Når jeg bliver gammel

…så vil jeg også smide mig på en sofa og tage en mormor midt i hipsterens højborg Joe & the Juice.

Hun var sød og svensk, og egentlig et rigtig god billede på, hvor gammel jeg føler mig, når jeg sidder i selvsamme juicebars loungesofaer. Og det var endda selv om en de otterårige drenge bag disken flirtede helt professionelt med både min gravide veninde og jeg i dag.

Farvel pissemyrer!

Jeg har lige kastet en posefuld blandede sommerblomsterfrø ned i et halvtomt bed i haven. I virkeligheden kan jeg slet ikke tåle alt det grønne, der kommer frem alle vejne i disse dage, og min næse løber, øjnene klør og lungerne hiver efter mit vejr. Men det er det værd. Og man kan medicinere sig fra meget i dag. Især når man holder så meget af farver og dufte, som jeg gør. Så det gør jeg. Kender du følelsen?

Og med lidt inspiration fra dejlige Cristine, fandt jeg endnu en ting, jeg kan bruge min vildbasse af en mynte til. En vildbasse som i år har fået sig en mage. En chokolademyntemage. Har man kendt mage? Arhmen, det bliver ikke smukkere i min mund.

Så nu står den på chokolademynte-te (bindestreg fordi alt andet ser tosset ud kære medgrammanazier) og varme hveder. Skrupsakken er på overnatning ved sin fætter og kusine og Ananassen hyler i sin fars arme inde på sit værelse. Men vi fik tre timer på egen hånd i dag. Manden og jeg. Og running sushi til frokost. Og nu har vi varm te og hveder. Og lige om lidt, så sover hun. Det gør hun. Ja, det sagde vi, at sådan var det.

Og hvorfor hedder indlægget så som det gør? Det gør det, fordi jeg i går var inde og se En kongelig affære, og kong Christian VII siger netop de ord, da han opløser hele statsrådet i filmen. Jeg er en sucker for filmcitater. Og dette citat bliver husket. Det spår jeg.

Det er en fantastisk film, og har du ikke set den endnu, så burde du unde dig selv at se den. Om ikke andet, så for at blive lidt klogere på, hvordan du blandt andet har fået den frihed, du i dag sidder og beklager dig over i ny og næ. Mikkel Boe Følsgaard som kongen er formidabel. Det samme er Alicia Vikander som dronning Caroline Mathilde. Ja, og Mads. Og alle de andre.

Jeg var grebet, og jeg har stadig ikke sluppet filmen og hele dens univers her 24 timer senere.

Det er den tid

Hvor den mad, der dufter af i køkkenet, er den samme mad, som hun putter i munden (og resten af hovedet). Jeg kan ikke sige mig fri for at nyde det en lille smule. Og det gør hun vist også.

Det skal have et forsøg

Efter blandt andet at have tilbragt en fantastisk uge i Upstate New York med en projektleder (udover min egen älskling af slagsen), er jeg blevet overbevist om, at selv en uorganiseret og impulsstyret ENFP’er som mig, kan følge og endda have glæde af en madplan. Om ikke andet kan min økonomi og min talje, som jeg for øvrigt begge glemte et sted mellem Starbucks og Dunkin Donuts.

Så her er den kommende uges demokratiske plan. Aftalt af alle husets medlemmer over stemmeretsalderen på et år (mandag skal vi til påskefrokost, derfor en kylling).

Der er handlet ind og i princippet burde vi ikke forbi købmanden mere i denne uge. I princippet.

Kanoner og kugler og krudt

Jeg har lavet konfekt i dag og det skal I belemres med, fordi jeg lavede nogle vildt lækre krudtkugler.

Jeg fik en bøtte lakridspulver (den fra Urtekram) i barselsgave af den søde Fie, og jeg har været i tvivl om, hvad jeg lige skulle bruge det skønne krudt til. Johan Bulow-bølgen med de lækre chokoladelakridskugler, som også var i Fies barselskurv, og som jeg siden er blevet stærkt afhængig af, satte griller i hovedet på mig. Åh, de er TO DIE FOR! Derfor skulle årets julekonfekt lakridsifiseres.

Og det kom der hvide krudtkugler ud af. Marcipan blandet med lakridspulver, betrukket med hvid chokolade og drysset med mere lakridspulver. Og er du så færdig, de smager godt!

Og så får I også lige et billede af en anden kugle, der blev støbt i konfektmageriet. Det er en af mine favoritter med marcipan, kaffe og whiskey, rullet og dyppet i mørk mørk chokolade (mindst 70%). Det er et være svineri at lave, da marcipanen bliver vældig blød og smattet, men de smager himmelsk og bliver ikke tørre og kedelige af at stå i dåsen i løbet af julen.

Hvad er din yndlingsmarcipanblanding egentlig? Jeg har stadig en rulle, der skal bruges til et eller andet lækkert.

Piratboller til Gule Fugle

I morgen skal jeg dele storebrorboller ud ved samling. Og vise billeder af Lillesøster og Mig. Og det skal være pirater, mor. Pigepirater og drengepirater. Og de skal have sølvdukater, for det er rige pirater. Og klap for øjet.

JAVEL!

Og mor. Jeg er bare så glad for at Lillesøster kom ud til os. Hun er så sød.

*smelte* *smelte*

(ja, vi er stuck i sødsuppeland en uges tid endnu, så bliver det for meget glasur for dig, så læs andre blogs i mellemtiden, ikk’!)

Jeg har en plan!

Ligesom Egon Olsen, så har jeg en plan. Og igen ligesom han, så er det ikke altid, at jeg formår at holde den plan. Han har Benny og Keld, der forpurrer hans. Jeg har en travl familiehverdag og et manglende overskud, der forpurrer min engang i mellem. Same shit, different wrapping, hvis du spørger mig.

Men nu er der hjælp at hente.

Jeg blev kontaktet af Plan Ø, som er et økologisk fuldkornssamarbejde mellem Urtekram og Kohberg, der har til formål at inspirere os danskere til en nem hverdag med fuldkorn og økologi. De holder til på Facebook, hvor du kan læse meget mere om baggrunden bag samarbejdet og deltage i konkurrencer og lignende om deres produkter.

Da min plan netop går ud på så vidt muligt at leve både økologisk og groft, var jeg ikke sen til at sige ja tak til den tilbudte kasse fra Plan Ø og dermed bakke op om initiativet på min blog. I kassen ville jeg modtage ingredienser til to af de syv retter, de netop har fået fem testfamilier i Danmark til at afprøve. Meningen er, at det skal være nemt at holde sig til planen, på trods af en travl hverdag og manglende overskud ved aftentide.

Jeg har lavet tomatsuppen, dog modificeret den lidt i forhold til den originale opskrift efter de ting jeg lige havde i køleskabet, og den smagte virkelig godt. Og det tog under en halv time at lave den på trods af, at jeg valgte at putte grillede røde peberfrugter i den i stedet for porrer, som opskriften siger. Ligeledes brugte jeg græsk yoghurt 10% i stedet for fløde og det virkede også ganske udemærket for det færdige resultat.

Den stærke paprika, der medfulgte i kassen gav suppen lige nøjagtig det kick, jeg godt kan lide, og havde nær sat fødslen igang bagefter. Krydret mad er virkelig vel modtaget her i familien og den paprika er sindssyg lækker!

I morgen står den på hjemmelavede burgere med fuldkornsboller, økomayo og grillkrydderede bøffer:

Måske bliver det lige den tand nemmere nu at holde sin indre Keld og Benny i ave, når aftensmaden skal forberedes? Ellers går det jo nok også ind i mellem med en tur inde og ruske bag de uøkologiske og knap så velovervejede tremmer. Mere virkelighedsfjern og storblomstret Yvonne er der alligevel ikke over mig. Og vi ved jo alle, at det er der inde bag tremmerne, at Egon får alle de gode tips til den næste geniale plan.

Man skal holde, hvad man lover – særligt når det gælder chokolade!

Jeg lovede Konen i et tidligere indlæg, at jeg ville dele min browniesopskrift. Faktisk tvang hun mig nærmest til at bage en omgang mere – lige der midt i kommentarfeltet. Læs selv. Og hvis du læser med ved hende, så tænker du måske også, at alt der kan forsøde hendes liv pt. er kærkomment.

Så med fare for at manifestere mig selv som både krea- og madblogger på én dag, så får I altså alligevel lige et spiseligt indlæg her til aften. For jeg har også lovet et par andre yndlingsbloggere, at jeg ville medbringe netop de brownies fra det føromtalte indlæg til en hyggedag i morgen. Og jeg holder selvfølgelig, hvad jeg lover. Og bagte selvfølgelig en dobbelt portion…needless to say.

Til sagen. Det er de her babies, jeg taler om:

I kan måske selv regne ud, hvem der har nappet hjørnekanten.

Bogen jeg har fundet dem i hedder i al sin enkelhed og smukhed: Chokolade. Med undertitlen: Forførisk godt, fra cremet hvid til de mørkeste lækkerier. Johan Åkerberg er forfatteren, og han siger selv, at det er en uundværlig bog for alle chokofantaster! Jeg er tilbøjelig til at give ham ret og tilføje om ikke alle chokoladekogebøger er det? Men nu til opskriften, som er legende nem:

Faktisk så nem, at man kan hyggekramme, mens man laver den. Spørgsmålet er så bare, hvad der smelter først – mig eller smørret i gryden?

Er du også til kant?

Så lige at Lene på Hverdag ad libitum, som jeg lige har stiftet bekendtskab med i dag, lige som jeg har hang til kanter. Hun er for øvrigt skrevet på blogrollen fra nu. Klart en af de mere interessante blogs, jeg er støt på for nylig.

Hvis jeg køber Oreoformen, så skal jeg altså også have denne bageform med i købet:

Og så, nok om kager i denne omgang. Nu vil jeg i stedet sætte tænderne i det nybagte franner, der står og damper af på køkkenbordet.