Hvad siger 5200 likes?

Der er vist ikke nogen tvivl om, at mit indlæg om skolekonflikten blev delt på de sociale medier. På de sidste tre dage, har der været 20.000 besøgende omkring bloggen og 5200 af dem klikkede LIKE på Facebookknappen under mit indlæg.

Indlægget sagde dem noget. De ville gerne dele det med andre. Det blev viralt på en aften fra 65 likes kl. 15 til 1800 inden midnat og det fortsætte dagen efter. Klik klik klik.

Min egen Facebook- og Twitterfeed har de sidste dage boomet med links til artikler om skolekonflikten, med holdninger for og imod både lærernes og KL’s krav, med undringer og reflektioner over den varslede lockout og hele overenskomstforhandlingen generelt. Jeg har fulgt med så godt jeg kunne, delt det, jeg synes var værd at dele og sorteret groft undervejs. Jeg er en af dem, der bruger min FB-feed som en genvej til dagens nyheder. Både dem fra de etablerede aviser og dem fra blogs, hjemmesider og andre medier.

Jeg synes ikke, man hovedløst bare skal dele alt. Og jeg synes egentlig heller ikke, at man skal dele uden at koble en kommentar med sin deling. Og mest af alt, så synes jeg man skal læse, det man deler, inden man deler.

Ja, det må du gerne læse igen.

Vær kritisk. Stil spørgsmål. Både ved det du bakker op om, og det du er imod.

Del netop både for og imod. Når du knytter en kommentar til, viser du jo tydeligt din egen holdning i delingen. Det nuancerer nu engang debatten, når vi får flere sider af sagen med. Og det er gør din deling mere interessant i andres feed. Den lugter mindre af spam og mere af personlig indsigt.

For mig handler det ikke om, at få likes, selvom jeg da skal være den første til at indrømme, at jeg har trykket opdater på bloggen en million gange de sidste tre dage, for at se den seneste status. Og det har givet mig et boost af de store, at pludselig blive hørt og anerkendt for mine holdninger af mange mennesker på den måde. Det er svært motiverende, at være på indersiden af en viral deling, hvor man kan se statistikkens kurver nå nye uafprøvede højder og ens egne ord få deres eget sociale liv. Og svært at leve op i indlægget efter, skulle jeg hilse at sige.

(Jeg venter stadig på at en af de landsdækkende medier kontakter mig for uddybning af mine genialiteter. Hvor mange likes mon man skal op på, før der står en fotograf i ens indkørsel, når man kører på arbejde?)

Nej, for mig handler det nu engang om at skabe debat. At skabe nysgerrighed. At udtrykke mine holdninger og dele mine tanker med andre og meget gerne rykke mig selv lidt. Noget jeg fx synes mangler i denne forhandling. Hvor er det vi bliver klogere på hinanden henne, når vi stejlt holder på hver vores og ikke tillader os selv at blive klogere eller at justere krav og ønsker. Når vi ikke lytter til hinandens professionelle vurderinger, som meget ofte er baseret på spidskompetencer og faglig indsigt.

Jeg vil prøve at se sagen lidt fra alles vinkler i den kommende uge. Tage lærerbrillerne af lidt. Og i stedet tage forælder- og skatteyderbrillen på. Hvem ved, måske endda prøve en KL-solbrille. Hvordan mon verden ser ud i den optik? Kan jeg overhovedet stille skarpt på noget, som på nuværende tidspunkt påvirker mig så meget følelsesmæssigt? Jeg ved det helt ærligt ikke. Men en virkelig god ven gav mig indirekte udfordringen i dag, og jeg har tænkt mig at tage den op. Så, lad os se, hvor det leder mig hen. Vil du med?

Hvor er jeg?

Altså jeg er jo lige her. På bloggen. Og i min sofa. I mit hjem. Ved siden af min mand og babyalarmen.

Men jeg er også rimelig ofte (og indrømmet, nogen gange samtidig) på Instagram. Hvor jeg blandt andet viser mine første spæde overlockninger frem side om side med en illustreret folkeskolevirkelighed og livet som mor.

Og på Twitter, hvor jeg stadig famler mig lidt frem i blinde. Er jeg den eneste, der aldrig helt rigtig har forstået Twitter? Eller er det fordi, jeg bare ikke er god til det med at fatte mig i korthed om noget, der er vigtigt nok til at jeg vil dele det med andre.

Nå ja, og på Facebook. Selvfølgelig. Det er vel mit andet hjem. Og dit. Stedet hvor jeg kan give mit sociale liv en hjertestarter, selv om jeg kun orker at sidde i underbukser i min sofa.

Og en gang om ugen tager jeg expressen fra mailboksen ind på Linked In. Bare for at snuse lidt til mine drømme og ambitioner. Og se på listen over mine nuværende bedrifter, som vokser i takt med, at jeg finder mig mere og mere til rette i mit professionelle jeg.

Et jeg, der ofte leger med billeder på sin Billedguide. Og giver gode råd om kreativitet og billedsprog på DR’s hjemmeside. Og piller i sin egen navle her på bloggen.

Klout måler jeg mig med de andre virtuelt indfødte, og bliver bekræftet i, at en stor del af mit liv leves digitalt, og at jeg når længst ud, når jeg bruger mine to yndlinge; billeder og ord.

Og sådan klikker jeg mig rundt, frem og tilbage, op og ned, og lader den virtuelle verden få den plads den kræver i min analoge virkelighed. De to kan ikke skilles ad, som det er nu. Den ene er nærmest betinget af den anden og omvendt. For mig. Og for andre er hele dette indlæg skrevet på russisk med en usynlig pen i regnvejr.

Men altså ja, nu ved du hvor du kan finde mig, når jeg ikke lige er her.

Liker-lodtrækning

Forleden fik jeg en gave af en meget kær veninde, som selv har en dreng på alder med Ananassen. Hun havde for nyligt været i Paris og havde der købt nogle emaljerede suttesnorsklemmer med hjem til mig som gave. Tre af dem er allerede taget i brug:

Og den sidste ligger her ved siden af mig nu og venter på, at du måske har lyst til at vinde den:

Jeg vil jo mene, at den både kan bruges til en dreng og en pige, men det vil jeg lade dig afgøre. Hvis du vil have muligheden for at vinde den, skal du hoppe over på min Facebookside og trykke LIKE på billedet af sutten, og så er du med.

Så lover jeg, at den næste give away er mindre småbørnsforældre-minded og mere målrettet mod jer, der rent faktisk har mulighed for at drikke noget, mens det er varmt.

En sprittet ballerina; Voila!

Ligesom jeg har oprettet en side på Facebook for denne blog, har jeg også oprettet en seperat side for Billedguiden.dk. Så hvis du ønsker at følge mine to virtuelle legepladser via Facebook, så skal du bare klikke LIKE, så du får opdateringer i din nyhedsfeed der.

Og prøv at se, hvad Anne-Sophie lige har vundet inde på Billedguiden.dk af den simple grund, at hun var nr. 17, der trykkede LIKE ud af de tyve, jeg trak lod om forleden:

En sprittet Ballerina. Voila!

Going Facebook

Hvad skal jeg sige? Nu kan du følge bloggen via Facebook. Jeg har nemlig oprettet en side  for den, hvor du vil kunne få lidt ekstra guf løbende. Kom og vær med. Vi har det herresjovt derovre. Mig og mine 11 likers. Yep!

MandagsHaikuSpam og indlæg nr. 800

Det startede med at jeg skrev på min FB-væg, at jeg strikkede pink.

Jeg skrev til min søde kollega Heidi, som hungrede efter pangfarver i det grå og triste januar:

Tid til pang og pink
den turkise frost bider
i Heidis kinder

Og Heidi svarede mig tilbage:

Vinter trist og grå
i skolen mørket falder
du gør dagen pink

Snart havde vi gang i en Haikuspam og her er hvad mine venner på Facebook kunne fortælle om deres mandag:

Tidlig mandagsfri
sofa klar i solstråle
hygge med roman

Du min soles sol
Du som skubber mørket bort
Lever i mit bryst

Glor på telefon
Ring nu ring nu ring nu ring
Og det gjorde den

Næsen løber langt
Ferie venter om seks
dage man er frem

Haiku ej forstår
foretrækker sne og sol
letter mig fra stol

Ungen ørler lidt
Dyret simrer i gryden
Mums lugte blandes

Frugter til frokost
Oh vogt jer prøv det aldrig
Husk mad og bliv mæt

Vågner med kaffe
Blændet af sol i bilen
Hjem til pigerne

Mandag kage-dag
Sød på tungen den kysser
Ak, vogt dig kilo

Gemt under dynen
influenzaen har magt
ingen gospel øv

Mellem træerne
spættens forårskåde hak
frosten bider av

Dagen med møder
Aften blev det med mør steg
Nu venter sjussen!

Jeg synes, det er vildt smukt, og vil nu til at bede folk om at spamme mig med poesi lidt oftere. Tak fordi I ville være med!

Kommentarfeltet er til din rådighed, hvis du selv sidder og brænder inde med en MandagsHaiku.

>Hvad laver vennerne?

>Jeg var lige på Facebook her til formiddag, og folks opdaterede profiltekster er altid et studie værd. Venner jeg ikke har set eller hørt fra i årevis, fortæller mig nu, hvad de tænker, føler og oplever. Microblogging kalder Nadja det også. Det synes jeg er et rigtigt godt ord for det! For ikke nok med at man opdaterer sin status, man holder den også ajour og svarer sine venner tilbage, når de kommenterer på den. På den måde bliver det en hel kronologisk fortælling, som man kan slå op og følge med i.

Fx har jeg et hold venner, der er i strid med deres naboer i den kommune de bor i. Striden er blevet til lokalnyt, og jeg holder mig nu også løbende opdateret ved at læse deres statusopdateringer: “X synger: De kan ikke slå os ihjel….”. Det virker ikke til, at de har tænkt sig at give op uden en kamp.

Det er helt tydeligt søndag på Facebook. Opdateringerne er mange, da folk har tid, og de handler næsten alle om en eller anden form for afslapning eller fritidssysler og TRÆTHED: “X er mere død end levende…” og “X er helt uoverskuelig træt”.

Jeg elsker det, når nogen formår at lave en rigtig lækker opdatering, hvor der bliver leget lidt med ordene eller betydningerne af disse. Som fx da en veninde skrev: “X er ufattelig rig…på erfaringer!” og den indforståede, som kræver at man har holdt sig ajour med de tidligere opdateringer: “X’s finger er færdig med at springe!”

I går blev jeg kontaktet af et hold gamle venner fra min tid som udvekslingselev. De prøver at stable et møde på benene i anledning af vores 17 års jubilæum!!?? Ja, det er jo skarpt hjørne, vi runder der….

Jeg gætter på, at 2008-2009 bliver årene, hvor der er arrangeret flest gensynsfester for gamle skolekammerater, rejsebuddies og lignende gamle grupperinger af venner. Det er Facebooktidsalderen. Jeg læste i et dameblad her til morgen, hvor man sammenlignede 1968 med 2008. I 1968 fik vi alle cpr. numre, hvor vi pludselig følte os som overvåget af Big Brother. I dag går vi selv ind og starter en profil på Facebook, så alle og enhver kan finde os 24-7. Hvis de altså lige gider sådan en træt søndag!

Ps. min egen status i dag: AB fryser! (der er en koldfront i området, som har givet os -10 til -15 grader de sidste mange dage.)