Perspektiv og forsvindingspunkter

Jeg er så heldig, at en af mine opgaver ved mit nye arbejde er at lave nogle nye illustrationer til vores portal. Jeg har nu et job, hvor det er en opgave at tegne. Jeg tegner.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg laver også meget andet. Blandt andet danner jeg mig et overblik over alle de kloge ord, vi skriver om læsning. Og skriver et par ekstra af dem undervejs. Så jeg genlæser al min faglitteratur og finder frem til de strategier, som vi synes giver allermest mening. Og jeg elsker det. Det er fordybende og nørdet.

Når jeg tegner forsvindingspunkter og lader alle mine streger ende derude, så går jeg i zen med linealen og blyanten og lader tankerne flyde med ind i papirets evighed. For derinde ligger mulighederne. Omme bagved bakken, hvor man ikke altid kan se dem. Eller nede af den vej, der drejer nede ved p-huset i t-krydset.

Og sådan opstår der lige så stille perspektiv – både på papiret og i min bevidsthed.

Lockouthjerne

De er småt med ordene i disse dage. Mest fordi, det kan være svært at finde de rigtige af dem. Dem som beskriver klart og markerer tydeligt. De ord, der kommer til mig nu er flagrende og upræcise. De lægger sig ikke fast på hverken eller. Og de smutter lige så hurtigt, som jeg finder dem.

Lockouthjerne kalder de det.

Ligesom ammehjerne, formoder jeg.

Jeg kunne ikke huske, hvad bearnaisesauce hed i dag. Eleverne sagde, de ville lave mayonaisesauce til deres bøffer i hjemkundskab, hvortil jeg svarede: “Det hedder ikke mayonaisesauce, men bayonaisesauce!?” Tja, det er svært at komme og sige til Antorini, at jeg gjorde de to piger dygtigere i dag.

Og når man ikke engang kan skille den ene fede sauce fra den anden, så siger det ligesom sig selv, at man slet ikke kan formulere hele sætninger eller endnu værre – skrive hele blogindlæg.

Så i stedet får i en tegning. En skitse, men dog en tegning.

IMG_1815

En sprittet ballerina; Voila!

Ligesom jeg har oprettet en side på Facebook for denne blog, har jeg også oprettet en seperat side for Billedguiden.dk. Så hvis du ønsker at følge mine to virtuelle legepladser via Facebook, så skal du bare klikke LIKE, så du får opdateringer i din nyhedsfeed der.

Og prøv at se, hvad Anne-Sophie lige har vundet inde på Billedguiden.dk af den simple grund, at hun var nr. 17, der trykkede LIKE ud af de tyve, jeg trak lod om forleden:

En sprittet Ballerina. Voila!

Der males…

Jeg har fået et tilbud om at udstille mine billeder i maj måned. Et tilbud jeg selvfølgelig straks har takket ja til. Og det var lige sådan et skub der skulle til, for at jeg kom i gang med at male lidt igen.

Så i dag lavede vi stuen om til et atelier og malede som sindsyge. Mest Skrupsakken og jeg. Med tilskuere på fra legetæppet.

Og ja, I skal nok få lov at se. De kommer på bloggen løbende de kommende dage. Skal lige se dem lidt mere an og være helt sikker på, at de er færdige. Indtil videre er det blevet til tre. Og der er nøgne mennesker i vente. Det kan I takke Onkel Eva for.

I sort

Onkel Eva havde et ønske om at se nøgne mennesker. Hvis man følger mig på Pinterest, vil man måske synes jeg er blevet lidt besat af den der nøgenhed. Jeg ser nøgne mennesker overalt lige nu. Og jeg gemmer dem, næsten, allesammen.

Og nu har jeg lagt min hjerne og alle dens mange tanker og planer ned under den sorte maling på lærredet.

Lige bag mine øjenlåg har jeg blandt andet lagt disse tre billeder:

Og Gotyes dejlige video.

Et pinligt hængeparti

Kan I huske Mødrehjælpens Juleindsamling i Blogland sidste år?

Den, som Trine og Marina knoklede sammen på nul tid og fik samlet 28.250 kr. ind ved. Den I ved, som Trine igen i år leger med planer om at gentage.

Nå, men jeg var en af de glade givere. Eller det lovede jeg i hvert tilfælde at være. Og min vinder hed Helene. Vi skrev sammen og aftalte at hun ville få sit maleri, som var lavet over denne tegning, leveret efter jul:

Der skete det, at jeg blev gravid i julen. Glemte alt om Helene og hendes maleri. Gik totalt i graviditetsselvsvingsmode. Og sådan kunne livets gang i Lidenlund have fortsat ufortrødent, hvis det ikke var fordi Helene lige skrev til mig for nylig på mail og spurgte til sin gevinst. Fedt gjort Helene. For selvfølgelig skal du da have din gave. Og jeg kæmpe egofjols skal da bare huske at levere den a.s.a.p. Og jeg vil gerne give Helene en offentlig undskyldning her på bloggen også.

Så endnu et hængeparti er nu streget af listen. Her er Helenes mødrehjælpemaleri størrelse 75×100 cm. Jeg håber du bliver glad for det Helene, og at du kan tilgive mig min langsommelighed og glemsomhed. Undskyld!

En dansende Fru Z på iPhonen

Jeg skylder jo et par tegninger eller to i min tegneudfordring, og Fru Z er den næste i rækken.

Hun skrev: “Jeg kunne godt tænke mig at se en pinlig mor, der danser moderne, mens teenagesønnerne står og græmmer sig ved siden af. Og ja – hun må gerne være korthåret og bære store briller ;)

Nu er det sådan, at jeg længe har haft lyst til at lege med Brushes, som er en tegneapp til iPhonen. Dette er mit første forsøg, så bær over med mig. Det er helt sikkert ikke det sidste. Så Fru Z, her er du, dansende, med teenagesønnerne i baggrunden, diskolysene omkring dig og sus i skørterne:

Og så kan vi jo samtidig se, hvilke muligheder der i virkeligheden findes i den app: