Foreningen for Bevarelsen af de Kreative Fag i Folkeskolen

Jeg er på vej hjem fra Vejle. Åbenbart er togturene gode for min blogfrekventering. Nok noget med tid og ro at gøre #rocketscience.

Jeg har holdt kursus om Street Art, først i Odense og så i Vejle i dag og har simpelthen været så fedt. To hele dage, hvor billedkunst- og danskfaget fik lov at flyde sammen til en stor pløre. Gode kursister, der gad lege med! I kan læse mere om det på Billedguiden senere.

Da jeg skulle overnatte på hotel i Vejle fik jeg også den skønneste solskinsaften i Vejle i aftes med verdens dejligste Hverdagsjunkie.

Vi nåede både at redde en gammel dame med formodet sukkersygeanfald, drikke lidt for meget øl, spise lidt for meget mad og klargøre hele strategien bag Bevarelsen af de Kreative Fag i Folkeskolen. Så bare rolig. Vi er på sagen!

Hvor er jeg?

Altså jeg er jo lige her. På bloggen. Og i min sofa. I mit hjem. Ved siden af min mand og babyalarmen.

Men jeg er også rimelig ofte (og indrømmet, nogen gange samtidig) på Instagram. Hvor jeg blandt andet viser mine første spæde overlockninger frem side om side med en illustreret folkeskolevirkelighed og livet som mor.

Og på Twitter, hvor jeg stadig famler mig lidt frem i blinde. Er jeg den eneste, der aldrig helt rigtig har forstået Twitter? Eller er det fordi, jeg bare ikke er god til det med at fatte mig i korthed om noget, der er vigtigt nok til at jeg vil dele det med andre.

Nå ja, og på Facebook. Selvfølgelig. Det er vel mit andet hjem. Og dit. Stedet hvor jeg kan give mit sociale liv en hjertestarter, selv om jeg kun orker at sidde i underbukser i min sofa.

Og en gang om ugen tager jeg expressen fra mailboksen ind på Linked In. Bare for at snuse lidt til mine drømme og ambitioner. Og se på listen over mine nuværende bedrifter, som vokser i takt med, at jeg finder mig mere og mere til rette i mit professionelle jeg.

Et jeg, der ofte leger med billeder på sin Billedguide. Og giver gode råd om kreativitet og billedsprog på DR’s hjemmeside. Og piller i sin egen navle her på bloggen.

Klout måler jeg mig med de andre virtuelt indfødte, og bliver bekræftet i, at en stor del af mit liv leves digitalt, og at jeg når længst ud, når jeg bruger mine to yndlinge; billeder og ord.

Og sådan klikker jeg mig rundt, frem og tilbage, op og ned, og lader den virtuelle verden få den plads den kræver i min analoge virkelighed. De to kan ikke skilles ad, som det er nu. Den ene er nærmest betinget af den anden og omvendt. For mig. Og for andre er hele dette indlæg skrevet på russisk med en usynlig pen i regnvejr.

Men altså ja, nu ved du hvor du kan finde mig, når jeg ikke lige er her.

Lego er the shit!

Vidste du at yarnbombing er total yesteryear og nu er det lego, der rykker i gadebilledet?

Og vidste du at jeg også har en anden blog, der handler om sådan noget, som det jeg lige skrev?

Nå, men det ved jeg. Og nu ved du det også, og du kan se mere HER.