Så har man ligesom gjort sig bemærket, ikk’

Anden dag på mit nye job endte, da jeg blev sendt på skadestuen i en taxa. Nu ved de ligesom, hvem jeg er. Something to remember me by.

Jeg havde vovet mig ud i noget højhælet, godt nok kilehæl, men dog højt. Og det skulle jeg nok ikke have gjort. I hvert fald snublede jeg på vej ud af Emmerys med min sandwich (til en halv million) i den ene hånd og min æblemost (til en ekstra halv million) i den anden, og i forsøget på at redde den dyrtkøbte frokost, endte jeg med at falde ned på begge knæ. Det ene ramte metalskinnen til døren. For h…… det gjorde ondt!

Men hey, I kender det. Op med mig, børste børste, ikke noget galt, nej nej, det var slet ikke så slemt. Nothing to see here folks, just move on….tralalala…ud af butikken, tage fem normale skridt AB, så er du rundt hjørnet…og så humpe humpe humpe tilbage til porten ind til kontorets baggård. Skulle lige tjekke knæet, det gjorde godt nok lidt ondt og rullede buksebenet op. CHOK, mit knæ havde en ret dyb flænge på 5-6 cm på tværs. Mine nye kolleger var søde. Hentede plaster, tjekkede såret, vurderede en syning var på sin plads, pakkede mine ting og sendte mig til Bispebjerg. Hvor jeg rigtig nok blev sendt til stue 3 for et hurtigt lille syjob. Udført af en medicinstuderende, der aldrig havde prøvet at sy et rigtigt menneske før. Mjaah…ok. Jamen, feel free, giv den gas. Der er nok at øve sig på. Og hun var temmelig nervøs, men hun klarede det så fint. Og var helt høj efterfølgende. Hun havde gået og ventet hele dagen på, at sådan en som mig kom ind. Og jeg tænkte, at det var da mindste jeg kunne gøre: flække mit knæ, så hun kunne få øvet sig og komme videre i sin lægegerning. Sådan er jeg så flink.

20130802-234620.jpg

Som trøst købte jeg en cykel. Vil du se den??? Vil du??? Jeg ved, du går op i det. Jeg skal hente den i morgen, og jeg er stadig selv lidt overrasket over, at jeg valgte netop den cykel.

Nååå, nu er du nok lidt spændt, hva’?

Peace!

Takket være Trine og hendes tip om at Netto havde broderbare iPhonecovers, fik jeg forleden weekend pimpet min telefon. En hurtig billedgoogling og jeg havde mit motiv. Så var det bare om at lade tråden og nålen tegne stregen.

Lidt bling, lidt petroleum og lidt orange og vupti vupti…

Eneste minus ved denne løsning, er at coveret bliver lidt fyldt med tråd indvendig, hvilket betyder, at det ikke sidder helt optimalt på telefonen. Især når man tager billeder med blitz er det generende. Men det gør jeg heldigvis nærmest aldrig. Så det får lov at blive siddende lidt endnu. Det er til gengæld virkelig rart at holde ved. Jeg ved ikke hvorfor. Det har bare en virkelig good feel ved sig. Og så er det jo unikt.

Done!

Fem minutter i lukketid i Pakhuset i går blev hun færdig. Nu er jeg hjemme igen, møgtræt og med plukveer, men også mæt og fyldt med indtryk og udtryk. Og min sigtende kvinde her, hun kom i glas og ramme. Skal hun sælges. Tjaa…måske. Vil du købe hende?

- Posted using BlogPress from my iPhone