Feriestregerne der krympede

Skrupsakken og jeg har leget med krympeplast i dag. Materialet er jo allerede vidt brugt i blogland. Jeg lærte det at kende gennem Lis og Anne for et par uger siden, men jeg prøvede det først selv her i dag, da jeg fik købt noget i Panduro.

Og min glæde var stor, da jeg opdagede, at man kunne få det i sort. Det passer jo perfekt til de mere grafiske udtryk og pludselig så jeg muligheder ud over smykker og nøgleringe i det krympede plast. Man kunne jo rent faktisk lege med et kunstnerisk udtryk også, hvilket ikke gjorde det mindre interessant i mine øjne.

Her får du lige lidt billeder af Skrupsakkens og mine kreationer fra dagens hyggestund. Det har været en af de dage, hvor tiden har stået lidt mere stille end ellers og vi rigtig har nydt at være hjemme alle tre og putte, hygge og slappe af sammen.

Vi lavede mest nøgleringe, da det i øjeblikket er “SÅ SAARJT” at have rigtige nøgler, der kan låse noget op og har en nøglering i sig. Nederst fra venstre er det: 1. En åben skattekiste med sølv, guld og diamanter og en nøgle ved siden af den. 2. En pirat med fjer i hatten. 3. Et sørøverskib. 4. Et skattekort over en ønskeø med et højt træ på. (Aner I et gennemgående tema?)

Her er det en køleskabsmagnet med en mand, der danser:

Jeg selv fik også lavet et par køleskabsmagneter. Disse her er lavet på sort plast med sølvtusch:

Her er den faktiske størrelse inden krympningen i ovnen:

Og så en enkelt magnet mere med et ret så velkendt motiv på hvidt plast med sort sprit og farveblyanter.

Så stor var hun til at starte med:

7 runde gule luftige kærlige overspring fra Italien

Når Trine leger, plejer jeg at lege med. Her får I mit visuelle bud igennem vores italienske ferielinse.

Efter SYV kugler italiensk is fra Gelateria I Caruso i Rom.

RUND gryde med min storebrors Pici Con Ragu i villaens køkken.

GULT i Montepulciano.

LUFTEN var fyldt af duft af lavendel, summen fra bier og flagrende sommerfugle op af gangstien til villaen i Castellina in Chianti.

KÆRLIGHED på Piazza Il Campo i Siena, hvor min far overrasker min bror i et “tilfældigt” møde i anledning af hans 40 års fødselsdag.

OVERSPRINGshandling ved at finde oversete skatte mellem brostenene på Peterspladsen i Rom.

Naivt eller optimistisk

20110713-180135.jpg

Feriebogstakken til de kommende ni dages Toscanaafslapning. Før Skrupsakken var stakken dobbelt så stor til sådan en tur. Nu kan jeg ikke rigtig vurdere om det er optimistisk at tage alle fire med. Eller om det bare er direkte naivt.

For de interesserede kan jeg nævne at bøgerne er:

  • Sumobrødre af Morten Ramsland
  • Potensgiverne af Karin Brunk Holmqvist
  • En amerikaners lidelser af Siri Hustvedt
  • Elefantpasserens børn af Peter Høeg
Derudover har jeg to ekstra bøger med i en gave til min storebror, som jeg ikke kan afsløre her. Men som helt sikkert også er bøger jeg selv gerne vil låne og læse. Tanken om at nå de to også, ved jeg dog godt er direkte stupid!
Måske kan du hjælpe mig med at vælge, hvilken af de fire jeg skal starte med i flyveren? 

Sammys nye hjem

Sammy, som også hedder Bjørn i følge sin stamtavle, har nu fået nyt hjem. Mine svigerforældre kunne ikke stå for hans tillidsfulde væsen, da de mødte ham tidligere i dag og nu bor han hjemme ved dem en halv time fra os og sin tidligere familie. Vi kan alle følge med i hans nye liv og han har helt sikkert fået sig et nyt hjem, hvor han vil blive topforkælet og nusset om resten af sine dage.

Og han har fået sig en ny bedste ven. En Skrupsak. Uden ble. Her er de to i farmors have.

Han var ellers lige ved at havne på en æblebakke i Frankrig, da Kong Mor også tilbød sig som arvtager. Det betød, at jeg fik den glæde at tale med en dejlig levende og smilende kvinde via Skype og at blogland tilbød mig endnu et fantastisk bekendtskab.  Kong Mor, jeg er ked af at du gik glip af Sammy, men jeg glæder mig over at have mødt dig (næsten) live, og håber vi ses igen på et tidspunkt. Måske på Øen. Måske i Frankrig. Måske gør min mand alvor af sin trussel om at køre ned til jeres hus på Æblebakken en dag. Så giver du vel et æble og en kop kaffe, ikk’?

Talisman

Vi har lige været på legepladsen, Skrupsakken og jeg. Og vi fandt guld dernede!

Guld som nu er blevet til en talisman, som hjælper med at holde ens bukser tørre, når man ikke har ble på (for anden dag!):

20110711-125923.jpg

Det er en helt særlig Spiderman-talisman, hvis du skulle være i tvivl. Og den har tre øjne i nakken. Så watch out!

20110711-130029.jpg

Vil du give Sammy et godt hjem?

Eller kender du nogen der vil, så spred endelig dette indlæg.

Han er en 12 uger gammel Golden retriever, med stamtavle og alle vaccinationer i orden. Han er kærlig, rolig og legesyg – perfekt til børnefamilien. Gives væk til familie, der er sikre på de vil beholde den og give den et godt hjem.

Det er nogle nære venner, der ulykkeligvis ikke kan have ham og jeg kan forsikre at han er blevet behandlet omsorgsfuldt og kærligt indtil nu. Det er af nød og ikke af lyst, at han gives væk, og kunne jeg tåle hunde beholdte vi ham selv. Han er simpelthen så vakker og dejlig en hund. Jeg vil gerne begrunde det yderligere, hvis du er interesseret.

Skriv til mig her i kommentarfeltet eller på: ab(snabela)billedguiden(punktum). Det er mig der formidler kontakten og hvis du vil møde Sammy er det også mig du vil være i kontakt med.

En bog tager form

Som skrevet i det sidste indlæg, så arbejder jeg på en bog. Ikke en af den slags, der skal udgives og læses af mange. Bare en privat bog.

Kender du siden Blurb.com? Det er en hjemmeside, hvor du kan downloade din blog og samle den i en rigtig lækker bog. Ikke sådan noget nogen af jer måske kender fra diverse danske supermarkedskædefotosider, men en virkelig lækker indbundet kvalitetsbog, hvor man kan lege med lækker æstetisk lay-out og mere eller mindre selv bygge sin bog op. Indtil videre er jeg kommet til side 70 og jeg har kun samlet det første halve år af Skrupsakkens liv og har dermed stadig to et halvt års oplevelser tilbage at hygge mig med endnu. Men prøv lige at se, hvor lækkert det kan laves. Her er det foreløbige omslag til bogen:

Jeg har valgt den største udgave, der er. Den er 33×28 centimeter stor. Det vil sige, at ens billeder kan blive blæst op på en fuld side og rigtig få liv. Det kræver dog, at billedets størrelse passer til det, men det oplyser programmet dig om, som du sætter billederne ind. I det hele taget er det et vildt brugervenligt program, og du kan selv vælge hvor stor valgfrihed du vil have i design og opsætning.

Du kan endda få programmet til at downloade og stille hele bloggen op for dig automatisk, så du ikke skal løfte en finger. Jeg elsker den tekniske del med at sidde og lege med det, så jeg lægger selv indlæggene og billederne ind ét for ét, så det bliver lige som jeg vil have det i den sidste ende. Her er det afsnittet om Skrupsakkens fødsel:

For mig er det en bedre måde at lave et personligt fotoalbum på end at sidde og klippe og klistre. Her kan jeg lege mig frem til resultatet og med teknikkens hjælp få det til at se fedt og lækkert ud samtidigt. Og jo, det er dyrere end Føtex og Bilka. Men det er også en hel del mere lækkert i slutresultatet.

Ramt af H.U.G.iansk regnvejrsmelankoli

Jeg sad herhjemme i morges. En hyggedag lå foran mig med et af førbarselsprojekterne: At samle de sidste tre-et-halvt års ord og billeder i en endnu en bog som denne:

Jeg havde kaffen lavet klar. Regnen udenfor virkede beroligende og stemningsfyldt til sofahygge og tilbageblik. Alenetid i hjemmet uden mand og barn og med ren fordybelse i billedopsætning og ordkløveri satte smil på mine læber.

Men jeg blev pludselig for lidt siden ramt af en overvældende følelse af sorg. Der, midt i tømningen af opvaskemaskinen og Lars HUG’s melankolske univers overvældede gråden mig ud af ingenting. Der stod jeg med valget om at bage franskbrød eller boller og et andet sted sidder hun og forsøger desperat at komme igennem endnu en dag i dag uden sin yngste datter. En telefonsamtale fra i formiddags havde sat sine spor i mig og mindede mig nu, midt i dagligdagen og regnens selvfølgelighed, om den skrøbelige glæde mit liv det er. Og hvor bange jeg pludselig er for at miste det hele.

Det billedlige tilbageblik fra Skrupsakkens fødsel til nu trak al luft ud af mig. Kombinationen af regn, H.U.G.iansk melankoli, opvask, minder, franskbrødsdej og små spark i maven tydeliggjorde min egen lykke, min selvfølgelighed, som jeg alt for ofte tager for givet som var den uslettelig. Men det er den ikke. Og alt vi gør fra nu af kan ikke ændre det faktum, at en del af deres lykke er forsvundet uigenkaldeligt. Ingenting vi eller de gør kan ændre det. Kan bringe hende tilbage.

Det blev til boller. Og en mand og en dreng, der kommer tidligere hjem end aftalt. De har ferie nu og jeg glæder mig pludselig helt ned i storetåen til at få dem inden for døren igen og nær ved mig.

Zzzzzzzzz…

vågnede.klokken.fem.

kunne.ikke.finde.den.rette.sovestilling.med.maven.

har.lige.afleveret.selvstændighedsforkæmperen.i.børnehaven.

mommy.needs.a.nap.

ses.