Toiletpapir en gang om måneden

For tiden bliver vi overrasket flere gange i løbet af dagen:

“Gud! Madpakker!”

“Gud! Aftensmad!”

“Gud!, det regner…barnevognen skal ind!”

“Gud! Morgenmad!”

“Gud! Jeg har tøj i maskinen…fra igår!”

“Gud! Ungerne skal i bad mere end en gang om ugen!”

Og jeg er så træt af at leve mit liv ad hoc. Vi skranter stadig begge to, og ingen af os orker fx at tage ud og handle. Jeg ved ikke i det hele taget ikke, hvad der er sket på den konto. Jeg gider overhovedet ikke at handle mere, heller ikke når jeg ikke hoster. Mig som ellers elskede en tur i Netto, hvor jeg kunne snuse i alle de nye tilbudsvarer. Men nej. Jeg.hader.det.nu. Jeg forstår pludselig min svigerfar helt ind til knoglerne nu. H.A.D.E.R. D.E.T.

Vi har en madplan for denne uge, vi har bare ikke nået at fået handlet ind til den. Og så er det jo ligesom så som så med sådan en. I aften hentede vi aftensmaden på den lokale familiepizzarestaurant i stedet. Og manden er lige kommet hjem fra Fakta, som er den eneste købmand der er åben efter puttetid. Frugt, mælk, yoghurt og pålæg. Jeg kan vores indkøbsseddel i hovedet, for den er altid ens. Det er hvad vi lever af. Og toiletpapir en gang om måneden.

Men altså, vi bliver jo raske igen på et tidspunkt. Og der findes noget, der hedder Nemlig.com. Og det skal jeg udforske nu.

Og GUD! På lørdag skal vi have huset fuld af gæster til etårsfødselsdagsfest. Og det går nok også. De kan vælge mellem frugt, pålæg, yoghurt eller et glas mælk. Og de er velkommen til at bruge toilettet.

3 thoughts on “Toiletpapir en gang om måneden

  1. Jeg skulle lige til at skrive nemlig.com. Tager selv tilløb til den i øjeblikket. Jeg når nemlig (ha, ha) heller ikke i Netto i øjeblikket, og så bliver det Irma nede om hjørnet, og så er nemlig.com faktisk ikke så dyrt! Håber det snart vender og du måske finder glæden ved Netto igen:)

  2. Pingback: Momentært familiært overskud skåret ud i græskar | Fra hoved til pen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s