også min favorit!Prophecy – mange tak!
>Lækre billeder.. dem alle sammen faktisk.. jeg er vild med yndlingsbamsen..Dine streger af bevægelserne i maven… de er så skønne AB.. Kram fra C