#GakMedGarn

Der sker noget på denne tid af året. Det er altid der, jeg får lidt sving i mit garnlager igen. Kulden, tæpperne og sofahyggen indbyder ligesom til det.

Det har været et crazy efterår med en del kurser i Jylland, et par læsekonferencer og sådan generelt bare meget arbejde. Så når jeg har haft fri, er jeg enten faldet død om på sofaen eller været 120% belejret med morsyge børn, der skulle overdoseres på moderlighed, inden jeg slap dem igen.

Men nu er juleroen endelig ved at falde over os, og jeg er kommet i gang med at strikke igen. Altid et godt tegn på, at jeg enten er vågen eller ikke har et barn i armene. Egentlig var jeg i gang med en cardigan til Ananassen fra Lene Holme Samsøes bog, den med bomberne. Men farveskiftet deri harmonerede ikke med den garntype, jeg havde valgt. Den merinould fra Lana Grossa, som jeg ellers elsker, var for elastisk og fik bomberne til at trække sig for meget sammen. Det blev bare ikke pænt, så jeg endte med at trævle hele skulderpartiet op igen, da jeg så Christinas nye trøje på Instagram. Hun er lige blevet færdig med Cilletrøjen fra Suveræn Strik, også af Lene Holme Samsøe. Den bog har jeg længe ønsket mig, og da hun kunne fortælle, at den var på spot i Netto for 89kr. i denne uge, skyndte jeg mig at købe den. Og nu er jeg fuldstændig hooked på at lave den flotte spiral færdig, så jeg endelig kan prøve at få en trøje til mig selv ud af alt mit arbejde.

Samtidig har jeg lige fået et eksemplar med hjem af en ny bog fra min dejlige kollega inde på forlaget, Maja Hansen. Det er hende med de hæklede dyr og bloggen Håndarbejdsom. Jeg elsker Majas bøger, da de er så enkle at følge for en forholdsvis uerfaren garngakker som jeg. Hun har lige forfattet en ny bog med Hæklet Julepynt og nu ligger den jo også og trækker. For det lille betuttede rensdyr og Jomfru Maria med stritører og Jesusbarn er da ikke til at undvære på juletræets grene.

Vind en fotobog med dine egne billeder

Vi fortsætter i gaveånden lidt endnu. Jeg blev kontaktet af Min Cewe Fotobog, som tilbød mig en værdikode til at lave min egen fotobog og endda også udlodde en til jer.

Jeg har før lavet en slags fotobog, dog ved et amerikansk firma, da vi var i USA på det tidspunkt. Og den bog er jeg sindssygt glad for i dag. Den indeholder det første halvandet år i blogform + billeder fra vores tid i USA og er virkelig lavet i god kvalitet og lækkert indbundet. Den slutter på hospitalet, ganske kort tid før vi røg op til kejsersnit og fik Skrupsakken med hjem (ja, jeg bloggede under min første fødsel. Den varede ligesom 36 timer, så der var tid nok at tage af). Planen var, at jeg skulle lave endnu en bog, som så startede med at han var kommet til verden. Den bog ligger nu 70% færdig på min harddisk. Og fylder pt. 223 sider. Og er endnu ikke blevet færdig.

Men tilbage til Cewe. Jeg var derfor i tvivl om, jeg så orkede endnu et fotobogsprojekt, men takkede ja, da den søde Astrid fra Cewe foreslog mig, at samle mine spritstreger i en bog.

Tjek! Det var en god idé. Især fordi jeg ikke har ret mange af mine tegninger herhjemme mere. De er blevet givet væk, solgt eller bare væk. Nu er de samlet i en fin lille bog på 26 sider:

IMG_4079IMG_4115 IMG_4148 IMG_4150IMG_4116Det var nemt at layoute og sætte sit eget præg på, hvilket er vigtigt for mig. Jeg gider ikke de der fotobøger med alt muligt gøgl og blomstrede rammer og skæve vinkler. Jeg vil have renhed, enkelt design og mulighed for at gøre det på min måde, dvs. ikke for stramme rammer. Og det kan man på Cewe. Jeg bestilte en stor fotobog i højformat, hardcover, digitaltryk, 26 sider til en værdi af 335 kr. Jeg lavede den på en aften, bestilte den og fik den fire dage efter. Det er da meget god service, tænker jeg.

Nu kan du vinde en lignende bog, hvor du lægger dine egne billeder og tekst ind i. Du kan vælge imellem:
– en fotobog, stor i højformat, hardcover, digitaltryk, 26 sider
– en fotobog, stor i panoramaformat, hardcover, digitaltryk, 26 sider

Det eneste du skal gøre, er at skrive en kommentar herunder indlægget, hvor du også skriver, om du ønsker den ene eller den anden af de to valgmuligheder. Jeg trækker lod på lørdag den 28. september. Del endelig indlægget her med nogen, du tænker kunne være interesseret i at vinde sådan en bog.

Her i huset støtter vi kunsten

Og når man som forælder er så naiv at tro, at man begge to kan sætte sig inde i sofaen og søndagseftermiddagsstene (johooo, vel er det så et ord!) den, mens begge unger befinder sig andetsteds i huset uden at larme, så risikerer man at møde følgende syn:

Ananassen havde lige fundet mit spritlager og havde udfoldet hele sin artistiske søndagsblues ud på køkkengulvet. Det var dog ikke værre end at det kunne tages af med lidt vand og sæbe. Ikke meget kunstdrama over noget, der kan vaskes af med sulfo, vel?

Perspektiv og forsvindingspunkter

Jeg er så heldig, at en af mine opgaver ved mit nye arbejde er at lave nogle nye illustrationer til vores portal. Jeg har nu et job, hvor det er en opgave at tegne. Jeg tegner.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg laver også meget andet. Blandt andet danner jeg mig et overblik over alle de kloge ord, vi skriver om læsning. Og skriver et par ekstra af dem undervejs. Så jeg genlæser al min faglitteratur og finder frem til de strategier, som vi synes giver allermest mening. Og jeg elsker det. Det er fordybende og nørdet.

Når jeg tegner forsvindingspunkter og lader alle mine streger ende derude, så går jeg i zen med linealen og blyanten og lader tankerne flyde med ind i papirets evighed. For derinde ligger mulighederne. Omme bagved bakken, hvor man ikke altid kan se dem. Eller nede af den vej, der drejer nede ved p-huset i t-krydset.

Og sådan opstår der lige så stille perspektiv – både på papiret og i min bevidsthed.

Nå, men hvad laver du så på det der nye arbejde?

Jo, i forgårs tegnede jeg Mangategninger.

Og ja, jeg laver da også noget “rigtigt” arbejde med noget faglig læsning, læseværktøjskasser og så’n. Og det føles helt ærligt lidt som om, jeg snød, da jeg brugte to hele timer på at tegne illustrationer til portalen. Det var jo sjovt og jeg mistede al fornemmelse for tid og rum omkring mig. Og fik løn for det!

Jeg er nødt til at sige, at jeg er meget meget glad for mit nye job.

Wang-nederdel til #glimmeronsdage

Forleden nævnte Lis, i en snak vi havde med nogle fælles veninder, noget om en nederdel, som hele blogland havde lavet. En Wang-nederdel. Hun sagde at den sidder pænt og strammer ind lige, hvor den skal! Gotta have it!

Straks googlede jeg “Wang nederdel DIY’ og fandt blandt andet den her og den her. I skabet havde jeg et stykke pailletjersey, som bare har ligget og skreget GLIMMERONSDAAAAAAG! efter mig, hver gang jeg åbnede skabsdøren. Jeg brugte et lidt bredere elastik i livet, da jeg synes det kunne være flot. 4 cm bredt er det. Og så syede jeg løbegangen på for sig med overlockeren.

Og se lige her, hvad det endte med. VERDENS NEMMESTE NEDERDEL!

Er du ikke hoppet på #glimmeronsdagskonceptet endnu, så er det nu. Onsdage er perfekte dage at glimre lidt på. Jeg har haft en glimrende dag på trods af febersygt barn og lockout på fjerde uge. Kan også have noget at gøre med en dejlig frokost i Lyngby med tre af landets bedste og dejligste læsevejledere.

Skaberi, meraki, krea…kald det hvad du vil

Hvis du følger mig på Instagram, så har du nok allerede set disse billeder, men her på bloggen kan jeg knytte lidt flere ord til, så derfor får du dem lige her også. Jeg er inde i en virkelig god stime for tiden, hvor jeg får produceret en hel masse. Hver gang jeg sidder til et lærermøde eller hjemme i sofaen om aftenen har jeg strikketøjet i hænderne. Jeg er blevet helt afhængig, og jeg er sådan nærmest barnlig ivrig efter at få færdiggjort projekterne, så jeg kan prøve dem på og se dem i brug.

Denne gang var det Skrupsakken, der fik en ny vest, som han specifikt havde bestilt og selv valgt garn til.

Jeg fandt den rigtige opskrift i e-bogen Boys Knits efter en del søgen. Jeg vidste lige nøjagtig, hvordan den skulle være oppe i hovedet, men kunne ikke finde den helt rigtige opskrift, før jeg fandt Katya Frankels e-bog. Den er strikket i Mayflowers Big Classic, så den er god vamset og tyk uden at være for voldsom. Han blev meget glad for den, heldigvis. Det er aldrig helt til at vide med ham nu. Han har virkelig fået sine egne meninger  om tingene.

Udover strikkeriet, så får jeg også produceret lidt inde på syskolen ved Line.

I torsdags lavede jeg en tunika til Ananassen efter dette mønster i en af Lines japanske bøger.

Stoffet er fra Stof & Stil og er en meget let og luftig bomuld. Indtil det bliver lidt lunere kan hun have den på med en langærmet body indenunder og senere er den rigtig fin til forår og sommer. Helt sikkert et mønster jeg godt gad have i voksenstørrelse.

Til sidst skal I lige se en fødselsdagsgave, som jeg skulle have haft med til Nordjylland i vinterferien. Men da den tur blev spoleret af sygdom, må min mor vente lidt ekstra på sin gave. Nu får hun den så at se her, som en lille forsmag. Jeg håber den falder i hendes smag. Selv vesten var et ønske, men stoffet har jeg selv valgt til hende. Det er sart rosa babyfløjl med broderier yderst og Liberty inderst. Tillykke med fødselsdagen mor:

Nørden og Fuglen in action

Sådan endte kostumerne med at se ud med børn indeni.

Store Nørd aka Kåre aka Skrupsakken med strithårscreme og tv-stjerneattitude. En attitude, der dog blegnede en smule, da han 10 minutter senere stod i børnehaven blandt 100 superhelte, som han tvivlende svarede, når de spurgte hvem han var. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke bliver sidste gang, at han får den oplevelse, og det er med en blanding af stolthed og ængstelse, at man som forældre ser på det. Jeg synes jo, han var fantastisk! Og det gjorde han selv heldigvis også, og derfor skulle jeg også sende et billede til Kåre, så han kunne se, hvor sej han synes han var.

Og Ananassen fandt sig at blive forvandlet til en fugl. Og forblev endda en fugl resten af dagen. Vingerne havde jeg syet fast på en bluse, så de ikke skulle fæstnes nogen steder.

Og foran på blusen havde jeg også påsyet fjer, så det blev en hel lille dragt, som hun kan tage frem og lege med igen og igen. Fjerene klippede jeg ved at folde et langt stykke stof fem/seks gange og så klippe en bue i det. Så kan man folde det ud og sy en hel række på af gangen. Det var virkelig nemt! Du kan evt. se idéen på den øverste række af fjerene på maven herunder.

Jeg er på pindene

Trine, Maria og Christina har få mig helt hooked på strikkepindene efter et Blogish! redaktionsmøde i vestjylland. Indtil nu har jeg (og nok mest mine børn) nydt godt af min mor og min svigermors strikkerier, og tro mig, de er begge ligaer over mig, så det håber jeg ikke stopper. Men jeg har aldrig selv rigtig fået gang i pindene på samme måde som hæklenålen og symaskinenålen. I det hele taget er denne pludselige håndarbejdsinteresse ret ny for mig. Jeg har syet, broderet, strikket, hæklet og sågar orkeret siden jeg første gang var på ferie ved min bedste og farfar, men jeg har aldrig sådan rigtig gået op i det. Måske fordi tegningen fik overtaget på interessekontoen. Den krævede ingen opskrifter og faste teknikker, der skulle læres. Troede jeg. Det ved jeg nu, ikke passer, men det kom bare mere naturligt for mig at tegne, og derfor opdagede jeg ikke teknikken bag det. Og så er der Youtube nu! Og internettet er fyldt med strikkelystne damer, der lave close up videoer af diverse strikketeknikkker og deler dem med os andre.

Nå, men nu er jeg helt tosset med det strikkeri. Og i aftes blev jeg endelig færdig med Pickles’ Enkel kittel med hette, som jeg har haft liggende halvt færdig til Ananassen i et stykke tid. Jeg løb tør for garn, men nu er den færdig, og jeg er helt vild med den. Jeg lavede den i effektgarn fra Mayflower og det er især farveskiftet og -spillet jeg er vild med i den ellers ret enkel opskrift. Jeg lavede den efter den gratis opskrift, som lå på siden. Det er str. 2-3 år, men den passer fint, selv om hun kun er halvanden. Og så er den så blød så blød.

Jeg startede ellers på den samme opskrift i en vildt lækker brun Cool Wool fra Lana Grossa, det er 30% silke og 70% merino, som jeg havde fundet i en restudsalgskurv et sted, men den blev for lille, da jeg brugte for små pinde. Så jeg rundede den af efter Pickles’ Rund Tunika, og sendte den til en lille pige, der lige havde den rette størrelse og en mor, der forstår at sætte pris på lækkert garn.

Da jeg havde en del af det brune garn tilbage, startede jeg med at lave Hjertesweateren Sigrid, som jeg har haft liggende på min Pinterest i lang tid, men som jeg konsekvent er gået udenom, fordi der var så mange farveskift deri, og jeg troede det var megasvært. Det viste sig, at det var det ikke. Men jeg havde ikke nok af det brune garn, så det endte med endnu et kompromis og her kommer lige en lille beskrivelse, da der er flere der har spurgt til en opskrift. Jeg håber det giver mening. Ellers skriv og spørg!

Jeg startede med at strikke efter opskriften på hjertesweateren nederst, hvor jeg forlængede stykket til at kunne have to rækker af hver farve, så den blev mere kjoleagtig. Og så lagde jeg 36 masker til i hver ærme, hvor jeg havde lukket seks masker af til ærmer. Strikkede dem rib og lavede derefter det stribede bærestykke, hvor jeg tog masker ind på 1 pind i hver farve. Startede med at tage hver sjette maske, og endte med at tage hver tredje. Så det var sådan lidt fordelt på slump. Lavede åbningen i de sidste rækker af farverne ved at strikke frem og tilbage på rundpinden. Hullet kunne godt have været lidt større, så tror jeg ville starte det allerede nede ved stribestarten en anden gang. Og så lidt brun rib som afslutning. Og her er det færdige resultat:

Lige nu ligger der en vest til Skrupsakken på pindene. Han har selv fundet garnet, og bedt mig lave den. Det var faktisk slet ikke nemt at finde et ordentligt mønster, men til sidst fandt jeg et, som jeg kunne tilpasse lidt til det han gerne vil have. Der skal nemlig være knapper ned foran og striber. Mere om det i et andet indlæg.