Mere om missionerende tv-programmer

Da Jamie Oliver i sin tid besluttede sig for at revolutionere først de engelske skolekantiner og dernæst de amerikanske, gik han i begge omgange ind og arbejdede med de voksne, der lavede maden. Han vandrede ind og ud af konflikter med sine programdeltagere og der var masser af drama undervejs. Men det handlede om mad og om voksne og deres beslutninger.

Nu er Mygind på en mission og Silas er i gang med sit opgør. Og jeg synes det er problematisk. Så langt er alle vist med. Jeg er så småt ved at finde ind til kernen af, hvorfor jeg synes det er problematisk, og det vil jeg gerne dele med jer. For det handler selvfølgelig ikke kun om, at jeg bliver ramt på min professionelle stolthed, når et par kendisser kommer ind fra højre og skal gøre mit job bedre end jeg og mine kolleger.

Jeg synes det er problematisk, at

  • børnene ikke fra starten af bliver indviet i, hvad Myginds tilstedeværelse på skolen handler om. Det er vigtigt for projektet, at de ikke ved, hvad han skal i den første uge. Jeg bryder mig ikke om, at man spiller med skjult dagsorden på den måde. Slet ikke over for børn.
  • at man laver realityprogrammer om børn og med børn som hovedrolleindehavere.
  • at det netop er børnene, der er i fokus. Hvorfor ikke arbejde med lærerne, pædagogerne og forældrene i stedet. Arbejd med de voksne, som selv er myndige til at vælge til og fra i deres medvirken i programmet. Undervis dem, superviser dem og giv dem redskaberne til at bekæmpe mobning og følg op på arbejdet efterfølgende. Spred det glade budskab til andre voksne. Lav mobbe-squads, der tager ud på andre skoler og giver erfaringerne videre. Men lad børnene være offline.
  • at mobning og skæve relationer i barndommen er noget af det mest sårbare og skrøbelige, man kan arbejde med, og det synes jeg måske ikke er reality-tv-materiale. Mygind er selv inde på det i aften, og det glæder mig. Trods alt.
  • at progammerne er fyldte med floskler, hurtige konklusioner og generaliseringer, som fx da Mygind konstaterer, at hvis forældrene ikke møder op, så er det fordi de ikke interesserer sig for at bekæmpe mobning, eller at man bare skal lære at elske det man kommer fra.
  • at det bliver for amerikansk i sin opbygning. For dramatisk. For følelsespornoagtigt. For selviscenesættende og for frelst.
  • at en vinkling, der tager udgangspunkt i én mands mission og anden mands opgør, bliver for personligt forankrede. Det er folkeskolens mission og børnenes opgør.

Når jeg sidestiller skolereformdebatten og disse programmer i mit sidste indlæg, så er det hovedsagelig fordi, det er to emner, der har fyldt en del her på bloggen og på min Facebook i de sidste par uger. Det var mere tænkt som en retorisk morsomhed end som en direkte kobling. Med andre ord, så tror jeg ikke, at de to ting har noget som helst med hinanden at gøre i den virkelige verden. Heldigvis. Tag det som en lidt træt lærer, der formulerer sig kluntet, når hun er småbitter.

Jeg har derfor besluttet mig at smide bitterheden overbord. Den er alligevel ikke hverken konstruktiv eller fremadrettet. Så nu vil jeg se på både reformdebatten og mobbeprogrammerne med et åbent sind og en kritisk pande, og ja, belemre dig med tankerne undervejs. Zap videre, hvis du ikke er interesseret. Stay tuned, hvis du er og deltag gerne i kommentarfeltet. for Eva har ret, når hun skriver til det sidste indlæg: “…at det MÅ og SKAL af-tabuiseres og diskuteres vidt og bredt! Ved middagsbordene, i personalerum, i klasseværelserne og online.

Jeg har netop læst en kommentar fra lærerne på Hyltebjerg Skole i en debattråd på DR’s programside, og den vil jeg gerne gengive her:

205 – Trine Schneider: mandag kl. 15:47

Lærerne på Hyltebjerg Skole arbejder aktivt og professionelt med at bekæmpe mobning

Vi er som lærere på Hyltebjerg Skole ufrivilligt blevet en del af en aktuel mediedebat. Debatten tager afsæt i tv-programmet Myginds Mission, som er optaget på vores skole og hvor første program blev sendt onsdag d. 2. 1. 13 på DR1.

Vi mener, at mobning er et væsentligt emne og finder det afgørende, at vi som lærere deltager aktivt i kampen for, at alle børn i folkeskolen trives og har et godt skoleliv. Alligevel var vi fra begyndelsen bekymrede, da Myginds Mission og STV ankom til vores skole. Vores primære bekymring har hele tiden været skolens elever. Hvordan ville elever, som eksempelvis havde mobbet andre eller været udsat for mobning klare den eksponering, som følger med et sådan tv-program?

Vi er enige i, at tv-programmer kan være med til at sætte fokus på væsentlige emner, men har forholdt os undrende i forhold til, hvordan Peter Mygind i rollen som skolelærer skulle kunne opdage og bekæmpe mobning bedre end vi, som professionelle lærere, gør det i vores daglige arbejde. Vi mener, at gode eksempler på mobbesituationer mv. i stedet med fordel ville kunne vises som rekonstruktioner.

Allerede nu efter første udsendelse har temaet om mobning taget en ny og uventet drejning og en scene i udsendelsen, hvor Peter Mygind spiser sin madpakke alene på lærerværelset har fået unødig meget fokus. Da den pågældende scene blev optaget, var dele af skolens lærere i gang med at holde teammøder og planlægge undervisning. I den scene misbruger Peter Mygind og STV vores tillid idet de undlader at tydeliggøre, at det ikke er i en spisepause, at vi er på arbejde og at Peter Mygind ikke sidder alene, men har et kamerahold med. Målet om at lave godt tv synes tydeligere end missionen om at bekæmpe mobning.

Vi mener, at Hyltebjerg Skole er en god skole, hvor der professionelt og reflekteret dagligt arbejdes med blandt andet konflikthåndtering, trivsel mv. På nuværende tidspunkt har virkeligheden desværre overgået vores tidlige bekymring.

Vi har ikke haft mulighed for at se de kommende programmer og må som lærere på skolen desværre blot afvente indhold og reaktioner i medierne. Det bliver interessant at følge, hvorvidt den gode sag om at bekæmpe mobning vinder over kampen om høje seertal.

Karin Børresen, Signe Krøll Nielsen, Karsten Westberg, Charlotte Forsberg, Monica Edelmann, Camilla Jelstrup, Hanne Winther, Rikke Walter, Kristina Sebro Thirstrup, Karina Abildgaard Leisin, Vibeke Madsen, Liselotte Berg Vestergaard Andersen, Therese Gad, Mette Fryd, Line Spicker, Kristine Walter, Gurli Krüger og Trine Schneider, lærere på Hyltebjerg Skole

9 thoughts on “Mere om missionerende tv-programmer

  1. Jeg vil helst ikke blande mig alt for meget i den debat – men de der lærerere der føler sig “misbrugt” fordi de opfatter at P.M føler sig moppet på lærerværelset, de har virkelig ikke set programmet godt nok – for han siger faktisk tydeligt: Hov, de sidder og arbejder – det skal jeg ikke forstyre – jeg sætter mig bare her…”

    Og du må da indrømme, AB, at der er utallige eksempler på at det ikke er NOK at tage fat i lærerne (og skoleledere) som ser mopningen – der er jo utallige eksempler på at at lærere har spillet falit – trods uddannelse og moppepolitik, hvor børn går grædende hjem og er ødelagte små mennesker.

    Det virker jo ikke at tage fat på forældrene for de SER ikke mobningen ske – hvordan skal de nogensinde kunne forhindre det?

    Nå, men jeg er glad for du “gider” se programmerne med et åbent sind… Jeg synes det er godt der kommer noget fokus, omend de måske gør det på en forkert måde…

  2. Åh, jeg synes det er svært. Men jeg er også farvet af at jeg selv blev mobbet – og at der ikke var nogen lærere der så det, eller tog sig af det.Det er bare svært at bruge som argument, for det er ti år siden jeg gik ud af folkeskolen, og tingene har forhåbentlig ændret sig (meget) siden.
    Jeg har svært ved at give slip på MIN bitterhed – som primært skyldes mine to 10. klasselærere, der tog min mobbers parti og indkaldte min mor til samtale, fordi det var mig der var noget galt med. Lige der havde jeg måske ikke haft noget imod et kamerahold, der var villige til at høre min side af historien.

  3. Jeg ved snart ikke, hvad man skal gøre. Men den med, at der ikke findes skurke og ofre – det er vist kun nogen, der ikke selv har prøvet at være offer, der siger sådan.

    Den med, at det er flere år siden vi gik i skole, og det er anderledes nu – ja det er det, og det er bestemt ikke lettere eller bedre. De er meget, meget grovere nu, selvom det var slemt nok førhen også.

    Jeg har kun set klip, så jeg kan ikke udtale mig meget om udsendelsen, men at en debat og i det mindste forsøge at gøre noget, lyder for mig som bedre end tavshed og gøre ingenting.

  4. Jeg kan godt lide tanken om at sætte aktivt ind over for mobning – så langt, så godt! Min hovedanke i programmerne er, at man IKKE ser på de voksne. For hvis der findes et nobbemønster, så er det de voksne, ansvarlige, der direkte eller inddirekte understøtter det. Og svagheden ved programserien er, efter min mening, at de voksne ikke er gjort til centrale aktører. Og så er jeg enig med dig i, at børn generelt og måske teenagere især, er følsomme følsomme størrelser, der ikke nødvendigvis skal deltage i et så følsomt emne på tv. Men jeg synes, at ideen om at sætte fokus på bekæmpelse er mobning. Og jeg følger programmerne.
    God søndag.
    Pialouise

  5. Jeg har ikke set programmerne, så jeg ved ikke hvad jeg taler om. Jeg har set optakten, som ikke gav mig lyst til at se med. Jeg fik en følelse af overeksponering af værten, kontra problemet, som jeg synes er afsindig vigtigt at tale om, kigge på og være åben overfor.
    Hvordan det gøres bedst, ved jeg ikke. Men jeg er sikker på, at der er rigtig mange derude, der gør et kæmpe arbejde. Det hjæper selvfølgelig ikke alle dem, der ikke oplever at blive hørt.
    Hvis programmerne på nogen måde kan være med til at sætte et fokus, der kan være med til at starte en positiv debat og gøre en forskel, så hilser jeg dem helt klart velkommen.
    Det er bare ikke den følelse jeg får, fra de få klip jeg har set.

  6. Vi er enige i, at tv-programmer kan være med til at sætte fokus på væsentlige emner, men har forholdt os undrende i forhold til, hvordan Peter Mygind i rollen som skolelærer skulle kunne opdage og bekæmpe mobning bedre end vi, som professionelle lærere, gør det i vores daglige arbejde.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s