Wunderwear

Jeg har været så heldig at få tilbudt en fitting i Wunderwear med dertilhørende gavekort, som jeg kunne købe lækkerier for. Dette er derfor et sponsoreret indlæg, men oplevelsen og holdningerne til produktet er 100% mine egne.

I går kl. 15.30 mødte jeg op i Wunderwear i Roskilde hos Caroline, som skulle hjælpe mig med at finde min rigtige bh-størrelse efter to omgange graviditeter, amninger og vægtøgninger. Ja, jeg er så en af dem, der ikke helt har fået smidt de graviditetskilo igen. Så min krop har ændret sig meget mere end indholdet i min undertøjsskuffe har de sidste seks år! SEKS ÅR! (Skrupsakken har fødselsdag i morgen til at bevise det)

Nå men apropos Skrupsakken, så tog jeg ham med på tur. Vi trængte til at holde tidligt fri sammen, pakke en pose med hjemmejulebag, en drikkedunk og iPaden og så hoppe på en bus til Roskilde. Mor og Skruppe på tur.

Først cafe med varm chokolade og børnetoastmenu til os begge. Lige for at blive godt fyldt op inden man skulle ind og smide klunset i et prøverum og klemme sig ned i diverse spændetrøjer. Han blev parkeret i det ene rum med iPad og Minecraft.

IMG_4779

Jeg gik i det andet rum og så servicerede Caroline ellers os begge efter alle kunstens regler. Ham med pebernødder og mig med den ene dejlige bh efter den anden. Både billige og dyre og det var jo ikke hendes skyld, at jeg bedst kunne lide de dyre. Og tre af dem endda. Jeg tror, jeg prøvede 20-25 stykker, og hun ramte sjældent forbi min smag. Det var så god service! Og dejligt at jeg ikke selv skulle ud og gå og lede efter først den rigtige bh og derefter den rigtige størrelse, og så ind og prøve, og i tøjet igen for at finde en anden størrelse, og tilbage igen og prøve en ny og så videre. Jeg kunne bare blive, hvor jeg var, og prøve mig frem. SKØNT! Det endte med disse tre og ja, jeg måtte spytte lidt i kassen selv også, så på den måde vandt de også lidt.

Det havde jeg det godt med efter alt det arbejde, hun havde med mig. Det var det hele værd!

Hvis du nu selv er blevet lidt nysgerrig på de lækkerier Caroline fandt til mig, kan du jo kigge i deres meget flotte E-katalog. Jeg endte med både en Marie Jo (den brune), en Simone Perele (den blå) og en Femilet (den sorte).

OS TO vindere!

Sidste uge var crazy for mig med forældrekursus på skolen og dobbelt workshop i A Technicolor Dream i Silkeborg om iPads og billedkunst. Men nu er der lige lidt ro på og så skal vi altså have fundet en vinder af den smukke bog OS TO fra Forlaget Damgaard.

Vinderen, der får et eksemplar tilsendt var nr. 13 i anledning af KV13 som er i dag. Du har husket at stemme, ikke?

Og det er Line Cecilie, der er vinderen, som faktisk havde fødselsdag den 11. Tillykke med fødselsdagen Line. Send mig din adresse på ab(snabela)billedguiden.dk, så skal jeg sørge for, at du får et eksemplar tilsendt af bogen.

Annika og Allan

Kære Annika Aakjær,

Din farmor havde ret. Du var den bedste deroppe på den scene i aftes. Undskyld Allan, Randi og Dorthe og I andre talentfulde mennesker. Men det var hun. I var også gode. Især Allans forunderlige evne til at se de mennesker vi alle kender og sætte melodi på dem og Dorthes sexede og vidunderlige stemme gav dig konkurrence til stregen. Men allerede i første nummer En stille glød i mørket, fik du mig helt i knæ. Din stemme, Allans tekst, teaterets ramme og min egen afdøde bedste var mere end jeg kunne rumme i mig på én gang.

Den kongelige scene var spækket med talent. Maria Timm, Randi Laubæk, Dorthe Gerlach, Marie Bergman og violinisten Jane Clark gjorde alle deres til, at jeg hørte de ellers så velkendte Allan Olsen numre på en ny måde. Hans tekster blev bestemt ikke ringere af at have kvindelige afsendere. Poul Erik Krogen blev endelig hyldet på Det Kongelige, Kongelogen blev fyldt op med Vendelbomålsfællessang og jeg lærte, hvordan engelske låneord også kan oversættes til dialekt, med blot et lille ryst på hovedet. Jeg blev fyldt med en ellers lidt glemt stolthed over at være nordjyde. Det var i sandhed en fantastisk aften fra start til slut.

Så Annika, du må meget gerne indspille den sang og udgive den, og gerne lidt tjept, så jeg kan høre den og dig igen og igen. Indtil da, må vi nyde den version, jeg indtil i aftes, troede var den ultimative bedste. Det var det så ikke. Du gjorde den fuldendt for mig. Tak for det!

 

OPDATERING:
Dagen efter jeg havde skrevet dette indlæg, linkede Annika Aakjær selv til dette klip fra aftenens koncert, så nu kan du også få hendes version med. Hvis du klikker på ejeren af klippet, kan du se flere af hans videoer fra aftenen på hans Youtubekanal.

OS TO – Give Away!

Min nye tegneseriepusher Forlaget Damgaard har sendt mig endnu en lille oversat perle, som jeg også må dele med jer. Så lyt godt efter nu!

OS TO er virkelig fin! Allerede når du får den i hånden føles den lækker og indbydende. Et lille hæfte fyldt med sødme. Den er rød, den er blød og den er sød….eller måske ikke. For forholdet mellem mand og kvinde er jo ikke altid kun sødt og blødt. Og det får Philippa Rice vist os på sin helt egen stille og småsarkastiske måde igennem sine lette streger. Der er genkendeligehed og humor på hver side for mig.

Jeg tænker, at det er en perfekt lille gave til et bryllup, til veninden, til kæresten og ikke mindst, til én selv. 80 kr. koster den, når du køber den direkte fra forlaget. Den er alle pengene værd i min bog!

Desuden synes jeg, at oversættelsen til dansk fungerer rigtig godt i denne tegneserie, lidt i modsætning til min oplevelse med Pope Hats. Forlaget Damgaard skriver faktisk selv på deres blog om netop, hvorfor det er vigtigt at udgive disse tegneserier til dansk. Læs selv mere her.

Og det bedste af det hele, du kan vinde den! Lige nu. Her hos mig!

Skriv en kommentar herunder og så trækker jeg lod mellem jer om en uges tid. Vinderen får direkte besked og gaven bliver sendt direkte fra forlaget.

Den farlige dreng

Den farlige dreng - 3DVi har lige kørt et to ugers forløb om 2. verdenskrig i Ottendeklassen og jeg oplever altid, at  netop dét emne fanger eleverne på en helt særlig måde. I år var ingen undtagelse. Som en af pigerne sagde i evalueringen: “Det er første gang, at jeg har oplevet at føle undervisningen, sådan rigtigt.” Jeg oplevede faktisk selv at blive temmelig rørt i en af lektionerne, hvor eleverne skulle fremlægge deres fortolkninger af en ung jødisk piges digte. Jeg blev rørt over deres refleksionsniveau, deres evne til at forstå de pinsler hun forsøgte at udtrykke og deres indlevelse i hendes historie.

Derfor takkede jeg også straks ja, da jeg blev tilbudt at anmelde Den Farlige Dreng af Boris Cyrulnik. For flere personlige historier om en tid så grusom og dilemmaer, man som moderne menneske ikke fatter at sætte sig ind, er altid interessante at læse, synes jeg.

Cyrulnik tager i bogen flere større problematikker op i kraft af hans virke som psykiater og forfatter. Fx hvordan vi husker ting fra vores barndom – især traumerne – og kommer igennem dem. Og hvordan vi forholder os til offerrollen. Hvorfor bliver nogle mennesker ofre, mens andre rejser sig og udvikler sig af modgang i stedet for at blive et offer. Han bruger sin egen historie til at forklare sine tanker om resiliens.

Bogen bliver en tand for videnskabelig og faglig for mig, måske fordi jeg havde forventet noget andet. Den fangede mig aldrig helt og jeg må indrømme, at jeg opgave at læse den færdig. Jeg oplev dog også, at jeg blev klogere undervejs i læsningen. Klogere på den menneskelige psyke og på de sår 2. verdenskrig har sat på så mange millioner af mennesker. Jeg forstår godt, at bogen blev en bestseller i Frankrig og at så mange i Danmark også er vilde med den. Der er ingen tvivl om, at det er en særlig bog, der bryder med nogle tabuer. Genren er bare ikke lige mig. Måske er det mere dig?

 

Nogen der lige gider bremse tiden?

Ananassen har fået en gave, som jeg ville ønske også kom i min størrelse. Det er min mor, der har været i gang med strikkepindene og lavet en poncho á la den prinsesse Isabella har. Hun har lavet lidt om i den med nogle striber og sådan og jeg er vild med den! Jeg glæder mig til at hun kan få den på, så jeg rigtig kan se den på.

20131019-225843.jpg

Efterårsferien synger på sidste vers og jeg kan mærke, at jeg ikke helt er færdig med det der ferie endnu. Det er jeg selvfølgelig, fordi den slutter nu, men sådan mentalt kunne jeg snildt bruge en uge mere. Jeg er ikke færdig med at sidde tæt med mine unger i sofaen, at lave ting på symaskinen, at samle plusplusser, lego eller kastanjer, at have sene morgener med kildeture og Ramasjang og lange nattøjsdage med økullertendenser. Jeg har virkelig nydt at have den ekstra tid med min familie. Plads og tid til at være ligeglade med plads og tid.

20131019-230500.jpg

På mandag står vi igen godt solidt plantet midt i hverdagen. Og jeg ved godt, at det er moderne at holde af hverdagen. Og det gør jeg egentlig også. Men jeg er altså også ret vild med hverdagsbruddene. De øjeblikke, hvor det genkendelige syvdagesmønster pilles fra hinanden og skaber rum for uforudsigeligheden og spontaniteten…og ikke mindst tidslommerne og nærværet.

Som når man står der og venter på fri bane ved vejkanten og bare er to fætre, der er overordentligt glade for hinanden.

20131019-231015.jpg

Ord. Der fortæller hvordan vi har det med hinanden

Jeg lovede jo at fortælle jer om min bedste fødselsdagsgave i går. Det nåede jeg ikke, så det bliver nu i stedet.

Lad mig starte med, hvad det ikke var. Det var ikke en dyr gave. Den var heller ikke stor og prangende. Og nej, det var heller ikke en graviditet, som jeg kan forstå, at jeg har fået mange af jer til at tro med den afsluttende cliffhanger. Der er en risiko for, at netop I bliver slemt skuffede over dette indlæg.

Gaven var et håndskrevet kort leveret med posten.

20131018-083157.jpg

Og indeni stod der den sødeste og dejligste hilsen fra den veninde, der nok har kendt mig længst og bedst. Og som desværre bor alt for langt væk med alt for mange mænd og børn og jobs og uddannelser mellem os. Den manlende resttid i hverdagen opsluger alt det tomme rum imellem os, hvor vi kunne mødes og snakke.

20131018-083340.jpg

Den fortjener sit eget indlæg, fordi det er den slags gaver vi alle bør give lidt oftere. Ord. Der fortæller hvordan vi har det med hinanden.

Og fordi hun fortjener at læse, hvor vigtig netop den gave var for mig. Hun fortjener i det hele tager sit eget indlæg på denne blog. Lad dette være starten på det.

Fødselsdagsgaver

Nå, men vil du se, hvad jeg fik i fødselsdagsgave?

Jeg havde ønsket mig et par ringe med fødselssten fra oktober og december, som er mine børns fødselsmåneder fra Carré. De der klassiske ringe med en sten i. En lille for Ananassen og en stor for Skrupsakken. Fordi hun er lille, og han er s….well, you get it. I get it. Det fik jeg så ikke.

Men jeg fik noget lige så godt, og måske endda bedre. For fredagen inden min fødselsdag listede min mand og ungerne ind til Strædet i København, ind i Carré og købte denne smukke sag:

Og det er min egen fødselssten Turmalin, der glimter deri i alle mulige farver. Det sjove er, at jeg faktisk stod og kiggede ind af vinduet til butikken, mens de var derinde. De så mig, jeg så ikke dem, for jeg var så hangry (verdens bedste ord for min tilstand, når jeg bliver FOR sulten), at Julie fik besked på at kigge udefra, så vi kunne komme videre til noget mad.

Hvad bedre er, så har han (min mand) lige fortalt mig over aftensmaden, at han faktisk havde tænkt sig at give mig en billet til BETT Show 2014 i London. Det er den fedeste gave i min verden. Slår alverdens fine ringe og smukke sten, og jeg fik den hurtigt kringlet sådan, at vi begge tager afsted til det i januar alligevel. Så win/win for mig! Det er den ultimative teknologimesse for folk i uddannelsesverden og det er det ene trylleshow efter det andet. Sidst jeg var der, var i 2006, hvor jeg endte med at sidde i tre timer på Adobes stand. Fuldstændig tryllebundet af deres Creative Suite. Trylleshow, siger jeg jer! Det er SÅ vildt. Og gaver og gadgets ved hver stand. Og ja ja ja…man lærer jo også et og andet om det der tech, ikke. Og digitaliseret læring. Åh, det bliver så sejt!

Tilbage til gaverne.

Fra Julie fik jeg den smukke fjerring fra Pandora. Og som tak for det, købte jeg også en til hende. Det var det mindste jeg kunne gøre. Så nu har vi veninderinge.

Fra mine svigerforældre fik jeg (endelig) Lene Holme Samsøes strikkebøger og en bøtte lakridsmandler (nomnom).

Jeg har deltaget i alle de give aways med disse to bøger, jeg har kunne finde på kreabloggene, men vandt ikke en dyt. Heldigvis var min svigermor mere pålidelig og nu er jeg allerede i gang med det første projekt fra en af bøgerne, pigernes priktrøje:

Det tog mig lige fem ommere inden jeg helt forstod det der med at læse diagram, men nu kører det, sådan nogenlunde.

Af mine brødre fik jeg Maren Uthaugs bog “Og sådan blev det“, som jeg havde ønsket mig og en smuk vase, som jeg ikke har fået taget et billede af. Det må du have til gode. Den står allerede fyldt med blomster. Jeg kan afsløre så meget, at det ikke er Kähler.

Og så fik jeg en million dejlige hilsener på Facebook. Fødselsdage er blevet optimeret med 100% siden Facebook kom til. Det holder maks!

Og til sidst den allerbedste gave af dem alle. Men den får et indlæg for sig selv. I morgen. Så tror jeg nok ikke, du får sovet i nat, hva’! Hvis der er noget, vi kan her på bloggen, så er det at lave cliffhangere, der får læserne til at klikke F5, F5, F5, F5…..til de får deres næste fix. Jep, jep.

Vi ses i morgen.

Vindere af graphic novels!

Nå, der gik lige fødselsdagsfejring og sidste-frist-arbejdsting i den i denne uge og jeg glemte selvfølgelig alt om at trække vinderne af graphic novels give away’en.

Men nu skal det være!

Send mig jeres adresser på ab(snabela)billedguiden.dk, så sender jeg dem videre til forlagene, så I kan få jeres bøger a.s.a.p.!

 

Vi er klar til ferie. Bring it on!

En af mine yndlingsferier er efterårsferien. Den kommer altid som et længe ventet break på en lang periode, hvor der som regel altid har været fart på. I år har været ekstra vild, synes jeg. Vi er tyvstartet lidt her i weekenden, hvor alle vores aftaler blev aflyst på grund af Annanassens mavevirus. Skar et par græskar ud. Hyggede på legepladsen. Slappede totalt af.

Med nyt job og nu jongleren af to jobs, der både supplerer hinanden og modspiller hinanden, har jeg fået min sag for. Men det går faktisk godt med den del. Det ene job fylder mig op, der hvor det andet dræner mig. Og det er forbavsende, hvor nemt det er for mig, at skifte mellem de to i min tankegang. Indholdsmæssigt supplerer de jo hinanden, de handler begge om danskfaget og det at skabe god undervisning med blandt andet digitale hjælpemidler. Modsætningen opstår i måden at arbejde på. I det ene job render jeg rundt og skal forholde mig til (hvad der nogen gange føles som) tusinder af menneskers holdninger, tanker og relationer, mens jeg samtidig husker mit fag. I det andet sidder jeg stille ved mit skrivebord og min computer og fokuserer på faget og dets indhold. Når jeg snakker med mine kolleger der, er det om faglighed, teknologi og kommunikation, og jeg suger al den nye viden og inspiration ud af dét, som jeg kan.

Skrupsakken er også drænet. Klar til pause. Han har været uheldig med sin skolestart, da hans faste lærer havde sagt op inden ferien og derfor stoppede den 1. september efter lige at have startet den nye 0. klasse op. Så fik de en vikar, som desværre også fik nyt job og derfor stoppede den 1. oktober. Nu har har så en ny vikar, som skal være ved klassen indtil deres nye faste lærer starter den 28. oktober. Hun kunne ikke starte før, derfor den lange vikarperiode. Men det er fire forskellige voksne i en nystartet børnehaveklasse. Det er ikke optimalt. Og det har fyldt en del ved mig, det må jeg indrømme. Jeg ved jo, hvad mange lærerskift kan gøre ved en klasse. Og det behøver slet ikke at ende der, med denne klasse. De har en rigtig god klasse, heldigvis. Så vi holder humøret højt for hans skyld. Forsøger at vise ham, at der er styr på det og at lige om lidt, så får de den faste lærer, de skal have resten af året. Men han er ikke god i sådan noget usikkert noget. Han bliver selv utryg. Han taler sjældent godt om skolen mere. Har ondt i maven om morgenen og synes skole er hårdt og kedeligt, og “der er så meget man skal huske hele tiden“, siger han. Og det er jo rigtigt. Det er nyt det hele og det har intet med hans lærersituation at gøre. Og så alligevel. For hvis nu det hele var en genkendelig ramme, hvor han vidste, hvad der ville ske hver dag, så skulle han måske ikke huske så meget hele tiden. Og føle at det hele var så forvirrende.

Jeg bliver ked af det, når han siger sådan. For han har glædet sig til det skole. Og han var vildt glad for det i starten. Stortrivedes med at skulle lære noget og have lektier og sådan. Og nu vil han bare helst være hjemme, hvor der er ro og fred. Det er ikke gode tegn efter kun tre måneder. Og det er heller ikke, hvad jeg hører fra hans andre kammerater. Og jeg ved ikke, om jeg skal være alarmeret eller om jeg overreagerer. Om det er på grund af hans lærersituation eller om det simpelthen er helt naturligt efter den første periode i skolen. Jeg tænker bare, at det godt måtte tage lidt mere end tre måneder at suge skoleglæden ud af mit barn. Jeg husker det indlæg, jeg skrev på hans første skoledag om 7 år. Jeg havde ikke på det tidspunkt tænkt, at jeg ville skrive dette indlæg allerede tre måneder senere. Hvad tænker I? Jeg kunne godt bruge lidt sparring på denne her, inden jeg går helt i selvsving.

Så ja tak, ferie til os, tak! Og gerne lidt tjept! Fem hverdage tilbage.