New York Unplugged

Skrupsakken har arvet vores gamle iPod, som han hører musik på. Den har ikke højtalere, så han skal have høretelefoner på, hvis han skal have lyd ud af den.

Det betyder, at vi på denne ferie, konstant har en mumlende dreng siddende på bagsædet. Han mumler, når han forsigtigt sidder og synger med på sine yndlingsmelodier. Og så råber han. Når han skal fortælle os noget. Og når vi svarer i almindeligt toneleje, råber han forarget en gentagelse af det, han lige har sagt, fordi vi i det mindste godt kunne svare ham. Jeg får spat! Og råber tilbage. Og så sidder vi der og råber igennem noisecancelleringende (hedder det det?) høretelefoner.

Nå, men mumlerierne er til at leve med. Og helt sjove at gætte med på. Når ordene ‘bananer’, ‘frue’ og ‘miiiiig’ mumles tæt på hinanden, er han på Gasolinpladen. Den er let. Men “mumlemumlemumle…reeeeeee” er sværere. Og den kom igen og igen. Samme sang om og om igen. Det viste sig at være yndlingsalbummet, da vi spurgte. Nirvanas MTV unplugged concert fra New York!?

Well, knægten har god musiksmag. Imellem Sebastian, Alberte, Tangokat og Kim Larsen, vælger han Nirvana. Sådan min dreng!

Livets nuancer

I et hul, hvor der engang var noget, er der nu en regnbue.

Og i en lille billedmappe ligger billederne Michael tog, den dag han nåede ud fra 60. etage i Tower 2.

Og nu sidder vi i hans køkken i upstate New York med hans søde kone og deres dejlige fireårige dreng og tegner regnbuer med ord og fortællinger. Den dag, Michael løb for livet, sad hun i Danmark og sørgede for at Wall Street Journal udkom som den eneste avis i USA den 12. september 2011. Jeg sagde ikke mange ord i aftes. Jeg lyttede til deres historier. Deres glæde. Og latter. Og gik taknemmeligt i seng.

På app med New York

Jeg sidder her på Heckschers Playground i Central Park og nyder en kop kaffe i solen. Ananassen sover i klapvognen og Skrupsakken render rundt i stenlabyrinten med sin far og jeg blogger på iPhonen. Der er ingen netværk her, så dette indlæg bliver udgivet, når jeg igen er connected.

Vi kommer direkte fra downtown, hvor vi var inde og se 9/11 Memorial, som er blevet lavet ved Ground Zero. To store firkantede huller med vandfald indeni er tilbage, hvor de to tårne engang stod.

Jeg har det altid lidt blandet med Ground Zero og turisme i den samme pose, men jeg må også indrømme, at det er svært at komme udenom i en by som New York. Og det er virkelig smukt lavet. Og meget stemningsfyldt og nedtonet. Blæsten i dag, gjorde at der faktisk kom en regnbue i det ene hul. Det var ret magisk at se på. Uamerikansk på en forunderlig måde, hvor respekten for det og dem der mangler, er opprioriteret frem for lysten til at pumpe det hele op med HEROES og SUPERPOWER skrevet henover det. Det lader de selvfølgelig også det nye World Trade Tower om, som det langsomt bryder sig op igennem himlen som en stor fuckfinger til Bin Laden og hans musketerer. Jeg kunne lide det. Det har de gjort helt godt, newyorkerne. Og selvfølgelig er der en app, der guider dig igennem hele mindeparken.

Og nu er det så pausetid og kaffe i parken. New York kan tage pusten fra selv den bedste. Med to små børn på slæb, skal man virkelig nedtone sine ambitioner og forventninger. Vi tager en ting af gangen. Breder os helst ikke mere end ti blocks og holder os jævnligt opdateret på vores app iParks NY med oversigten over New Yorks parker (og dermed nærmeste legepladser).

Den er genial, men kræver at du er online. Det gør app’en NewYork2go derimod ikke.

Når du har downloadet den, er du hele tiden på kort med Manhattan og via telefonnettet også altid med på hvor du befinder dig.

Og sidst men ikke mindst, kan jeg anbefale Central Parks egen app også, hvor man kan danne sig et overblik over parkens faciliteter, seværdigheder og områder i løbet af nulkommafem:

 

Another one bites the dust

Jeg har tænkt hele eftermiddagen, på hvordan jeg fik lavet et sjovt ordspil mellem iPad og amning på gulvet på handicaptoilettet i Applebutikken på 5th Avenue.

iPad vs. I pat…get it? Nej? Det var også derfor jeg bare lod være og i stedet bare købte den nye 3′er.

Men synes I ikke, det er mærkeligt, at man ikke har et ammerum i hverken Apple eller F.A.O. Swartz? Især den sidste, som jo er en gigantisk legetøjsbutik, burde da kende sin kundegruppe godt nok til ikke at tvinge dem til at skifte bleer i klapvognen mellem Lego Ninjagofigurerne og det store klaver og 2000 købeglade turister, fordi deres ene puslebord er nærmest ikke-eksisterende.

Tidlig morgenjetlag

Vi vågnede kl. 4 alle fire. Og det er endda meget godt gået med en tidsforskel på fem timer. Vi havde aftalt hjemmefra, at selv om vi to voksne ville være smadrede, så ville vi ikke lade jetlag ødelægge humør og rejseglæde de første dage. Jetlag er et nødvendigt onde, man ikke slipper udenom, når man rejser på tværs. Især med børn. Og det er ikke børnenes skyld at forældrene hiver dem ud af deres vante rytme. Så vi stod op. Pakkede ud. Spiste morgenmad. Pakkede lidt mere ud. Og kl. 6.30 puttede Ananassen igen under dynen og Skrupsakken havde fået sig arrangeret med Cirkus Summarum i sin sovehule.

20120321-064534.jpg

Og vi, de voksne? Vi ligger i mørket og nyder roen, duften af Amerika og vores rigdoms to søvnige vejrtrækninger.