Hvis vi alle sammen boede lidt tættere på hinanden, kunne vi have arrangeret noget sampasning af (de satans) børn. Jeg er i hvert fald ved at få lidt pip. Skriver også lidt om fugle – måske det er dét, der har smittet mig?
Overhovedet ikke Lykke. Tasterne er heller ikke nær her. Vi er lige blevet færdige med at spise, og nu står den på børneputning. Mon ikke vi når det alligevel
Hvis vi alle sammen boede lidt tættere på hinanden, kunne vi have arrangeret noget sampasning af (de satans) børn. Jeg er i hvert fald ved at få lidt pip. Skriver også lidt om fugle – måske det er dét, der har smittet mig?
Ja, det havde været genialt! Og så er vi tilbage til det med kollektivet…
Jeg sveder kun over, at jeg endnu ikke har fået sat mig til tasterne! Men jeg tænker meget på det:) Godt jeg ikke er alene…
Overhovedet ikke Lykke. Tasterne er heller ikke nær her. Vi er lige blevet færdige med at spise, og nu står den på børneputning. Mon ikke vi når det alligevel
Pingback: Hemmelige planer | Om livet i al almindelighed
hvad skal vi med kollektiv? Vi kan åbenbart sagtens finde hinanden i vores fælles overspringshandlinger alligevel…
hahaha:) Ja, det går som altid fremragende!
Vores avatarer ligner også nogen, der har en deadline
Ja, jeg tænkte over det allerede, da du lagde din første kommentar Lis