Som om en trampolin ikke var nok. Nu også med fodboldmål i haven!

Jeg skriver indimellem sponsorerede indlæg her på bloggen. Og indimellem skriver jeg bare indlæg om produkter, som jeg tilfældigvis har købt og har fundet særligt lækre eller har fået en helt særlig service med, som jeg gerne vil dele. Uanset, så er jeg altid ærlig om min holdning til produktet, også når det ikke har været en positiv oplevelse.

Alligevel er der noget helt særligt fedt ved at skrive et indlæg om noget, som man bare skriver, fordi man synes andre skal kende til muligheden og få samme oplevelse med det som jeg. Dette er et af den slags indlæg.

Det handler om fodboldmål til haven. Vi skulle have to til Skrupsakken, som længe har været bidt af boldspil. Ligesom jeg aldrig troede, jeg skulle have en trampolin i min have, var fodboldmål heller ikke tidligere øverst på listen over drømmehaven. Men jeg må indrømme, at trampolinen er den investering i vores hjem, der har hentet sin pris hjem i legetimer by far og fodboldmålene har den ekstra feature, at de kan gribe lidt af de bolde, der ellers ville ramme mine blomster. Så jeg sluger gerne de par kameler på vejen. Glade børn gør det så meget nemmere at sluge kameler, sjovt nok.

Da vores nevø fyldte seks her i weekenden, blev vi enige om, at han da også skulle have et mål. Så jeg søgte på nettet. Og jeg er sjældent i god tid med sådanne ting, så det var (indrømmet) lørdag formiddag, jeg lavede denne søgning. Samme lørdag, som vi skulle være til fødselsdagsfest kl. 14.00.

Jeg fandt en forhandler, der havde adresse i Vedbæk og ringede til ham. Kunne vi evt. hente de mål, vi havde købt i hans webshop, i stedet for at få dem leveret, og havde han tilfældigvis tre af de samme mål liggende, som vi kunne komme forbi og hente…om en times tid?

Og svaret var: “Ja da!” Og vi fik simpelthen så god service og info omkring målene, ligesom han havde ekstra GOAL-blade liggende til Skrupsakken, som var med ude og hente målene. Han havde kun to af de samme mål liggende udenfor lageret, og da det var lørdag, kunne han ikke skaffe det tredje, men det eftersender han da bare mandag morgen, så vi har det tirsdag. Endda til fri levering, “…fordi vi skulle da ikke ligge og køre helt derud igen.” Jeg siger jer, Thyge er simpelthen pisseflink!

foto 2

Så til Thyge fra Target-Sport: Tusind tak for at du reddede fødselsdagsgaven til en meget glad seksårig nevø, og tak fordi du gav vores søn og os sådan en god og positiv oplevelse med at købe vores fodboldmål. Og målene – de er jo vildt nemme at samle og sætte op. De er stabile og de er lavet i god kvalitet. Vi samlede nevøens mål i går til festen til alles glæde, og Skrupsakken og jeg samlede vores eget her til morgen, og det har ikke haft mange frie stunder i dag, på trods af regnen.

foto 1

De mål vi købte, var dem der hedder PRO 2, som er 150 cm høje og 180 cm brede. De er perfekte i størrelsen til en have, synes jeg, men de fåes også både større og mindre.

foto 3

Vi er meget tilfredse kunder!

Hit and run på Nordjylland

Vi har været i Jylland igen.

For fjerde gang i tre uger for mit vedkommende. Vi lavede et hit and run på Frederikshavn. Kom i går eftermiddags, fejrede min morfars 75 års fødselsdag og rejste hjem igen i formiddags. Molslinjen tur/retur.

Og bare det, at vi lige havde lørdag formiddag og søndag eftermiddag herhjemme, gjorde at det alligevel smagte lidt af weekend. At vi alligevel nåede at geare helt ned og bare være sammen og lege og småskændes lidt med hinanden.

Hvor andre får udrejselængsel og lyst til at se nye steder om foråret, får jeg lyst til at være hjemme i min have og bare følge tingene, som de springer ud.

Det første jeg gør, når jeg kommer hjem, er at gå en tur i haven og se forandringerne siden jeg tog afsted. Er noget nyt sprunget ud? Har hostaerne mon overlevet vinteren? Er klematisen kommet højere op af legehuset siden sidst? Mon pæonen er kommet op over jorden? Har kastanjen det godt? (…og det har den!)

Og jeg ved godt, at det tangerer mormorstadiet, men jeg elsker virkelig bare at se det hele gro lige for øjnene af mig. Og at se min lille familie midt i det. Bruge det og vælte det og nyde det. Haven bliver det ekstra legerum, vi ikke har i huset. Vi har spist ude hver dag siden påsken.

Jeg kan fornemme, at vi går sådan en sommer i møde, hvor tre haver bliver til én inklusiv vejen. Ananassen kører frit mellem genboens og vores egen have sammen med sin gode ven Carl. Den anden genbo, Bertram kommer så småt med i legen også og ingen af de tre går særligt meget op i grundskel eller ejerrettigheder. Som venner vi deles. Og vi elsker det allesammen. Det styrker fællesskabet yderligere og presser os voksne til at komme ud af vores vinterskal og snakke med hinanden igen. Så foråret er hjemmetid for mig.

Jeg har hjemmearbejdsdag om mandagen og lige i morgen passer det mig rigtig fint at have hele dagen herhjemme alene. Have ro til at arbejde, mens de andre er afsted, og være hjemme i rammen imens.

Foreningen for Bevarelsen af de Kreative Fag i Folkeskolen

Jeg er på vej hjem fra Vejle. Åbenbart er togturene gode for min blogfrekventering. Nok noget med tid og ro at gøre #rocketscience.

Jeg har holdt kursus om Street Art, først i Odense og så i Vejle i dag og har simpelthen været så fedt. To hele dage, hvor billedkunst- og danskfaget fik lov at flyde sammen til en stor pløre. Gode kursister, der gad lege med! I kan læse mere om det på Billedguiden senere.

Da jeg skulle overnatte på hotel i Vejle fik jeg også den skønneste solskinsaften i Vejle i aftes med verdens dejligste Hverdagsjunkie.

Vi nåede både at redde en gammel dame med formodet sukkersygeanfald, drikke lidt for meget øl, spise lidt for meget mad og klargøre hele strategien bag Bevarelsen af de Kreative Fag i Folkeskolen. Så bare rolig. Vi er på sagen!

En turban fyldt med appelsiner

Jeg blev ringet op for et par uger siden. TV2 inviterede mig ind til en paneldebat om folkeskolereformen i Go’Morgen Danmark. De havde brug for en lærer, der havde sagt op. Og det var jeg jo, mente de. Sådan en lærer.

I panelet ville der også være en folkeskolelærer, der stadig var i folkeskolen og en skoleleder, der netop arbejdede med den nye reform og arbejdstidsaftale som et forsøg på sin skole lige nu. Måske så du det? I så fald så du også, at jeg ikke var med.

Jeg takkede nej. Som min kloge veninde sagde, da jeg spurgte: “Vil du være hende der skred, eller hende der greb andre muligheder?” Faktum er, at jeg jo nok er begge. Men jeg har det rigtig godt, med den jeg er, nu:

  • Den der stadig tænker god undervisning og læring for eleverne i alt, hvad jeg arbejder med.
  • Den der har tid til at fordybe sig i de gode idéer og formidle dem videre på en spændende, motiverende og lærerig måde.
  • Den der får lov til at tænke ud af boksen og skabe nye indgange til læsning og læring sammen med andre dygtige mennesker.
  • Den der stadig møder lærere, der brænder for de samme ting og som kan bruge de ting, jeg laver til noget.
  • Den der lærer noget nyt og får udvidet sin horisont næsten dagligt.
  • Den er møder anerkendelse og tillid på sin arbejdsplads.
  • Den der har et fleksibelt og motiverende job, hvor der er plads til at have familieliv og ambitioner på samme tid.
  • Den der har en turban, der er smækfyldt med de lækreste og mest farverige appelsiner.

Men ville det være god TV? Nej, vel. Ville de lærere, der blev og kæmpede videre for vores allesammens folkeskole kunne bruge det til noget? Nej, heller ikke, vel? Så jeg takkede nej til at se mere tilbage, især for åben skærm. I stedet glæder jeg mig over at se fremad og være den, jeg er nu.

På et hotelværelse i Nordjylland

Hvis ikke alenetid på et hotelværelse i Rebild Bakker kan puste liv i et blogindlæg, så ved jeg ikke, hvad kan. Nu prøver jeg. Jeg er ikke klar til at give afkald på bloggen, men jeg får heller ikke skrevet meget for tiden. Det kan enhver jo se. I virkeligheden aner jeg ikke, om der overhovedet er nogen, der vil læse dette. Måske er jeg lige så alene herinde, som jeg er her på hotelværelset. Der er noget vildt skræmmende over kombinationen hotelværelser og alenetid for mig. Og samtidig er jeg vild med at kun være mig selv. Kun tænke på mig og mine egne behov. Som jeg skrev på Twitter her til morgen:

Lige så meget som jeg hader at sove alene på hotelværelset #scaryshit , elsker jeg morgenmadsbuffetten i eget egoselskab #purebliss

Åh, at sidde der ved morgenmadsbuffeten og langsomt drikke sin kaffe færdig, nyde sin croissant og kun reflektere over, om man har mest lyst til et ingefærshot eller en kanelsnegl mere? Det opvejer til hver en tid skrækscenarierne fra værelset i den mørke aftensstund. Og konferencetid. Inspirerende oplæg som perler på en snor, delikate hoved- og mellemmåltider, gode faglige samtaler om hjerteblod og nørderi og tid til eftertænksomhed og fordybelse. Jeg elsker mit job for denne slags muligheder! Og alligevel sad jeg nu, inden jeg skrev dette indlæg, og bladrede mig smilende frem og tilbage mellem de ni screenshots, jeg tog under Facetimesamtalen tidligere. Hvor tre yndlingsliv sagde godnat og “vi elsker dig” til mig. Hvor de skiftevis kyssede skærmen og kiggede distraherede bort mod fjernsynet. Som at være der selv. Og ikke.

At skrive sig til læsning

Jeg er blevet bedt om at anmelde app’en Skriv og Læs, da jeg jo har et barn i indskolingsalderen og netop arbejder med børn og læsning i det daglige.

screen480x480

Jeg skal udvikle en digital undervisningsportal til indskolingen i dansk, og jeg sad faktisk og ledte efter en app eller et program, der kunne lige netop dét, som Janus Madsens app kan, så jeg har også haft glæden af at møde ham i den forbindelse, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den mand har sin forskning og sine didaktiske teorier på plads. Der er en grund til, at dette er den mest solgte uddannelsesapp i DK i 2013 og at den har været nomineret i hovedkategorien ved Uddannelsesministeriets innovationspris 2013.

screen480x480 1

Skriv og Læs er en app, hvor barnet kan lave sine egne bøger og ved hjælp af børneskrivning får mulighed for at udtrykke sig skriftligt allerede helt tidligt i sit læseindlæringsforløb. Børneskrivning er en tilgang til det vi kalder skriftsprogstilegnelse, hvor barnet skriver de bogstaver i ordene, som de kan høre sig frem til. Der kan godt være stavefejl i det skrevne, men det er i orden i starten, for det vigtigste er, at de bliver opmærksomme på de fonetiske lyde, hvert bogstav kan lave. Der lægges vægt på det kommunikative formål, altså at barnet oplever den succes, det er, at kunne formidle sine tanker ved hjælp af skriftsproget.

screen480x480 2

En af de geniale ting ved Janus’ app er, at den under det felt, hvor barnet skriver har endnu et felt, hvor den voksne skriver. I det felt skriver den voksne (forælderen eller læreren) det samme som barnet har skrevet, bare med korrekt stavning. Børnene fanger fanger lynhurtigt de konventionelle stavemåder, når de ser deres egen tekst blive oversat til ”voksenskrivning”, og det pirrer deres nysgerrighed i forhold til endelser og stumme bogstaver, så det er altså en rigtig god tilgang til at lære at læse, netop ved at bruge det skrevne sprog selv.  Som noget andet har den også en knap, hvor du kan vælge om du vil høre bogstavets lyd, bogstavets navn eller ingen lyd. Det er en kæmpe hjælp for eleverne. Der er allerede flere skoler, der har taget Skriv og Læs til sig og bruger den som en integreret del af læse- og skriveundervisningen i indskolingen.

Som I kan høre, er jeg stor fan af både børneskrivning og app’en Skriv og Læs. Hvis du også har børn i førskole- eller indskolingsalderen, så er den hver og en af de 45 kr, den koster, værd. Du kan finde den i appstore her og den virker både på iPhone og iPad. Den er desværre ikke udkommet til andre tablets og smartphones endnu, men jeg ved at Janus arbejder hårdt på at få en webversion op at køre indenfor den nærmeste fremtid.

Jeg får ikke noget for at skrive denne anmeldelse ud over en gratis kode til app’en, som jeg i øvrigt havde købt i forvejen. Så mine holdninger til produktet er 100% for egen regning.

Et hverdagsregnestykke

I morges gav jeg en hjemløs i toget seks kroner. Det fortæller jeg ikke, fordi jeg skal ophøje mig selv til noget bedre end jeg er. Faktum er, at jeg mange morgener ikke giver de hjemløse i s-toget noget. Mest fordi jeg sjældent har kontanter og i øvrigt heller ikke synes jeg bør give noget HVER dag. Og vi ved alle også godt, at seks kroner jo ikke er ret meget. Ikke engang en kop kaffe. Jeg gav seks kroner, fordi det var det, jeg havde i min pung i dag. Havde jeg haft tre, havde han fået tre. Havde jeg haft tyve, havde han fået tyve. Mere tanke var der ikke i det.

Men bagefter kom tankerne. Et regnestykke. For jeg fandt forleden ud af, at ved at stå af på Kgs. Nytorv i stedet for Østerport, kunne jeg spare 16,5 kr. på min rejsekortstakst pr. vej. Det betyder så, at jeg skal skifte tog en gang undervejs til metroen, og at jeg skal gå 300 meter mere til og fra arbejde.

Men hvis jeg nu gjorde det og samtidig havde lyst til at give en hjemløs seks kroner HVER dag, vil jeg stadig have sparet 135 kr. og få tre kilometer mere motion om ugen.

Tidsmæssigt er det det samme.

Har du også sådanne små regnestykker i din hverdag?

Glædelige lørdagsblandinger

Der er helt stille i huset. Det er lørdag og klokken er 12 og her plejer ikke at være stille på dette tidspunkt. I hvert fald ikke, hvis jeg selv er hjemme. Ved siden af mig ligger min mand og sover jetlag af og begge unger er med deres farmor og farfar i legeland. Jeg kan i stilheden høre deres hvindende fryd over at drøne ned af rutchebanen sammen med farfar for niogfyrretyvende gange.

Jeg gav min nye chef et kram, da jeg mødte på arbejde i går. Og et stort tak for muligheden for den fleksibilitet mit job nu tilbyder mig og som hun foreslog mig at bruge i denne uge. Hjemmearbejdsdage er vidunderlige, når man skal være alenemor for to i en uge og bor langt væk fra sin arbejdsplads. De reddede mig og fik mig igennem ugen med et overskud, jeg ikke havde turde håbe på, da jeg sendte manden afsted mandag morgen. Jeg har haft ro til at være noget mere end bare praktiske mor, for mine børn og vi har hygget os, på trods af savn.

Men da jeg fredag morgen steg ud af s-toget på Østerport og gik mod rulletrappen, fik jeg altså også det der glædesrus i maven, som jeg bare får, når jeg skal ind på kontoret. For jeg glæder mig virkelig til at komme derind og se de andre kolleger, snakke med dem, sparre med dem, arbejde sammen med dem. Hjemmearbejde kan redde logistik. Men udearbejde kan, for mig, redde arbejdsglæde. I hvert fald, når man arbejder et sted, som indeholder så meget liv og humor og nørderi, som jeg gør nu.

Og nu er der stilhed. Lidt hjemmearbejde igen, fordi jeg ikke helt kan lade være. Men skulle lige omkring bloggen først. Den er der nemlig også kommet hul igennem på igen. Der kommer ord ud af mig igen. Som jeg netop sagde til min veninde, så har der alt for længe ligget en masse puds om arbejdstristesse og klokket systemet til. Fordi det fyldte meget for mig, og fordi jeg ikke kunne finde ud af at fortælle om det uden at samtidig føle, at jeg trådte på noget tillid og loyalitet på vejen.

Måske er det også foråret, for blogland virker i det hele taget generelt som om det er ved at vågne lidt op igen og finde sine ord og billeder. Fx har Undreland fundet sin pen igen, og nu sidder jeg så og håber, at hun sammen med den fandt sit glasværksted, så hun kan smelte nogle nye smukke maskemarkører til mig og mine pinde.

Ind til da, kan du følge med på nye indlæg fra hende på hendes nye Facebookside. Jeg elsker at følge blogs via Facebook. Jo færre medier jeg skal omkring i min hverdag, jo bedre. Så glæde herfra Anne!

Alenemor for en stund

Jeg er alene hjemme med børnene i denne uge. Min mand er i USA, faktisk “hjemme”, i vores geografi, i New Jersey og New York. Udover at være dødmisundelig over, at han får lov til at se vores venner derovre og give dem lakridser og pålægschokolade, for ikke at nævne, at han er et åndedrag (eller tre) fra NYC, som jo er, ja NYC. De to ting, jeg savner allermest ved USA: Venner og NYC. (Og billig OPI neglelak og Glad wrap.)

Nå, men jeg er alene hjemme med de to gangstere. Eller i hvert fald én gangster:

Den anden er nok mere udforskertypen. Han har fået den ide, at han skal stå ud af bilen lige når vi kører ind i vores kvarter, og så løber han ad selvfunde smutveje hjem til huset. Han føler sig meget stor og stolt, når han ankommer på egen hånd efter os andre:

Og vi er fulde af overskud endnu. I går nåede jeg endda at få dem begge i bad inden aftensmaden! Og madpakkerne er for anden aften i træk klar i køleskabet og endda lidt kreative i deres indhold, hvis jeg selv må sige det. Jeg må dog også sige, at mit nye job har mulighed for noget større fleksibilitet i hverdagen, hvilket hjælper helt fantastisk på sådan en uge her.

Ungerne savner deres far. Og det gør jeg også. Overskuddet er en ren overspringshandling for panisk bevidsthed om, at der ikke er en anden til at samle op, der hvor jeg fejler eller glemmer. Som der plejer at være til daglig. Derfor er jeg hele tiden to skridt foran mig selv. Meget effektivt. Og meget trættende.

Til gengæld får jeg strikket, når der ikke er nogen at snakke med efter kl. 20. Jeg har stadig min Cilletrøje, som faktisk er temmelig tæt på færdig, men som jeg også er kørt lidt træt i. For- og bagstykker er færdige, nu skal jeg til halsudskæringen.

Så i mellemtiden har jeg strikket et par What Up-huer fra Trine Kok. Denne her er med ren perlestrik i stedet for stribevis rib og perle:

Og er nu i gang med en vest til Ananassen i noget bomuldsgarn med pailletter, jeg fandt i Netto i går. Små hurtige in between projekter, til at give det hurtige rush, man få af at færdiggøre noget, man har siddet og nørklet med. Lad os se, om overskuddet fortsætter, så tjekker jeg nok ind igen sidst på ugen. Vi får se.

Anmeldelse af iPhone linser fra Mackabler

Jeg har været så heldig at få tilbudt at teste en 3-i-1-linse fra Mackabler mod at skrive en anmeldelse af den her på bloggen. Og som altid siger jeg ja tak, når det er produkter, jeg enten ved, at jeg kan stå inde for, eller bare synes kunne være spændende at teste og selvklart må forholde mig ærligt til resultatet af.

Så ja tak, til at lege med sjove linser på min iPhone 5s!

3-i-1-funktionen indeholder følgende muligheder: macro, fiskeøje og vidvinkel. Linsen kan bruges på alle iPhones og de fleste andre telefoner, da den sættes på telefonen ved hjælp af en lille påklistret metalring. Og lad mig starte anmeldelsen her og sige, at jeg ikke er superimponeret over denne del. Der medfølger seks af de små metalringe, og det forstår jeg godt nu. Jeg har allerede smidt to ud bare i testningen i dag. De sættes på telefonen med en klistret bagside, som man i forvejen er lidt luren ved at sætte på sin meget dyre mobiltelefon. Men bekymringen var ubegrundet, for klisteret virkede så skidt, at ringen faldt af hver gang jeg skiftede linse, fordi magneten i linsen var stærkere end klisteret. I anden runde rengjorde jeg telefonen rigtig godt inden, men resultatet var det samme. Prøvede den også på coveret (originalt Iphone lædercover) som der står i annoncen, at det burde virke på. Samme resultat.

Min yndlingslinse var helt klart macrolinsen. Den kunne jeg se en mening med. Den er sjov at lege med close ups med og den laver nogle fede effekter. Jeg blev dog hurtig træt af, at den kun kunne fokusere på et lille meget område af gangen og blev helt forvirret, hvis motivet var lidt for rummeligt. Her er et par af de bedste billeder fra testningen. Bemærk det store slørede område i billederne:

IMG_5501Macrolinsen

IMG_5509

Mine smukke Carréringe både ovenover og nedenunder.

IMG_5511 IMG_5516IMG_5518Mælkeskummet i min morgenlatte.

Fiskeøjelinsen kan jeg simpelthen ikke se idéen med. Undskyld. Men hvornår har man brug for billeder som dette (se bort fra rodet i mit køkken):

IMG_5507Og vidvinkellinsen. Den imponerede mig desværre heller ikke. Igen får i køkkenrodet, og fra samme vinkel, så I selv kan få lov at sammenligne forskellen på de to?!

IMG_5504Konklusionen: Macrolinsen kunne jeg godt få det sjovt med, hvis ikke den var så besværlig at sætte på kameraet. De andre to linser fungerer fint, på nær de mørke hjørner, som ikke kan undgåes og som bliver større, hvis man bruger linserne udenpå coveret. Ville jeg selv give 199,- for 3-i-1-linsen. Nej, det ville jeg nok ikke. Desværre. Det kunne ellers være så godt. Det er som alle linserne forringede min telefons ellers rigtig gode kamera og det var rigtig svært at få motiverne til at stå helt skarpe, hvilket kun giver mening, når man sætter et ekstra objektiv på en cm fra det oprindelige.

Til sidst, skal I lige se min orkide close up. Vildt, hvor meget den plante ligner en alienengel! Og sådan en blomst satte macrolinsen helt ude af spillet. ALT for rummelig alienengel var det:

IMG_5520