Skrupsakken har arvet vores gamle iPod, som han hører musik på. Den har ikke højtalere, så han skal have høretelefoner på, hvis han skal have lyd ud af den.
Det betyder, at vi på denne ferie, konstant har en mumlende dreng siddende på bagsædet. Han mumler, når han forsigtigt sidder og synger med på sine yndlingsmelodier. Og så råber han. Når han skal fortælle os noget. Og når vi svarer i almindeligt toneleje, råber han forarget en gentagelse af det, han lige har sagt, fordi vi i det mindste godt kunne svare ham. Jeg får spat! Og råber tilbage. Og så sidder vi der og råber igennem noisecancelleringende (hedder det det?) høretelefoner.
Nå, men mumlerierne er til at leve med. Og helt sjove at gætte med på. Når ordene ‘bananer’, ‘frue’ og ‘miiiiig’ mumles tæt på hinanden, er han på Gasolinpladen. Den er let. Men “mumlemumlemumle…reeeeeee” er sværere. Og den kom igen og igen. Samme sang om og om igen. Det viste sig at være yndlingsalbummet, da vi spurgte. Nirvanas MTV unplugged concert fra New York!?
Well, knægten har god musiksmag. Imellem Sebastian, Alberte, Tangokat og Kim Larsen, vælger han Nirvana. Sådan min dreng!
















