>

…havde begge rod i Afrika:

“Verden, den er stor. Mærk dig mine ord. Jeg trives hvor jeg bor. Men jeg savner Sudan og den røde jord. Min far, min søster og min bror… ye-ah” (Natasja)

“Selve mit hus og have og hele farmen her holder jeg så ubeskrivelig meget af; jeg har en følelse, som man hjemme sjælden kender, af at jeg har skabt dette selv, og at det er en del af mig. Hvis Du nogensinde kommer herud, hvad der var den største glæde, jeg kunne tænke mig i verden, vil du også nok komme til at synes om det, og til at forstå, at jeg på en måde her er blevet til det, som var meningen med mig…”. (Blixen)

…var begge splittet mellem to meget forskellige kulturer:

“Skal jeg blive hos min mor. Og de hårde vintre i det kolde Nord. Eller skal jeg søge sydpå ad tropiske rytmespor. Hjælp mig Odin og Thor!” (Natasja)

“Livet herude er mer brutalt og ville vist ryste dig mer end selv de værste afsløringer fra livet hjemme; jeg, for et menneske, vil hellere have det sådan, men forstår derfor godt lykken – og charmen, – ved en stille, fredlyst plet, som lukker øjnene og dørene for al brutalitet.” (Blixen)

…var begge fortalere for ligeværd og frihed:

“To råd skal jeg give alle yngre kvinder: at klippe håret af og at lære at køre automobil. Disse to ting forandrer hele tilværelsen. Det lange hår har virkelig været et slaveri gennem årtusender; man føler sig pludselig så fri, som ord ikke kan udtrykke, med en kort manke som man kan ordne i et minut, og som vinden kan blæse igennem. Og når man så herude ikke har korsét, så kommer man virkelig til at kunne bevæge sig som en mands jævnlige.” (Blixen)

“Jeg rejser væk igen og letter mit tungsind. Fuld galop i den varme ørkenvind. Hesten den er døbt og købt af Bin Laden, jeg vinder løbet som den første kvinde, og Sudan er over ende…” (Natasja)

…var begge farverige personligheder, der nød vildskaben i livet:

“Jeg har i fire uger besøgt de lykkelige jagtmarker og kommer lige ud fra dybet af den store vilde naturs herlighed, fra urtidens liv idag som for tusend år siden, fra mødet med de store rovdyr, som betager én, som man får på hjernen, så at man ikke synes, der er andet værd at leve for end løver.” (Blixen)

“Gæt hvem der er tilbage i fulde fægt og fyrer op forbi og knægt og fyrer op i den vildeste soundselector.
Jajajjusha
Hold fast og giv den gas hit på glas??? Sæt fast på den ass tjek mit stach og kom på plads.
Jeg skruer lyden op for Gud og hver mand i det ganske land, har det I mangler til den søde tand og folk der danser i mit kølvand.” (Natasja)

…var begge meget bevidste om poesiens magt:

“Jeg skriver sange om blandet blod om den storm, der raser i mit hoved’. Om at vælge eller vrage, om at være, om at vise mod…overskud” (Natasja)

“Det er upraktisk, Det er dårlig økonomi, at måtte holde sig med maskingeværer, fordi ens ord har mistet sin kraft.” (Blixen)

…rasede begge mod normerne og de snævre rammer:

“Jeg skulde naturligvis have bestemt for mig selv; men her kom igen den underlige Modstand mod alt, som paa nogen Maade var udenfor den snevre Cirkel hjemme, og den underlige Magt de havde, at man altid syntes man havde Uret, naar man gik imod dem. Hvad tænkte de sig? Ja, de tænkte sig vel nærmest Giftermaal som vor Fremtid.” (Blixen)

“Jeg føler mig dansk og det er nemt at blende ind. Men der vil altid være en Pia, en Johnny og en Evensen, der synes, jeg er for dum og grim og bør sendes hjem. Men fuck nu dem, for jeg ved at hele verden er mit hjem. Kom igen! I Sudan har jeg kærlighed og slægt Men mangler karrieren og skal ik’ giftes væk” (Natasja)

Mangler jeg noget?