Den første onsdag af fire

Jeg bilder mig selv ind, at det bliver en bedre opgave, hvis jeg lige giver mig selv lov til lidt kreativitet inden. Hvis bare jeg lige får lov til at hellige mig min blog og mine ord et øjeblik. Og tillader mig selv en times tid med Skrupsakkens fødselsdagssweater, som ligger på 3,5′ern. En enkelt kop kaffe. Lidt morgen-tv. Lidt sofatid og måske et tæppe.

Nej, det er en glidebane. Jeg ved det jo godt. Opgaven skal afleveres den 14. december, og jeg har præcis 4 onsdage til at skrive den. I dag er den første. Når den er skrevet og afleveret og modtaget og forhåbentligt bestået, kan jeg officielt kalde mig Læsevejleder. Så der burde være rigelig motivation for at komme i gang. Jeg har endda også en plan klar. Ved lige hvad den skal handle om: Udskolingslæsning 112!

I aftes sad jeg til skolehjemsamtaler i Niendeklassen, og jeg talte højt og flot om at komme i gang med opgaverne i god tid. Og om at fokusere på målet. På at få en god afslutning på et godt skoleforløb. Mjaa…Måske skulle jeg lytte lidt til mig selv. Jeg giver åbenbart gode råd.

Jeg snakkede dog også med de unge om at have sig selv med. Om at huske at nyde det undervejs og at give sig selv rum og luft. Social Kapital i andre ord. Invester i dig selv og din trivsel, så blomstrer professionalismen også. Og der kommer sorte tal på bundlinjen. Kort fortalt.

I dag er en investeringsdag. Aftalen er, at jeg SKAL have formuleret min problemformulering og have bestilt materialer og bøger inden dagen er omme. Det skulle være til at klare. Tre onsdage tilbage.

Skal/skal ikke?

Jeg har rodet med en ny blog. Det vil sige, det er den samme gamle Fra hovede til pen, men nu i en ny udgave og på en anden platform. WordPress selvfølgelig.

Jeg er træt af Blogger og den sidste fadæse med slettede indlæg og tre dages lukketid gjorde det ikke bedre. Desuden har jeg allerede www.billedguiden.dk liggende på WP, så jeg kender til systemet og kan rigtig godt lide det.

Men så er der hele det nostalgiske ved at have været ved Blogger i så mange år og have opbygget netop denne blog i deres design. Mit ur kan jeg fx ikke tage med. Jeg elsker det ur. Skal jeg gå all the way, som jeg gjorde med billedguiden, og installere det på eget domæne, som jeg har købt, eller skal jeg bare køre det i wordpress.com, hvor det er mere skrabet med designet, men til gengæld kan op og køre nu og her?

Og egentlig burde jeg jo bare i stedet skrive den eksamensopgave færdig, hvilket jeg vil gøre fraaaaaaa NU af!

Ses!

På’en igen

>Det er den tid igen, hvor der ligger en eksamensopgave, der desværre ikke skriver sig selv. Der er ikke nogen afgrænset periode denne gang, så meget desto sværere for mig at tage mig sammen til at få skidtet lavet. Men der er jo en deadline og sådanne har det med at komme krybende nærmere og nærmere inde under huden på én, indtil man til sidst enten klapper computeren sammen og siger “Oh well, det nåede jeg ikke!” eller man letter panisk og manisk gentager for sig selv”Fuck, fuck, fuck, det er jo lige snart den 18. maj, og jeg har ikke skrevet mere end to sider. JEG.MÅ.I.GANG!

Jeg valgte den sidste dør og her sidder jeg nu. Ottendeklassen er i praktik i denne uge, og Mac’en og jeg deler et ømt øjeblik med Mulvad, Arnbak, Roe, latten og honningmelonen inden det store slag igen skal slås i Worddokumentets forunderlige tidsbobbel.

Selvdisciplin har aldrig været min stærke side, og jeg må konstant mindes om at holde fokus. Hvis ikke du husker mit skærmbillede fra sidste opgaveslag, så kan du finde det HER. (Og nej, man kan ikke se skærmbilledet, når man sidder på Blogger og blogger…)

>Hvornår tør vi stå ved det vi er og kan?

>I dag kan man læse DR’s hjemmeside, at Danmark åbenbart har fået lange blikke fra det amerikanske undervisningsministerium. Det viser sig at, i følge amerikanerne, så kan danskerne noget som de gerne vil lære af. Vi kan skabe kreative og løsningsorienterede unge mennesker, der kan samarbejde.

Jeg linkede til artiklen fra min Facebookside og fik en rigtig god kommentar fra en god dansk veninde, der i dag bor i USA og har sine børn i amerikansk skole. Hun pointerede nogle ting ved den amerikanske skole, som hun fandt bedre end det hun havde oplevet i den danske. Og jeg er slet ikke uenig med hende i, at der er fordele og ulemper ved begge systemer. Jeg vil endda gå så langt til at sige, at begge systemer højst sandsynligt er de bedste for de to forskellige kulturer, de nu engang er en del af. Med andre ord, den danske folkeskole vil sikkert ikke holde en uge i USA og vice versa.

Jeg har selv været elev i den amerikanske folkeskole og kan se mange, rigtig mange endda, gode sider ved den, som den danske folkeskole ikke magter. Og jeg kan se mange dårlige sider ved den, ligesom jeg kan ved folkeskolen. En af de ting, jeg ikke synes er noget for DK at se op til er hele testsystemet. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om den måde at måle hverken børn, læring eller undervisning på og jeg tror ikke på det. Det rammer noget i mig og i mine personlige værdier som menneske. Menneskelige og faglige egenskaber kan i min verden ikke måles eller standardiseres.

Noget som jeg synes vi kan lære meget af i DK fra USA er derimod alle deres efterskoleaktivitetsprogrammer og deres fokus på at gøre skolen til en fast ramme for helheden i børnenes hverdag. Det gad jeg godt have mere af i DK. Det tror jeg ville skabe børn, der havde større selvværd, større tilhørsforhold til deres skole og større ejerskab over for den skole, de var en del af. Det savner jeg meget i den danske folkeskole.

Min kommentar til indlægget i avisen går på, at jeg synes det er mærkværdigt, at et af de skolesystemer, som vi i den grad pt. læner os op af i DK, i hvert fald i forhold til standardiseringer, testsystemer og faste curriculummer, omvendt kigger i vores retning for at se, hvad det er vi gør, som skaber kreative og løsningsorienterede unge mennesker.Jeg tror, det vi kan i DK i forhold til at være kreative, samarbejdende og nytænkende udspringer af et system, der netop IKKE er bundet op på at svare rigtigt eller forkert, men derimod på at tænke selv og udtrykke sig derefter. Og ja, det er så et vurderingsspørgsmål i eksamenssituationer, som den enkelte lærer skal være kompetent nok til at kunne udføre, og heldigvis har vi Fælles Mål og et godt censorkorps til at hjælpe os med den opgave, så alle børn så vidt muligt bliver behandlet lige.

At vi på den måde hele tiden ser naboens græs som grønnere undrer mig. I stedet for at stå ved det, vi har og kan og derved også fokusere på at forbedre netop det, skal vi hele tiden sammenligne os med de andre og prøve at gøre lige som dem. Da jeg læste på seminariet for 12 år siden var det New Zealand, vi gerne ville ligne. Så var det finnerne, der var vores idoler i en periode, det var vist lige efter PISA-rapporten, hvor de scorede pænt højt i Finland, og nu er det så systemer, som det amerikanske, der er let målbart og derved sammenlignligt i det store verdensbillede. Og I ved jo godt, at vi er med i den der verdenskonkurrence, ikke? Husk det nu!

Jeg er ikke i mod, at vi lærer af hinanden og lader os inspirere af andres måder at gøre tingene på. Men jeg er imod, at man ikke kan se skoven for bare træer og at man ikke giver tid til at lade tiltag, idéer og nytænkning vokse og gro, før man er videre til den næste misundelsesværdige grønne græsplæne.

>Overspring #9 – Lyd- og e-bøger til dig, helt gratis!

>

Der er gratis lyd og bogstaver lige for næsen af dig. Og jeg skal gerne agere den glade Julemand, der spreder budskabet videre. Især fordi jeg selv er superhøj af supertætpåfærdigopgavejubel. Og jeg deler selvfølgelig gerne ud af både jubel og min kærlighed til bogens verden. Hvilken bedre måde egentlig at fejre endt opgaveskrivning om læsning på, end ved at smide flere læseoplevelser ud i verden?

P4’s gratis lydbøger

Ann-Thérèse gav mig dette tip forleden, som jeg bare må dele videre:

Untitled

P4 skriver:

P4 giver lytterne 4 gode lydbøger ganske gratis, og du kan selv være med til at bestemme hvilke. Hver uge kan du stemme om lydbøger i en ny genre. Den lydbog, som får flest stemmer kan downloades i weekenden. Frem til 2. december kan du stemme på krimier. Klik på billedet for at komme direkte til P4’s side.

Rosinantes ebogspakkekalender

Untitled

Rosinante skriver:

Lad dig overraske og glæd dig til en god bog hver dag i december – helt frem til juleaften. Med Rosinante&Co Pakkekalender kan du hver dag mellem kl. 13 og 17 downloade dagens boggave lige ned på din e-reader eller iPhone. Se allerede i dag, hvad der gemmer sig i pakkekalenderen. De første 100 der pakker op får dagens bog – helt gratis. Klik på billedet for at komme direkte til Rosinantes side.

God læselyst!

>Overspring #8 – Fokus

>

Ser du, overspringet ligger ikke i at have fokus. Så havde jeg jo ikke siddet her og skrevet. Overspringet ligger i at have brug for at blogge om at have fokus, når det man egentlig burde gøre var at bevare sit fokus – på opgaven.

1291109658_stayfocused_605981

Jeg er næsten færdig med at skrive. Og nu starter den fordømte proces at gennemlæse. Jeg skriver netop om det med at førskrive, processkrive og omskrive, og selv om jeg skriver, at det er en meget Meget MEGET MEGET vigtig ting for eleverne at processkrive, så er jeg altså helt ærligt ikke selv særlig god til det. Måske fordi jeg aldrig selv har lært det. Jeg lærte at produktskrive. Derfor kunne man sidde i den sene aftentime dagen før afleveringen og skrive på et produkt, der skulle afleveres. Og det gik godt med det. If it ain’t broke, don’t fix it…right? Eller noget.

Nå, men jeg ved jo godt, at i sådanne større opgaver, som denne er, så må man jo både førskrive og processkrive og alt det lir, men hold nu op, hvor jeg synes det er kedeligt. Jeg er mere til den del med at finde på – og så skrive dét. Og så aflever!

I morgen er det heldigvis slut og så skal jeg tilbage til Otendeklassen og al den herlighed det medbringer af processkrivning, julegejl og sneboldskampe. Jeg glæder mig.

Billedet herover er ellers mit nye tapet på computeren. Jeg har hentet det HER, hvis du også skulle have brug for noget til et minde dig om at holde FOKUS!

>Overspring #5 – Bullshit Bingo

>

Jeg er alene hjemme bortset fra det sovende Børnesår, og jeg arbejder. Skriver som gjaldt det livet. Tæppet på gulvet varmer mine fusser, iPhonen holder forbindelsen med omverdenen, den franske nougat holder mig i live sammen med vandet og bh’en røg allerede i morges under metodeafsnittet. Sådan et afsnit kan skal eddermanme være stramt.

IMG_5862

Nu skal I altså høre om en fantastisk leg, hvis man går til mange møder. Jeg ved, jeg har et par lærere som læsere, og de kan i hvert fald bruge denne leg til noget. Den hedder i al sin enkelthed Bullshit Bingo og du kan læse mere om reglerne her, hvor jeg har fundet en dansk udgave.

Jeg plejede at spille det med to af mine kolleger på min gamle arbejdsplads og det gjorde helt sikkert de til tider lidt langtrukne møder en hel del mere spændende. Man skal fx kun 2½ side ind i min opgave, før jeg har bingo, hvilket fik mig til at tænke på dette vidunderlige spil til at starte med. Læs bare anmeldelserne sidst på den linkede side. Det er Thumbs Up hele vejen rundt.

God fornøjelse